Kanelsnegle

 


Jeg fik en ustyrlig lyst til kanelsnegle den anden dag - og sådanne tanker kræver jo handling hurtigst muligt.

Denne opskrift er helt perfekt og rigtig nem dej at arbejde med. Prøv den gerne til en regnvejrsdag eller på søndag til hyggelig eftermiddagskaffe.

12 stk.
1½ dl. mælk
100 g. margarine
25 g. gær
1 tsk. vaniljesukker
50 g. sukker
5-6 dl. mel
1 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme
½ tsk. salt
2 æg

Remonce:
150 g. margarine
100 g. rørsukker
100 g. brun farin
1 tsk. kanel

Lun mælken op og tilsæt margarinen - rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør/ælt sammen til en glat dej. Stil denne til hævning i 30 minutter.
Rør imens ingredienserne til remoncen sammen med elpisker.

Rul dejen ud til en rektangel og smør remoncen på - næsten helt ud til kanten. Rul stramt sammen til en pølse. Skær pølsen i 12 lige store skiver. Kom sneglene på en bageplade og lad dem hæve lunt i 40 minutter inden de bages i ca. 15-20 minutter ved 185 grader.






Kommentarer