søndag den 31. oktober 2010
Happy Halloween...
lørdag den 30. oktober 2010
Fireflies
Jeg har lånt deres album på www.netmusik.dk og er helt vild med det! Specielt deres Landslide-sang, som I kan hører her, live fra DR1.
Til middag hos...
Til forret serverede hun disse pirogger, som alle gæsterne roste til skyerne. De skal afprøves, men bliver nok til noget madpakke istedet for forret.

Og hendes dessert! Chokokunana... Banan+kokos+chokolade+mandler = drøm! Det SKAL jeg ihvertfald afprøve! Nøøøj det lyder lækkert!
Derudover faldt jeg over Camilla Ottesens appelsiner med makronflødeskum. Det lyder nemt og lækkert, så det bliver nok snart afprøvet..

Alle opskrifterne ligger på tv3's hjemmeside og kan findes her.
fredag den 29. oktober 2010
Personligt bånd
Lyserøde tomatsnegle
Den lyserøde dej deles i 12 (jeg ville gerne have dem større end i opskriften), og rulles til snegle.
Dette er ikke en del af opskriften, men jeg penslede dem og smed revetost og pizzakrydderi ovenpå inden ovnen.
Efter ovnen så de så søde ud.. Ikke særlig lyserøde desværre..
Opskriften bliver gemt, da de er rigtig gode!
torsdag den 28. oktober 2010
Gifts in a jar..
En lille udstiksform kan også vedhænges som herover, hvis det er småkagedej

Herunder er det varmt kakaopulver og skumfiduser i en pose med lidt krymmel og en pose småkager ved siden af.
Jeg er fasineret og vil bestemt huske dette, da det er geniale værtindegaver! De kan varieres i det uendelige: musli, hundekiks-kagemix, hakkede suppeurter, bønner, brødblandninger, små krydderiblandninger og måske pandekagedej (kun det tørre selvfølgelig).Jordbær/banan/blåbær-køkken....
onsdag den 27. oktober 2010
Uh, gratis gratis...
Flügger giver 3 stk. gratis tapetprøver inkl. fri fragt. Jeg ved ikke lige hvor store de er, men som Trine også skriver kan de f.eks. sættes i ramme ligesom jeg har gjort med postkort på badeværelset.. Jeg har bestilt disse 3... Den nederste synes jeg bare har nogle fine farver.. Og den med tallene/uglerne kunne måske være fin på den ene væg på kontoret..
Anyway. I smider bare 3 tapetprøver i indkøbskurven og så når I går til kassen skriver I koden B5flugger og vupti - så er det gratis..

