onsdag den 30. juni 2010

"... Hurra hurra hurra...."


Vores 'lille' baby fyldte 1 år idag!
Hvor er tiden dog gået hurtigt. Nu har vi snart boet i huset i et år! For 12 måneder siden sad vi inde i en lejlighed på 3. sal i Esbjerg og så tv. Idag griller vi i haven og leger med Buddy.

Men han skulle jo fejres og en gave skulle der da også til. Tilfældigvis skulle Tommi på auktion idag i Brørup og nr. 19 på listen var en trillebører fyldt med hundeguf...



Udover 133 poser hundeguf var der også 2 bits-sæt i, så Tommi var jo helt vild :)


Så nu har vi da indtil han fylder 2 år ;) Hi hi...

Min lille hvalp er ved at være en stor hund nu og sikke meget der er sket siden vi fik ham midt i august 2009...


Sød lille Buddy - ca. 6 uger


Stor farlig Buddy - 1 år! :)

VI ELSKER DIG

Forårskage med abrikoser (ferskner)

Opskriften på denne kage er fra et Feminablad fra 2001 og første gang jeg prøver den. Kagen er oprindelig lavet med friske abrikoser - men det havde de nærmeste butikker ikke, så jeg endte med ferskner fra dåse - og det smagte super godt!

Kagen inden ovnen - dette er en dobbelt portion (16 stk.)

Færdigbagt kage - mums!


Opskriften lyder således






Jeg serverede den med lidt flødeskum rørt op med en rest vaniliecreme (sådan en købe-brik...) Men et alternativ kunne være flødeskum med lidt kanel i :)

Italiensk focacciabrød i bradepande

Færdigbagt brød revet i mindre stykker

Mandag bagte jeg dette lækre focacciabrød! Opskriften er fra en Ugebladet Søndag fra 1999 og det var første gang jeg prøvede den.. Super nem opskrift og lækkert lækkert brød...

Brødet lige inden ovnen efter pensling med olivenolie, salt og rosmarin

Opskriften lyder sådan:

Klik på billedet for at gøre den større

Uhm...

tirsdag den 29. juni 2010

Så tæt på - men alligevel så langt fra...

En heldig kartoffel?

Overskriften beskriver meget godt hvordan jeg har det med vores bryggers. Vi startede op for 2 måneder siden og igår skulle det så være endelig færdig, men ak nej.. Der mangler stadig et par timers arbejde med at save hul i bordpladen til vasken. Men jeg er optimist og glæder mig bare til det er klar.
Svigermekanikken var her igår til spisning - 8 stk. og jeg havde sagt at jeg ikke kunne nå at lave noget helt vildt og at det bare blev rester fra fryseren - mini-buffet om I vil. Det blev til

Frikadeller
Kyllingelår
Hjemmelavede pølsetærter - 2 stk.
Kogte nye kartofler
Nye kartofler i ovn med krydderier
Champignonsauce
Pastasalat med vandmelon og feta
Hjemme/friskbagt foccaciabrød med rosmarin

og aftenskaffen var en ferskenkage med vaniliecreme til...

Opskrifter og billeder kommer efter dette indlæg :)

Jeg har netop været ud og løbe/gå med Buddy i den dejlige morgensol og her i formiddag skal min mor og jeg ud og se på hundepension. Efterfølgende tager jeg på arbejde og aftensmaden består af rester fra igår :)

mandag den 28. juni 2010

Gode råd #1

I januar fik vi risengrød en travl aften. Grøden havde stået i 3 timer under dynen og passet sig selv og inden da havde den stået på komfuret. Grundet manglende opmærksomhed valgte den at brænde sig godt og grundtig fast i bunden! Dengang stilte jeg den i blød i kogende vand, men den var stadig ikke til at gøre ren. Den blev derfor gemt væk i bryggerset. . . . .

