Jeg sidder og bliver helt sur.
Læste tilfældigt en overskrift på eb.dk (ja, I know...) om at alt det der er sket i Norge skulle være pure opspind. Læs artiklen her. I artiklen linker de til et forum hvor de diskutere alle fejlene ved massakren. Jeg gik ind i forummet og videre ind på et andet - dette. Jeg har nu læst 24 sider med indlæg om at Norge har iscenesat det hele og at det er skuespillere der står bag det hele.
Det kan amerikaner jo sagtens sidde og sige over there, men jeg bliver sur nu, fordi jeg kommer i tvivl og det burde jeg jo ikke.
Hvad mener I andre om det? Ved godt det ikke er et typisk emne for min blog, men jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene nu.
torsdag den 28. juli 2011
onsdag den 27. juli 2011
Telefonpæle!
Vi er jo igang med at bygge en løsdrift herhjemme, så Laban kan komme om på marken og stå :) Det er en ordentlig arbejde og vi er nu nået dertil hvor der skal bankes telefonpæle i jorden. Derfor kommer mine forældre i aften, så min far kan hjælpe Tommi med det imens min mor og jeg smutter i Abc-Lavpris og handler. De medbringer spareribs, som vi skal grille, så det bliver en dejlig aften!
Der kommer billeder ind når jeg får tid. Det bliver bare rigtig godt og jeg er super glad for at Tommi gider bruge så meget energi på at få det bygget, selvom det er min hest :)
God onsdag derude!
Der kommer billeder ind når jeg får tid. Det bliver bare rigtig godt og jeg er super glad for at Tommi gider bruge så meget energi på at få det bygget, selvom det er min hest :)
God onsdag derude!
Etiketter:
Laban
Blog award :)
Smukke Lise har sendt denne award til mig, som jeg selvfølgelig gerne vil lege med i, da det giver et dejlig afbræk i de almindelige blogindlæg...
Reglerne ved modtagelse af awarden er som følger:
1. Man skal linke til den, man har fået awarden af.
2. Man skal sende awarden videre til 5 bloggere, der har færre end 100 læsere.
3. Man skal besvare 5 spørgsmål
Spørgsmål 1 - Hvorfor begyndte du, at blogge?
Jeg var aktiv inde på Jubii’s debatforum med billeder af min mad og opskrifter. Det var super hyggeligt, men blev ofte lidt besværligt med opskrifterne derinde, når man skulle igennem 900 sider for at finde sidst man postede opskriften, osv. Så begyndte jeg at opdage det der ’blog’ og NYBH var den første jeg rigtig så. Sidenhen så jeg flere og flere hverdagsbloggere – altså både mad, opskrifter, tøj, bolig, osv. Endvidere var Tommi i militæret dengang jeg begyndte, så han kunne sidde på kasernen og holde øje med hvad Buddy og jeg lavede herude i Rebelsig :)
Spørgsmål 2 - Hvilke blogs følger du?
Jeg har en fin blogliste ude til højre med dem jeg følger. Den blive opdateret/redigeret ca. hver måned. Jeg er ikke altid god til at opdage nye blogs – faktisk kun hvis de skriver en kommentar herinde, så hvis du vil ses skal du bare kommentere en masse, så får du besøg :)
Spørgsmål 3 - Favoritfarver?
Blå – sådan en marineblå er rigtig pæn
Spørgsmål 4 - Favoritfilm?
Der er SÅ mange! Men Tommi og jeg holder af de gamle danske klassikere med Ebbe Langberg, Dirch, osv. og har efterhånden jeg ordentlig samling af dem..
Spørgsmål 5 - Hvilke lande ville du helst besøge og hvorfor?
Min søster rejser helt vildt (seriøst! 4-5 gang e i året og gerne en måned af gangen) og har besøgt New York, Australien, New Zealand, osv. og jeg vil vildt gerne se stederne også, men indtil videre bliver min rejsehorisont nu kun udvidet med charter-rejser.