tirsdag den 26. oktober 2010
Ren Morten Korch

Tommis søster, kæreste og baby var også med :) Er hun ikke sød?
mandag den 25. oktober 2010
Som i et mareridt..
I foråret fik Tommi og jeg en invitation til min fasters 60-års fødselsdag her i oktober (jep, vi er i god tid i min familie). Jeg ser generelt ikke meget til min fars familie, så jeg havde planlagt at melde afbud.. Men men men, I kender det.. Tiden flyver og pludselig ringer min søster en dag i september og spørger om jeg fik meldt afbud, for det havde hun.. Gud nej! Og det var over fristen.. Nå, men så en dag på arbejde render jeg ind i min tante, som jeg lige hilser på en gang imellem.. Vi talte lidt løst og fast og hun fik mig overtalt til at tage med til fødselsdagen for hendes søn, min fætter, ville komme helt fra Sjælland... Fedt! Har ikke set ham siden min konfirmation..
Anyway, min far, som sejler skulle egentlig være kommet hjem i god tid, så han også kunne komme med, og så ville det jo ikke være så slemt, hvis han også var der.. Det kom han så ikke, men jeg er jo sej, så Tommi og jeg tog det flotte tøj på og kørte afsted til et forsamlingshus..
Ude i bilen fortæller jeg Tommi at jeg om natten havde drømt at vi kom ind og ingen vidste hvem jeg var og at der ikke var dækket til os. Men sikke en pjat drøm, for jeg havde jo ikke meldt afbud og vi var med i en fælles gave med min tante og nogle andre...
Vi finder hurtigt forsamlingshuset og der er sat flag ude ved vejen og ind til salen, så vi parkere og går ind til festen. Som sagt kender jeg ikke rigtig så mange på den side af familien og sidst jeg så nogle af dem var som sagt til min konfirmation. Så vi går ind og begynder at give hånd og sige dav indtil en dame kommer hen til os og spørger hvem vi skal til fest hos? "Jamen vi skal til min faster xxxx's 60 års fødselsdag" - "Okay, men det her er altså Peters fest, så jeg tror I er gået forkert!"... Great - fortvivlet går vi rundt om bygningen uden held, kører væk derfra og tilbage igen, går frem og tilbage, indtil vi ser nogle andre 'blive smidt ud af "peters" fest'. De var åbenbart også gået forkert, men med fælles hjælp fandt vi til sidst frem til den rigtige fest..
Jeg genkender nogle og begynder derfor stolt at gå rundt og sige hej og da jeg får øje på min faster giver jeg et knus og ønsker tillykke.. Hun ser helt forkert ud og hilser ikke rigtig igen. Til sidst får hun fremstammet "Jamen, vi troede ikke I kom, så der er ikke dækket op til jer".. Great.. Jeg har læst invitationen som SU ved afbud (derfor havde jeg jo ikke ringet..)!
Nå, men de havde dækket to ekstra kuverter op, så vi fik pladser uden navneskilte. Fedt...
Anyway i korte træk:
middelmådig mad
forfærdelige sange
for alkoholiseret selskab
tidligt hjem..
Den del af familien kommer jeg nok ikke til at se sååååå meget til fremover.. Halvdelen af gæsterne vidste ikke hvem jeg var og den anden halvdel troede at jeg var min søster.. Super!
torsdag den 21. oktober 2010
Mandeforkølelse
I sidste uge gennemgik min lokale radiostation en artikel fra Woman ang. mandeforkølelse - og til disse kvinder som endnu ikke har oplevet det vil jeg da viderebringe den i kort version her.
Vi starter med nogle facts:
En ikke-videnskabelige undersøgelse på nettet viste, at mænd er mere
tilbøjelig til at tro, at de har influenza, selvom de kun har en forkølelse. De
jamrer mere, de bruger mere medicin, de lader være med at gå på arbejde, og de
bruger længere tid i sengen (mænd bruger 3 dage pr. forkølelse, kvinder 1,5 dag)
Imorges da Tommi ringede til sin værkfører og meldte sig syg sagde han ganske rigtigt: "Ja, altså jeg ved ikke om det er influenza eller halsbetændelse..."
Selve mandeforkølelsen er delt op i fire stadier:
Stadie 1:
”Jeg tror, jeg er ved at blive forkølet”
Symptomer hos manden: Let snue, klager over generelle smerter over hele kroppen, mangel på energi, irritabilitet
Det er nu du skal...
forberede dig på det helvede, der venter. Mød manden med sympatitilkendegivelser a la: ”Så så” og ”Læg dig på sofaen - skal jeg lave noget suppe / the til dig?”
Lad for guds skyld være med...
at sukke opgivende og sarkastisk sige ting som ”det er vel en mandeforkølelse?”
Varighed: 1-3 dage
Denne fase har vi været i, i noget tid.. Herhjemme kalder jeg den for den forberedende fase...
Stadie 2:
”Det er ikke en forkølelse - det er influenza” (jep!)
Symptomer hos manden: Demonstrativ næsepudseri, dramatisk hosten og eksplosive nys, mens han holder sig for brystet. Højlydt jamren og klagen over smerter.
Det er nu du skal...