I lørdags fandt vi den derude da vi skulle rykke rundt på vandforsyningen og den var stadig lige så brændt. Jeg kom i tanke om at jeg i en bog/blad havde læst noget om eddike skulle kunne opløse det.

Så jeg dækkede bunden med eddike og fyldte lidt kogende vand oveni og lod den passe sig selv i en time. Herefter var den lige til at gøre ren med en skuresvamp! FANTASTISK - og rådet er hermed givet videre...

søndag den 27. juni 2010

Billeder fra en SKØN weekend

Dejlige hund :)


Hundeøjne :D


Naboens pony har fået en lille føllebasse...


Danske jordbær med vaniliecreme...


Tommi er tosset i IKEA. Hunden blev dog købt med hjem som en af barselsgaverne, da de har en tre-farvet Beagel...

IKEA Odense!!!!

Igår var vi i IKEA i Odense :)
Vi plejer at tage den i Århus, men nu skulle vi jo se den store nye og den skuffede bestemt ikke! Parkeringsmuligheder er 100 gange bedre end dem i Århus og selve varehuset er godt indrettet.
Dog var der udsolgt af en del ting fordi det var lørdag, bl.a. den bordplade vi havde udset os hjemmefra og en støvsugerslangeholder til det nye skab i bryggerset. Men sidstnævnte kan min søs heldigvis tage med hjem næste gang hun kommer fra Århus :)

Følgende uundværlige ting kom med os hjem: Spejl til entréen
Vatrondel-holder

Vase til 9,50,- (som også kan bruges til lys eller som beholderVandbadindsats - dødsmart!


Nyt ur til køkkenet


2 stk. rammer til enten billeder eller menukort til 7,-


4½ meter bordplade til bryggerset :)


Kæmpe billede til stuen :)
Viskestykker med muffins..

Spejl til soveværelset :)

Kommoden fandt i rode-hjørnet. Den var sat ned til 255,- da der er en lille bule for oven. Vi kunne dog ikke selv finde fejlen på den, så vi måtte få en medarbejder til at vise os den. He he..
Spejlet hænger på tværs eftersom der er en lille højdeforskel på Tommi og jeg. Så for at vi begge kunne bruge det måtte det hænge på den måde :)

Golf var godt læsset på vej hjem. Vi skulle desuden lige forbi Vollsmose med nogle dæk :)

Derudover købte vi også 2 billedehylder til soveværelset, 2 rumdelere til svigerinden, barselsgaver til hendes datter på 1½ uge :) og selvfølgelig skulle Tommi have hapsdog på vejen ud :) Jeg fik en softice!

Rabarbertærte med vaniliecreme

Idag skulle rabarberne fra haven altså bruges inden de blev kørt over af havetraktoren! Jeg fandt i en af mine opskriftmapper en lækker opskrift på en rabarbertærte med vaniliecreme. Den var ganske simpel at lave og smagte super godt :)
Opskriften lyder således

Klik på billedet for at se den i en større udgave

Min endte med at se sådan ud:

Når nu ovnen var igang bagte en endnu en gang den fantastiske æblekage med marcipan. Opskriften finder I her.

fredag den 25. juni 2010

Baconstegt laks med ærtemos og kartofler

Dagens ret blev en favorit herhjemme, nemlig baconstegte laksefileter med ærte/hvidløgsmos og kartofler. Det er en opskrift jeg har fundet på nettet i sin tid og selv ændret en smule på. Det er en super simpel ret som tager ingen tid og smager skønt!

2 personer:
1½-2 laksestykker pr. person
1 pakke bacon i skiver
salt og peber

Ærtemos:
½ pose frosne ærter
3-4 fed hvidløg
2 tsk. creme fraise
salt

Ærterne og de fede hvidløg koges møre i lidt vand. Vandet sies fra og ærter og hvidløg stavblendes sammen med salt og creme fraise, serveres straks da det smager bedst brandvarmt!