De næste 5 er:
Trine fra Sniksnakkerier
Kristine fra CookieCrumble
Heidi fra Heidis verden
Madnørden
Det lille køkken
Og jeg håber I vil lege med :)

tirsdag den 26. juli 2011
Giveaway ved 50 læsere!
Når bloggen her er oppe på 50 faste læsere kommer der en give away. Hvad det skal være ved jeg ikke helt endnu, så det må I vente med at se :)
Etiketter:
Konkurrencer
mandag den 25. juli 2011
Nougat muffins
Søndag ryddede jeg op i forrådskammeret og der fandt jeg en pakke nougat som ville udløbe i august, så jeg skyndte mig lige at bruge det i disse møg lækre muffins!
Opskriften er fundet hos Odense Marcipan og der blev lavet nogle små ændringer, så her er min version
24 muffins
125 g. margarine
50 g. kakaopulver
200 g. blød nougat
4 æg
300 g. sukker
2 dl. mælk
200 g. hvedemel
2 tsk. kanel
1 tsk. bagepulver
100 g. chokoladestykker
Smør smeltes for svag varme i en gryde og tilsættes kakao og nougat. Lad det køle af.
Imens piskes æg og sukker luftigt og skummende. Mælken piskes i æggesnapsen, og derefter tilsættes hvedemel, bagepulver og kanel.
Til sidst blandes bagemassen med nougat-kakaosmørret og hakket chokolade blandes i. Dejen fordeles i muffinforme og bages 20 min. ved 200° C.
De blev rigtig gode og naboen var da også inde og bede mig bage 40 stk. til hendes fødselsdag efter hun havde smagt dem :)
Tommi tog 12 af dem med på arbejde og der vakte de også stor lykke!
Etiketter:
mad,
Opskrifter
Madpakken
Efter jeg ikke længere er studerende med en lækker kantine og ej heller arbejder i en dagligvarebutik med alverdens madvarer - er jeg nu nød til at have madpakke med dagligt. Eller - det er jeg faktisk ikke, men jeg er for nærig til at spise i kantinen hver dag og udvalget er ikke så stort. Indtil videre er det gået okay med madpakken, men kan mærke at der kommer en død periode snart og det dur bare ikke lige her i 30+31 hvor kantinen har lukket!
Så lad os inspirere hinanden! Jeg har mulighed for både køleskab og mikroovn, hvilket øger mulighederne og gør at jeg kan have rester med fra aftensmaden.
Derudover ser min liste sådan ud:
Kyllingelår stegt i ovnen
Pizzasnegle/pølsehorn/horn med skinke+ost
Pitabrød med fyld
Pastasalat med dressing + kød (frikadeller/kylling, osv.)
Wraps
Frikadeller med rugbrød
Har I andre nogle forslag? :) De tages imod med kyshånd pt.!

Stay tuned...
I går var jeg i køkkenet med en ny muffinsopskrift, hindbærsnitteopskriften og aftensmaden var en tærte i ovnen, som var lækker og mande-venlig..
Der kommer billeder og opskrifter i aften :)
Der kommer billeder og opskrifter i aften :)
søndag den 24. juli 2011
Nyheds-crap...
Efter at have læst et indlæg hos den evig sjove Maren Uthaug (hvis blog jeg faktisk har læst ALLE indlæg i løbet af en uge – vi taler næsten daglige indlæg siden december 2009. LÆS DEM LÆS DEM, hendes fortællinger om familien og alt det andet er skønne!) om at hun undgår stress ved at afmelde sig alle de nyhedsbreve som man alligevel enten sletter inden man åbner eller som man får dårlig samvittighed over ikke at gøre noget ved. Jeg læste indlægget, læste videre, klikkede op igen og tænkte. Hmm, tjo, det er da fedt at der er 40 ulæste mails hver eneste morgen man åbner mailboksen, men når facebookmails og nyhedsbreve er slettet er der måske 10 tilbage og det virker da også lidt ynkeligt – altså ikke at man får 10 mails, men at man sletter 75% af de mails man får uden at man overhovedet åbner dem.