vise stor sympati og omsorg for ham. Lad ham ligge på sofaen og bring ham masser af junk food, slik, the og lommetørklæder. Giv ham fjernbetjeningen til fjernsynet og lad ham se masser af sport og tegnefilm. Han vil være for svag til at kalde på dig, så sørg for at se til ham hvert tredje minut.
Lad for guds skyld være med...
at sige, at du selv har det lidt skidt (også selvom du vitterligt har det). Han vil til enhver tid mene, at hans lidelser er meget mere alvorlige end dine. Lad også være med at nævne hans pligter i hjemmet; det forværrer mandeforkølelsen. Prøv på at holde ham fra internettet; hvis han først begynder at google sine symptomer, bliver hans sygdom meget værre!
Varighed: 3-5 dage
Og her er vi så nu. Han ligger i sengen og jeg har opvartet ham med varm hyldebærsaft, varme flutes med hans yndlingspålæg, clementiner pillet og revet i både, så de er lige til at spise, kold juice, vitaminpiller, den lette suduko fra gårdsdagens avis og nu er han puttet og ser tysk krigsfilm...
Stadie 3:
”Det er ikke helt væk, men jeg tror, jeg er på vej til at få det bedre”
Symptomer: Din elskede er fysisk udmattet af at have tilbragt dage på dødens rand, men han begynder at føle, at det gør mindre ondt. Han kan nu også gå små ture væk fra sofaen. Tegnet på, at sygdommen endelig er ved vejs ende, er når han hvert tiende minut spørger, hvad du laver.
Det er nu du skal...
holde ud - dine (og hans) lidelser er næsten overstået. Se med milde øjne på hans svækkede indsats i hjemmet, han er trods alt kun ved at komme ovenpå. Lad ham se film og spise slik på sofaen, indtil han er helt rask.
Lad for guds skyld være med at...
nævne mandeforkølelsen - det kan skabe tilbagefald til det dødens farlige anden stadie.
Hvis der er gået en uge, og der stadig ikke er nogen bedring i mandens tilstand, er det tid til at skyde med skarpt: Enten skal han til lægen - eller også skal I se Sex And The City (serien OG filmene) sammen. Så skal han nok komme på benene igen...!
Jeg glæder mig allerede til denne fase.. Heldigvis har Tommi for meget krudt i røven til at være syg i længere tid og jeg er hjemmefra opdraget med nogle regler når det kommer til sygdom: Hvis man er rask nok til at tage afsted om aftenen, så er man også rask nok til at arbejde/gå i skole! På den måde var jeg ALDRIG syg en fredag hvor der var halbal om aftenen. Og tilfældigvis skal vi spise i Kvie Sø imorgen aften med svigermekanikken, så mon ikke han er rask der?
Stadie 4:
Efterspillet
Symptomer: Ingen - han er rask, og du har udstået din tid i hans vold. Nu er det på tide, at han belønner dig for din omsorg og opmærksomhed. Du FORTJENER en gave, lidt luksus eller lidt forkælelse for at have udholdt hans jamren.
Det er nu du skal...
lade hentydninger falde i en lind strøm - og hvis de ikke bliver fanget (fy fy, mand!), så skal du bede direkte om det, du vil have.
Lad for guds skyld være med...
at lade ham slippe. Lad ham vide, du har haft det hårdt. Og at det er din tur nu.
Varighed: Resten af livet - eller i hvert fald indtil næste mandeforkølelse....
Alt dette er lånt fra WOMAN
onsdag den 20. oktober 2010
tirsdag den 19. oktober 2010
Brun og hvid brownies...
Til aftenskaffe ville jeg have bagt en æblekage jeg har haft kig på i noget tid, men jeg orkede ikke at tage ud og handle, så fandt en opskrift fra Ude og Hjemme på brun-hvid brownies.
Til en lille bradepande eller springform bruges
100 g. mørk chokolade
100 g. margarine
3 æg
1½ dl. sukker
2 dl. mel
½ spsk. vaniliesukker
1 tsk. bagepulver
Pynt:
100 g. mørk chokolade
100 g. hvid chokolade
Smelt chokoladen med margarinen og lad det køle af. Bland resten af ingredienserne i og rør det til en glat dej. Bag kage i ca. 20 minutter ved 200 grader.
Med det samme kagen kommer ud af ovnen drysses der med hakket chokolade. Når det er lidt smeltet trækkes en gaffel rundt i det, så det blander sig i farverne.
Stil den på køl til chokoladen er hård. Note: Jeg havde ingen mørk chokolade, kun mælkechokolade.. Det smagte godt nok, men det er slet ikke som hvis det havde været mørkt!
Jeg serverede cocio is dertil, hvilket var et hit!
Derudover bagte jeg nogle marengs med chokolade og mandler i, for de er så nemme og gode. Opskriften findes her..
mandag den 18. oktober 2010
Nye sager til stuen
Lørdag gik turen til Kolding for Tommi skulle i Harald Nyborg efter en pære og i Thansen efter et dæk til den påhængsvogn han fandt på genbrug for en måned siden. Jeg havde spottet en lampe i Ilva's katalog som jeg lige skulle se nærmere på.
Den er godt nok fra børneafdelingen, men den er rigtig fin og nu hænger den i vores stue :)