Baconen steges på en pande. Tages af og lægges på køkkenrul, som suger det resterende fedt. Lad baconfedtet blive på panden og steg laksestykkerne deri. De skal kun have ca. 5 minutter pr. side ved over middel varme. Drys med salt og peber på den side uden skind.

Server med kartofler og knus baconstykkerne ovenpå laksen ved servering!

Idag valgte jeg at blande lidt løgringe sammen med baconen, men det var nu ikke et hit! Ærtemosen er vi blevet helt vilde med herhjemme, da den indeholder rigtig mange proteiner og er sund. Hvis man skifter creme fraisen ud med fromage frais har man en ren protein-bombe :)

Ellers har Buddy og jeg brugt dagen på terrassen med flere forskellige bøger :)

SMS - send mere sex

Jeg er i skrivende stund blevet færdig med SMS bogen af de to skuespillere Anne Grethe Bjarup Riis og Trine Appel.
Det er jo egentlig god, selvom den har taget noget tid om at blive læst. Handlingen er ret forudsigelige på de sidste 100 sider, men alligevel super sød fortælling om SEX, mænd, veninder, børn, skilsmisser, utroskab og andre hverdagsting..
Imens jeg læste den kyssede jeg ret meget på Tommi, blot for at overbevise mig selv om at vi ALDRIG skal igennem det samme som vores hovedperson Helene går igennem.

Den får egentlig nok 4½ stjerner ud af 6, for den satte nogle tanker igang hos mig og jeg grinede højlydt flere gange og nød at læse enkelte passager op for Tommi, som bare rystede på hovedet af mig ;)

Så læs den hvad enten du er singel, i parforhold og specielt hvis du er under skilsmisse. Rigtig god bog!

Næste bog der lægger klar er Rachels Ferie af Marian Keyes :)

Kære dagbog..

Da jeg startede denne blog var der to grunde som drev værket:
  1. Jeg brugte meget tid i køkkenet og ville gerne dele mine opskrifter med andre. Inspireret af Newyorkerbyheart of course..

  2. Jeg var (er) vild med Bridget Jones, Nynne osv. Dagbøger altså..

Og nu efter et par måneder og ret mange blogindlæg går det op for mig at man jo slet ikke kan sammenligne en blog og en dagbog. Dagbogen er ens private, hvor man kan fortælle om de pinlige, ulækre og tossede ting.

Men her på bloggen skal man alligevel lige tænke sig om inden man skriver noget a la "Så tager vi en uge til Bulgarien og hunden er i hundepension"..

For man ved jo aldrig rigtig hvem der læser med, der omme bag skærmen (udover Jens Vejmand selvfølgelig...)! Hvis jeg nu skriver noget pinligt og åbner mig - hvad sker der så den dag min værste fjende læser det? (ikke at jeg lige kan komme i tanke om nogle som jeg er direkte uvenner med, men you know..)

Tænker I andre over hvad I skriver? Og skrivestilen?

torsdag den 24. juni 2010

Karlson Karlson, verdens bedste Karlson

Nogle vil måske - ligesom Buddy gør på billedet herunder - undre sig over hvad Tommi lavede på taget her til aften...
Men det var der selvfølgelig en hel naturlig forklaring på. Han havde fundet en tag-dup omme i haven og så skulle de allesammen lige gåes efter :)
Så nu er taget tip top som nyt! Og vi kan dermed slappe af og nyde et glas af dette kakaopulver, som vi sælger i Netto fra på mandag af. Det smager okay, men jeg kan nu ikke vildt meget smage det der Daim..

Mandags ret

Da min mor var her i mandags grillede vi sådan en grillbakke, som vi havde købt nede over grænsen. Der var nogle nakkekoteletter i samt spareribs. Her ses min tallerken. Ketchup, aioli, nakkekotelet, hvidløsflutes, kartoffelsalat og pastasalat med vandmelon og broccoliblandning.

Det smagte super godt og pastasalaten med vandmelon var et dejligt frisk pust :)

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...