Så jeg gik i gang og Maren har skrevet en lille kommentar til hendes og jeg vil da gøre det samme for at vise hvorfor disse nyhedsbreve ikke er velkomne hos mig mere:
Danske Spil:
Ja, jeg har engang (for 2 år siden) spillet Bogstavsjagt på nettet, hurra. Tommi og jeg er glade for bogstavsjagt-skrabene og køber dem gerne engang imellem og gemmer dem under hovedpuden hos den anden så der er noget at hygge med i soveværelset (holdmundholdmundholdmund, der sker også andet derinde, tak!). Men da vi boede i Esbjerg og jeg gik hjemme under studiet og manglede overspringhandlinger gik jeg ind og skrabede en, som blev til to, osv. Så efter at have tabt nok penge på det droppede jeg det heldigvis ellers havde I nok set mig sidde på gaden nu. Så at afmelde Danske Spils nyhedsbreve må være step 1 for ludomaner!
ParfumePlus:
SÅ billigt er det jo heller ikke vel?
Moods.dk:
Får jo aldrig råd til det og har desuden ingen smag så kunne nemt bestille både en hjort i 1:1 til entreen og lyserøde lamper til selv samme entre og det dur jo ikke.. Ud!
Isabella Smith:
Se ovenstående. Desuden er priserne så syge i hovedet at jeg sikkert skal ud og rive gruset i gårdspladsen når fragtbilen kommer, for det må satme være en guldkaret varene bliver leveret i!
Silvan:
Well, meldte mig vist til i sin tid for at deltage i en konkurrence, så den lukker vi bare…
Har I også nogle mærkelige nyhedsbreve I er tilmeldte?
Etiketter:
Internettet
lørdag den 23. juli 2011
Pineapple Chicken
Jeg købte for noget tid siden en flaske Fish Sauce fra Santa Maria fordi den var på tilbud. I forrådskammeret stod der også en dåse kokosmælk og så var der jo en babyananas i køleskabet. Så jeg ledte lidt i mine opskrifter og blandede tre opskrifter sammen og ud af det kom denne skønne ret som er en sand keeper. Opskriften lyder således
3 personer
500 g. kyllingfilet skåret i tern
3 løg skåret i grove stykker
3 spsk. karry
Olivenolie til stegning
3 spsk. fish sauce
1 dåse (400 g.) kokosmælk (jeg brugte light)
1 babyananas i tern (ca. 500 g.)
Evt. kokosmel og rosiner
Server med ris
Steg løg og kylling i olie og karry i en wok.
Når kyllingen er gennemstegt tilsættes kokosmælk, fish sauce, salt og peber. Lad det koge i 10 minutter og tilsæt ananas. Lad det koge op og server med kogte ris, kokosmel og rosiner.
Fiskesaucen var super lækkert selvom den lugter lidt specielt, jeg glæder mig til at bruge den i flere opskrifter fremover, mums.
Etiketter:
mad,
Opskrifter
fredag den 22. juli 2011
Vandhund
Det er ingen hemmelighed at Buddy elsker vand og går vi forbi en sø skal vi holde ham for at han ikke hopper i og tager sig en dukkert.
Heldigvis bor vi jo tæt på en skøn skøn sø som vi gerne tager over til og hygger en gang imellem.
Siden kastrationen har han ikke måtte bade, så glæden var stor da vi søndag kørte over og afprøvede hans nye stykke vandlegetøj :)

Buddy
torsdag den 21. juli 2011
Pakke fra Irland
En lækker omgang helt fra Irland. De stribede bolcher så ellers rigtig lækre ud, men 'clove' betyder kryddernellike og den smag er ikke lige min favorite, desværre. Men resten er super lækkert!
Etiketter:
swap
Opdatering af bloggen - hvordan?
Jeg vil rigtig gerne have to funktioner her på bloggen, men kan simpelthen ikke finde ud af at få det herind.
1)
under hvert blogindlæg ønsker jeg mig den der "you might also like" og så viser den 3 blogindlæg der minder om det aktuelle.
2)
denne (som lige er tyvstjålet, men censureret):
Kan I hjælpe mig? :)
1)
under hvert blogindlæg ønsker jeg mig den der "you might also like" og så viser den 3 blogindlæg der minder om det aktuelle.
2)
denne (som lige er tyvstjålet, men censureret):
Kan I hjælpe mig? :)
onsdag den 20. juli 2011
Plint
På vores Århus-tur tog min søster os forbi butikken Plint, som sælger brugskunst, et hav af køkkenredskaber og en masse andet til hjemmet. Det hele i strålende farver!
Der var bla. en hel reol blot med spiseligt kagepynt, som jeg var stor fan af. Alle de fine blomster som man kunne pynte sine muffins med ;) Jeg havde hænderne fyldte meget hurtigt og endte med at købe noget glimmer til at pynte kager med
Vi endte med at købe 3 meter af denne fine fine voksdug. Det var rigtig billigt til kun 39,- pr. meter. Udvalgte også to andre som jeg ønsker mig af min søster..
Den passer også super til vores salt/peber-fugle..
Kunne vi da bare få denne butik i Esbjerg eller Kolding :)

shopping
tirsdag den 19. juli 2011
Budbringeren
"NEJ TOMMI, HVAD FANDEN LAVER DU? KAN DU SÅ KOMME UD MED DEN HAVETRAKTOR!!!"
"Arj, kom lige tilbage så jeg kan tage et billede ellers tror ingen på mig...."
Etiketter:
Huset
Undskyld, men dine patter knirker...
Har I også prøvet det?
At gå en hel dag og prøvet at undgå at løfte armene for meget, for så knirker bh'en!
Er det tegn på at den er ved at være dårlig eller kan man få det til at stoppe?
Den er kun 3 mdr. gammel og ikke brugt vildt meget, så vil nødig smide så mange penge ud af vinduet.
Gode råd modtages og nej, jeg smører ikke WD-40 på min bh, Tommi!!!

Gode råd
mandag den 18. juli 2011
Lørdag i smilets by!
Alt min mors familie kommer fra Århus og bor også stadig deroppe eller i omegnen. Min søster flyttede derop for godt 5 år siden og bor nu inde midt i byen lige ned til gågaden. I lørdags tog Tommi og jeg tidligt hjemmefra og kørte op for at tage en shoppedag med min søster.
Tommi og jeg må have lignet tosser! Kan I huske julekalenderen Brøderne Mortensen? Hvor kusine Beatrice og hendes familie kommer til København og skal i Magasin? Jep, sådan må vi have set ud.
Dagen startede med grønttorv, men blev enige om at det var dumt at købe det fra starten og så slæbe på det hele dagen. Derfor gik det stærkt, så vi kom ned i byen allerede kl. 9.30 og butikkerne først åbnede kl. 10. Så hun inviterede os på Baresso. Altså en kaffebar som det populært kaldes. Vi fattede ikke helt konceptet, så tog lang tid om at bestemme os. Men det smagte super godt og jeg kunne nok godt blive afhængig hvis der lå sådan en her i Rebelsig.
Nå, shopping..

Derudover blev det til et par kawasaki i grå og en masse små nipsting, bl.a. spiseligt glimmer til kager..
Min søster inviterede os på frokost på Cross Café hvor vi fik en kæmpe lækker burger med oksestrimler i, mums!
Vi sluttede af ude i IKEA hvor vi købte for 59 kr. Ha ha, bare småting og en hapsdog og en softice :)
En rigtig dejlig dag med super skønt vejr!! :)
søndag den 17. juli 2011
En søndag i rengøringens tegn!
Vi sov længe idag, men klokken 9 ville Buddy ikke ligge og snue den længere, så vi stod op og inden vi kunne nå at få morgenmad gik vi hver især igang med at rydde op og gøre rent. Jeg tog huset og Tommi tog værkstedet og Buddy rendte imellem os begge to og 'hjalp til'.... Indenfor spiste han alle de rester af kødben som kom frem under sofaen og i værkstedet hjalp han ved at samle hans legetøj op fra værkstedet.
Vi startede med vasketøjet - utrolig at 2 personer kan svine så meget tøj til! Især taget i betragtning af at den ene går i over-alls 12 timer i døgnet..
Køleskabet trængte også til en rengøring og en opfyldning
Alle de andre rum trængte også og jeg er næsten færdig med min to-do-liste for idag.
Så vi spiste en velfortjent frokost da vi næsten var færdige
Håber I andre også har haft en dejlig søndag. Hvad enten I har slappet af eller arbejdet hårdt :)

lørdag den 16. juli 2011
Myreslugeren lampeskærm
Når jeg blogger noget om Buddy plejer jeg gerne at få en del kommentarer – enten om hvor sød han er eller spørgsmål til hvorfor han er så tosset, men da jeg i sidste uge bloggede et billede af ham iført en lampeskærm og et meget trist look var der død stille på bloggen. Blev I bange for ham? Eller tog I det bare som en selvfølge at min hund render rundt og ligner en myresluger til daglig?
Måske var I ligeglade – men I bliver ikke sparet for historien af den grund – HA!
Vi har jo længe talt om at han skulle kastreres og vi har hele tiden været uenige – på skift. Da vi fik ham ville jeg have det gjort som det første, for jeg havde kun hørt dårligt om hanhunde, men Tommi blev sur og tog sig til hans eget klokkeværk hver gang jeg nævnte det, hmf!
Tiden gik og en dag kom Tommis far og en anden mand på besøg. Manden nåede knap at stige ud af bilen hvorefter der hang en Buddy i hans hånd. Og SÅ var rollerne pludselig omvendte! Tommi talte nu for at han skulle have løgene plukket (og tog sig stadig til hans egne kugler, wtf?), men jeg synes at det var for sent nu, da Buddy var 1½ år.
For to måneder siden var Tommis niece (er det så også min når jeg nu er tante?) på besøg og hun sad på gulvet og legede med hendes mor og mig jeg og Buddy lå pænt og blev nusset af mig. Pludselig rejser han sig og går hen og gør barnet på 1 år højt ind i hovedet, så hun vælter af skræk.
Så var Tommi og jeg pludselig enige og jeg ringede og bestilte en tid dagen efter.
Så nu har vi en tøsedreng som dyrlægen så smukt kaldte ham i går da han fik stingene ud. Håber at han ændre adfærd nu og forhåbentlig stopper alt det strejfen, for det gør mig sindssyg at rende rundt kl. 3 om natten nede ved naboen og kalde på ham uden at vække andre, eller at skulle tage snor på ham for lige at gå over i fryseren (vi taler 20 meter, God damn!)
Etiketter:
Buddy
fredag den 15. juli 2011
Den omvendte toiletrulle
Der er bare seriøst en på den her arbejdsplads som hader mig!
Når jeg sidder og skriver (arbejdsmæssigt that is) ryger der ret meget indenbords – heldigvis er størstedelen af det vand – men når min blære samtidig er blevet forvekslet med en myres, så betyder det at jeg render ret så meget på toilet imens jeg får løn for det (ca. 1 gang i timen, er det ikke ligesom rygere? Tænk hvis jeg røg – hold da op jeg ville aldrig få lavet noget!). Jeg har to faste toiletbåse som jeg veksler imellem alt efter hvilken der er optaget. Den ene er fin og der er intet at brokke sig over (muligvis fordi den ligger henne ved de højerestående chefer, som nok aldrig har tid til at drikke vand eller tisse i arbejdstiden), men den anden er på samme gang som alle de andre ligestillede socialrådgivere.
Når jeg skal bruge toiletpapir har jeg simpelthen OCD-symptomer, for rullen SKAL VÆRE OVER KANTEN. You know – man kan vende den på 2 måder:
Sådan (ja ja, jeg er jo ikke grafisk designer, vel?)
Og så omvendt.
Omvendt er klamt, så får man alle væggens bakterier lige ind i flamsen, adr! (Og jeg gider ikke diskutere det fact at papiret rører væggen lige så meget på den anden måde!)
Men altså, hver gang (ca. 8 gange om dagen) jeg besøger det lille hus vender jeg toiletrullen rigtigt – gider virkelig ikke at skulle lærer den vietnamesiske rengøringsdame at vende den rigtig, så jeg tænker at jeg bare vender den rigtigt ved mit første besøg derude hver dag, så er jeg glad. Men ak nej – der må på denne afdeling være en anden med en blære på størrelse med min, som hver eneste gang jeg har været derude går ud og vender den forkert igen. Nu regner jeg bestemt ikke med at nogle af mine kollegaer læser med herinde (eller at socialrådgivere overhovedet læser blogs), men kender du nogen som kender nogen som arbejder i min afdeling og som også lider lidt af OCD på den forkerte måde (CDO?) og som forpester mine toiletbesøg, så sig endelig til, så jeg kan komme til bund i det her!
Etiketter:
job
torsdag den 14. juli 2011
Hvor bliver maden af?
- kan jeg høre jer spørge!
Tro ikke at jeg sulter eller at vi lever af take away - der bliver lavet mad og der bliver (for det meste) taget billeder og de kommer ind, så snart jeg lige har tid derhjemme. SÅ kommer der madindlæg til I brækker jer, I promise.
Måske i weekenden :)

onsdag den 13. juli 2011
Vikingerne i Jels
Der har de sidste mange uger kørt reklamer i radioen, på nettet og på tv for Jels Vikingespil og da Jels kun ligger 30 minutters kørsel herfra besluttede Tommi og jeg at tage ned og se det tirsdag aften.
Forestillingen varede 2½ time inkl. 20 minutters pause og den var super! Jeg var så imponeret og overrasket over hvor optaget jeg blev af det. Allerede 20 minutter inde i forestillingen sad jeg hver 5. minut og kiggede op af siderne for at se om svensken angreb!
I pausen var vi oppe og få en vikingepølse og en cowboytoast og der var flere slags boder, bl.a. med Mjød og vikingeitems som sværd, skjold, osv. I området rundt om amfiscenen er der opstillede borde og mange familier havde benyttet sig af at medbringe mad inden forestillingen som man kunne spise der. Inden forestillingen startede og i pausen gik der unge mennesker rundt og solgte is, slik, kaffe, osv. oppe blandt rækkerne i bedste amerikanerstil.
Som I kan høre var jeg ret begejstret og jeg er klar til at købe billetter til næste års forestilling med det samme! Jeg holder mund og viser jeg nogle billeder jeg fik taget
Selve historien var rigtig god og skuespillerne var super! Tumbs up! Læs meget mere her og se om du kan nå at få billetter for sidste forestilling er d. 17. juli.
Etiketter:
Udflugter
tirsdag den 12. juli 2011
De der billeder
Dagens indlæg er skrevet på arbejde og derfor uden billeder. Great, der mistede jeg lige en håndfuld læsere – heriblandt Tommi (årh nej, ingen billeder, så er det for kedeligt). Og ja, det er måske lidt kedeligt uden lækre billeder i hvert eneste indlæg, men jeg er bare ikke ejeren af et lækkert kamera så jeg kan tage billeder af virkelig uinteressante ting og så de bare bliver voll lækre fordi de jo er taget med spejlrefleks!
Kan I fornemme det?
Dagen indlæg handler om at jeg vil have et nyt kamera – måske endda sådan et stort monster som tager vildt gode billeder, men som jeg aldrig får taget med på tur, da det fylder og er tungt. Så jeg søger en mellemvej.
Lige nu har jeg et Sony, som jeg skrev om her engang sidste år. Det blev købt i Netto til 299,- og har egentlig været super hele vejen rundt og på diverse feriere. Men nu vil jeg gerne opgradere lidt.
Hvilke har I andre? Kom med noget namedropping for jeg har INGEN forstand på det, men er villig til at bruge maks. 2500 kr. på et nyt kamera hvis det er super lækkert og en af mine læsere giver en garanti på at det er godt!
Anyway, i aften smutter vi til Jels for at se årets Vikingespil - ja ja, jeg skal nok tage kameraet med så I også kan se vikinger ;)

mandag den 11. juli 2011
Nå, men jeg skulle da heller ikke bruge det haleben til noget alligevel…
Jeg går som en spasser i dag og bruger omtrent 9½ minut på at gå på toilet (de 5½ minut bruges på at skulle sætte mig ned på toilettet uden at det gør så nas at jeg skal dø!).
Ja ja, heste er farlige, hurra, I get it!
Min veninde og jeg red en tur ud i skoven i går i det dejlige vejr. Alting var stille og idyl indtil Laban (forstår bedre og bedre hvorfor han blev døbt præcis dette navn) blev bange for en stor gren imellem bagbenene. Bukke bukke bruse og så lå jeg der på jorden imens han rendte af sted ind i skoven. Min veninde blev sendt efter ham, så hun og hendes pony kunne lege cowboys og indianere
Har I prøvet at slå jer? Sådan rigtig hårdt? Man ligger og tænker ”så bliver jeg satme bare liggende og dør her”, selvom man godt ved at det ikke dur. Så da min veninde pludselig råbte ”Han kommer tilbage til dig nu” var jeg ret så hurtig til at rejse mig og løbe ned og hente en græs-spisende hest!
Havde jeg da bare landet direkte på røven var ingen skade sket (Tommi kalder den vel ikke for en dobbelt airbag for ingenting), men ak nej. Jeg valgte simpelthen at lande på lænden og halebenet.
Så dels har jeg slået bagenden og dels er tilliden til Labanen blevet et hak mindre. Jeg var hurtig til at komme med en teori om at han bare hader mig og ønsker jeg skal dø – ja ja, så kloge er heste nemlig! Men så kom kloge Tommi og sagde at hvis han virkelig ville se mig død havde han da bare sparket mig når jeg strigler ham. Fedt, tak for hjælpen skat!

søndag den 10. juli 2011
lørdag den 9. juli 2011
fredag den 8. juli 2011
Fiske-enke
Jeg er alene indtil imorgen aften. Tommi er nemlig taget på en afbudsrejse til Harboøre for at fiske. I onsdags var han nr. 12 på ventelisten, men i går blev han rykket frem, da vi har en campingvogn. Vidste I
Anyway - Buddy er stadig klædt ud som en lampeskærm, så vi tager en aften sammen på sofaen indebærende chips+dip. Vild fredag aften, I know! Der kommer vel ikke engang en ordentlig film i tv?
Etiketter:
Udflugter
Møg porto!
Jeg begyndte jo at swappe igen og havde egentlig glædet mig til at komme igang igen da det er hyggeligt - omend lidt dyrt i porto.
Jeg havde regnet med at skulle give ca. 70-80 kr. for at sende pakken til Brasilien, men ak nej.
130 kr!
Det er jo rablende sindsygt! Der var for 30 kr. chokolade i og den vejede under 500 gram. CHRIST!
Så er det bare ikke så sjovt alligevel.
Og når man så modtager en pakke fra UK hvor man kan se at selvsamme pakke kun koster omkring 25 kr. at sende derfra, så føler man sig som en idiot! ØV!!!
Så det ender vist med at swap-ningen er fortid alligevel, for det har jeg simpelthen ikke råd til. :(

tirsdag den 5. juli 2011
Ønskeseddel til New York
Uh, sidst min søster var i New York kom hun jo hjem med en masse gaver, men hun fortalte at hun var lidt i tvivl om hvad jeg egentlig gerne ville have fra New York. Nu er JEG så heldig at hun tager af sted igen, så denne gang kan jeg nå at skrive en ønskeseddel.
Jeg har skrevet nogle små ting på – hårprodukter, Essie neglelak, lidt slik, osv. Derudover vil hun gå på udkig efter en taske til mig. Lige nu har jeg en Friis & co. som jeg fik af Tommi for 2 år siden og den er egentlig skøn, men lynlåsen er gået i stykker og så er formen lidt uhandig, da den er vandret lang og ikke særlig høj. Et eller andet sted gad jeg godt have en taske hvor det var muligt at have en A4-blok i, for gennem mit arbejde skal jeg ofte ud af huset til opfølgninger, hvor jeg skal medbringe sagerne og det er jo nemmest hvis de ligger i tasken uden at blive krøllet. Hvilken taske har I? Og hvilken drømmer I om og kan anbefale? Jeg har aldrig været taske-elsker , så jeg plejer bare at gå efter farven, he he. Men denne gang vil jeg gerne have en ordentlig en af god kvalitet!

Ønsker
mandag den 4. juli 2011
Swap swap
Jeg savnede sådan at få pakker, så nu er jeg begyndt at swappe igen.
Den første er en alm. chokoladeswap hvor kun én fra hvert land må deltage, så man er sikker på at få noget spændende udenlandsk.
Jeg synes selv det er lidt kedeligt at få én stor plade chokolade, så jeg blandede en masse små af mine favouritter og sendte dem til Brasilien - håber bare ikke at det smelter inden hun får dem!

Omstillingsevne
Hej I skønne læsere!
Jeg ved godt at jeg den sidste tid ikke er fem flade øre værd, men hold da op hvor sker der mange forandringer lige pt.
Det har været en kæmpe omvæltning for mig at skifte Netto ud med Socialrådgiverjobbet. Tidligere havde jeg gerne 52 timer i ugen uden at være vildt træt og en 12/13 timers vagt var helt okay. Men i Netto bevægede jeg mig konstant og der var hele tiden larm. Som socialrådgiver sidder jeg ned i ca. 7 timer og skriver på computer. Don’t get me wrong, jobbet er fantastisk og lige som jeg drømte om – men det har været svært for min krop at skulle omstille sig.
Jeg udnytter hæve/sænke bordet rigtig meget og sørger for at indtage vand og frugt samt Gajoler i rigelige mængder for at bevare koncentrationen. Det virker sådan okay fra 8-15.30, men når jeg kommer hjem er jeg klar til at gå i seng. Ridning på Laban eller gåtur med Buddy virker uoverskueligt og madlavning er det sidste jeg kunne drømme om!
Har I andre prøvet at skulle omstille jer – hvordan gjorde I det så?
Tommi har nok ret når han siger at det er fordi jeg har ændret mine dagsrutiner og at jeg ikke har mine ’hviledage’ mere. Ved Netto havde jeg altid min. 1 hel dag fri eller flere aftenvagter så jeg kunne sove længe.
Måske har det også noget at gøre med at jeg ikke har forstået at holde weekend endnu. Sidste weekend havde jeg min dimension og arbejde 13 timer i Netto søndag. Denne weekend er tiden også gået stærkt fordi jeg har passet min venindes 3 heste (som SKAL fodres inden kl. 6 – også i weekenden!), Buddy blev kastreret fredag og søndag havde jeg min sidste vagt i Netto. Næste weekend ser dog ud til at blive mere rolig, så der kan jeg forhåbentlig sove længe.
I lørdags gik jeg i køkkenet og bagte Daim cookies som mislykkedes af helveds til! Spild af god chokolade. Derudover blev det til en røvlækker brunsviger og røde pølsehorn som er fantastiske! Mere om dette senere.
Dagen i dag går her på kontoret og aftensmaden er endnu uvis, men overvejer noget gullasch, hvis det ikke tager for længe at lave (jep, jeg er gullasch jomfru. Tommi er nemlig ikke meget til sådan noget kød – men måske jeg kan omvænne ham ligesom jeg gjorde med kartoffelmos og paneret flæsk, som han i hvert fald ikke kunne lide! Hi hi)

fredag den 1. juli 2011
Abonner på:
Indlæg (Atom)