Den findes også i en mere pink/lilla-farve, men der satte Tommi altså foden i, for den var simpelthen for piget.. Hi hi. Så nu er den dyre halogenlampe skiftet ud med denne :)
lørdag den 16. oktober 2010
The Social Network known as Facebook!

Igår aftes inviteret Tommi mig på en spontan biograftur ind og se filmen bag om Facebook - The Social Network!
Vi er begge brugere af facebook og jeg er fascineret af at sådan en hjemmeside kan betyde så meget for mennesker. Uden Facebook var der mange fra folkeskole, gymnasiet osv. som jeg ikke ville have nogen kontakt til.
Selve filmen var rigtig god! Starten forstod jeg ikke så meget af da det var lidt nørdesnak, men hvor er det dog en utrolig film som virkelig beskriver hvordan en lille nørd fra Harvard får/stjæler en god idé og pludselig bliver millonær.
Jeg vil klart anbefale den! Tag ind og se den!
Nu det jul igen...
Det der med genbrug er virkelig ikke mig! Altså, forstå mig ret. Selve idéen er rigtig god, men jeg synes bare ikke at jeg nogensinde finder noget jeg synes om derinde - med undtagelse af en golfkølle til Tommi engang. Anyway igår fik min søster og jeg fordi Frelsens Hær i Esbjerg og jeg spottede noget julepynt i vinduet. Straks efter var jeg derinde og i færd med at tømme en hylde..
Hele denne bunke fik jeg for sølle 42 kr.! Jeg aftalte med den søde dame derinde at når hun på tirsdag sætte nyt julepynt op, så kommer jeg forbi igen! Glæder mig allerede...
I torsdags kom min søster og mor til aftensmad og menuen stod på flæskesteg med det sædvanlige tilbehør. Mums!
Ja ja, der er altså steg under rødkålen og sovsen...
torsdag den 14. oktober 2010
tirsdag den 12. oktober 2010
Pakke fra Australien, tilbud og nye øreringe
I går tog jeg med min mor ned over grænsen for at købe hundemad osv. Printede desuden lige tilbudsmailen fra Fleggaard så jeg kunne benytte mig af disse to super tilbud:
Så nu har vi shampoo og balsam til de næste 3 år, da der ikke var nogen begrænsning på dem. Hi hi..
Derudover faldt jeg over disse øreringe til 1 sølle Euro. Er de ikke søde? Min mor købte dem i lilla, så vi kan bytte lidt :)
Efter Tysklandsturen i går tog jeg ind til en veninde i Esbjerg og spiste aftensmad inden jeg skulle til personalemøde igen igen i Netto. Vi lavede tortillaer med kødfyld og salat :)
I dag skal jeg have læst samfundsfag og så på arbejde i eftermiddag/aften. Glæder mig til at se hvad Tommi bikser op med til aftensmad. God mandag!
lørdag den 9. oktober 2010
Weekenden
Imens Tommi lavede vores koksfyr i går gik Buddy og jeg igang med at lave en græskarlygte :) Er den ikke uhyggelig?
Resten af lørdagen står på Xbox, opvask, svendegilde hos svogeren og afslapning :) Så god lørdag til alle jer andre :)
torsdag den 7. oktober 2010
Oksemedaljoner med frisk spinatpasta og svampesauce
Menuen stod egentlig på risengrød idag, men jeg havde sådan lyst til kød, så jeg skyndte mig at tage en pakke oksemedaljoner op da jeg kom hjem fra studiegruppen.
Vi var lige et smut i ABC-lavpris og købe frisk pasta og champignon, så sådan ser aftensmaden ud idag.
Oksemedaljonerne er marineret i hvidløg fra pakken og blev blot stegt nogle minutter på grill-panden i lidt margarine til de var medium indeni.
Pastaen blev kogt al dente.
Og saucen blev lavet af 250 g. champignon som blev renset og tørret. Så kom de i en gryde og blev lysebrune uden fedtstof - drys med salt og peber og tilsæt en flaske (250 ml.) cremefine til madlavning. Lad det koge igennem og jævn det evt. hvis det er for tyndt.
Server!
Billige hårgejl!
Tommi fandt den til mig igår og de har viiiiildt billigt BEDHEAD som jeg helt klart skal bestille, wee..
onsdag den 6. oktober 2010
Stegt torsk med kartofler og persillesovs
Da jeg kom hjem stod dette klar til mig...
Han brugte bl.a. denne video til at ordne fisken.
mandag den 4. oktober 2010
Elefantøre, dagens ret, tjubanger med gulerod og swap swap..
Hodde Kro har en specialitet kaldet Elefantøre, som er en KÆMPE wienerschitzel med tilbehør til. Selve schitzlen er næsten en halv meter lang og smager skønt!!!

I dag har aftensmaden til gengæld stået på paneret flæsk med persillesovs og kartofler! Mmmm..
I weekenden på arbejde fik jeg også lavet de to pakker som jeg skal swappe. De er begge til to piger i Danmark, så de fik bare en blandet landhandel..
Her er hvad jeg har sendt denne gang:







