fredag den 30. april 2010

Tortillas med kødfyld og ost! (Familie Journal)

Dagens ret var en opskrift som Tommi valgte en dag han sad og savlede i et Familie Journalen blad. Den oprindelige opskrift kan findes her - jeg lavede nemlig lidt ændringer i den. Min version lyder således:

4 personer:

600 g. Hakket oksekød
150 g. Bacon i tern
2 Løg
2 fed Hvidløg
1 Squash i tern
1 tsk. Timian
2. tsk. Creme fraise
1 dåse Hakkede tomater med chili
½ dåse Tomatpure
1 dl. Mælk
Salt og Peber
8 tortillas
Revet ost

Bacon svitses i en gryde. Hakket oksekød tilsættes om brunes i baconfedtet. Hakket løg og hvidløg brunes med sammen med squashternene. Der hældes en dåse hakkede tomater over sammen med tomatpure, timian, creme fraise og lidt mælk. Smag til med salt og peber og kog igennem i ca. 10 minutter.
Et ildfast fad smøres - pandekagerne fyldes og lægges deri. Revet ost drysses over. Gratiner i ovnen ved 225 grader i ca. 10-15 minutter til osten er smeltet.
Mums! Server med en let salat.

Jeg fik desværre ikke taget billede af det, da der sad tre sultne fyre og ventede :) Men det smagte super godt, på trods af jeg ikke kan lide squash. Jeg var spændt på at se om tortilla'erne blev hårde. Jeg plejer selv at bage alm. pandekager, men dette fungerede fint! Jeg serverede det med en let salat af iceberg, agurk og ananas!

And the winner is ...........




MIG! :)

Modtog en pakke igår og indeni fandt jeg dette:

Det er økologisk showergel, bodylotion og håndcreme fra Allison :) Jeg vidste ikke jeg havde vundet, så det var en glædelig overraskelse at åbne pakken. Det ironiske er blot at Allison er et firma som ligger ca. 5 km. fra mig og jeg har vundet præmien gennem Q-bladet, som jo ligger i København, ha ha (ja, det er min humor der træder i karakter....)

Jeg er godt nok 'ligeglad' med økologi, men det er da dejligt at have vundet noget gratis :)

Bededagen er brugt på Korskromarked, hvor vi dog kun kom hjem med et par lakridsstænger. Jeg havde ellers kig på en tallerkenrække, men manden ville have 400 (FIREHUNDREDE!!!!) KRONER for den - det er jo sindsygt! Jeg må finde mig en ven, som har en barn i folkeskolen, som kan lave en til mig i sløjd!

Lige pt. er Tommi ved at sælge en af vores biler (suk). Han mener nemlig ikke det er nødvendigt at eje 3 biler (alle er golf 2'er), når man kun bor 2 mennesker her, hi hi. Så nu står der en Københavner og er ved at kigge på automatgears-golfen. Han har taget toget fra København til Sejstrup (ca. 500 kr.) efter at han havde set 3 billeder af bilen! Jeg synes det er helt sindsygt og modigt. Hva nu hvis han ikke ville have den alligevel?? Så toget hjem igen? Nå, men nu er de ved at skrive under, så jeg må lige ud og kysse den farvel...

torsdag den 29. april 2010

Vent nu til I har hørt historien fra begge sider!

Jeg henviser til artiklen om at Tina Lund er slavepisker!

Ekstrabladet havde det igår som forsidehistorie og fangede hende så til biografpremiere igår og overdyngede hende med spørgsmål og det pisser mig sku af.

Hvis I ikke har læst artiklen eller hørt om det, så drejer det sig om en 17-årig pige som har arbejdet som hestepasser på Tina Lunds stutteri siden marts. 'Problemet' er at hun har arbejdet 54 timer om ugen og kun fået 5000 kr. om måneden.

Ja, men....

1. Hun er 17 år og så tjener man altså ikke det vilde
2. Skideballer fordi hun har pakket de forkerte sadler - ja sku da. Når man gør noget forkert skal man da irettesættes. Sådan er livet, frk.!
3. Hun har højst sandsynligt fået lov til at ride på nogle af hestene -ELLER haft hendes egen hest opstaldet dernede. At ride på nogle af verdens bedste heste - hmm, er det ikke en okay løn, når nu det er hendes store drøm?
4. Igen - hun får lov til at arbejde hos sit store idol - er det ikke ret meget løn i sig selv?

Jeg synes den unge pige liiiige skulle sætte sig ned og se noget tv om hvordan andre har kæmpet sig til tops indenfor forskellige karrierer. Se f.eks. 8 mile, Top Models, Idols, osv. :)

Det var så dagens sure opstød!

Krydderi på glas og indscannede boner!

For det er nemlig det, som jeg laver idag!

Det har længe (virkelig længe) været to projekter på to-do-listen, men det er aldrig blevet gjort! Så idag da Buddy vækkede mig kl. 8, stod jeg op og startede lige dagen med at støvsuge hele huset! Det var så halvt om halvt en god oplevelse. God fordi der blev gjort rent og dårlig fordi jeg da lige fandt en hel tissemyre-rede/tue i træværket under døren i udestuen! Jeg støvsugede dem op (da jeg panikkede lidt) og gjorde så det mest fornuftige jeg kunne komme i tanke om på det tidspunkt. Ringede til min farmand og klynkede...

Så efter en snak med ham og efter at have støvsuget omkring 1000 (det er ingen overdrivelse) tissemyre op, er der nu strøet kanel på gulvtæppet i udestuen! Det er en midlertidig løsning indtil jeg skal på arbejde og får købt noget gift med hjem!

Dagens næste projekt var så at få de mange mange mange åbne poser krydderier jeg har liggende i en skuffe, puttet på glas! Kop og Kande havde sidste år Rosendahls krydderiglas på tilbud til 10,-, så de var en del af pakkekalender fra min søs til os, men de har bare stået i skabet så længe. Så nu er der styr på det også! Regner med at jeg lige låner dymo'en på arbejde og får lavet etiketter til dem, da jeg umuligt kan se forskel på timian/basilikum/herbes de provences...

Nu sidder jeg så her - og imens kører scanneren på højtryk! Jeg er nemlig ved at scanne alle vores boner (på store garantibevis ting) ind. Det er der flere grunde til:

1. De har det sku med at blive væk, på trods af at de er samlet ét sted allesammen!
2. De falmer! På Weberen er der fx. 10 ÅRS garanti, men allerede efter et halvt år er bonen ret falmet og ulæselig og så duer det jo ikke.

Så nu er jeg rigtig voksen og klog og får dem scannet ind, så de ligger på computeren!

I eftermiddag smutter jeg på arbejde igen igen igen. Har sagt ja til en ekstra vagt da en kollega liiiiiige smutter 14 dage til Tyrkiet - øv altså hvor ville jeg gerne med i kufferten!
Dette resulterer i at jeg ikke får bagt Hveder idag - måske jeg får tid imorgen og så må vi bare få dem der :)

onsdag den 28. april 2010

Psykologi - nu også i en øko-udgave!

Nemlig ja!

Så sidder man her og har endelig fattet sammenhængen mellem hippokampus og amygdala og så begynder bogen satme at tale om ØKOLOGISK PSYKOLOGI! Øhm, what?
Jeg ved endnu ikke om det er Løgismose, Naturmælk, Egelykke eller hvem det er der har produceret det - endnu! Men så snart jeg har fattet det vil jeg da med glæde videregive min viden! :)

P.s. skulle der sidde nogle derude, som brænder med en lyst til at forklare mig om behandlingsmuligheder indenfor PTSD (F43.1), så bare spring frem!

tirsdag den 27. april 2010

Forberedelser

til både eksamen og til at have min hvede-debut på torsdag! Nemlig ja - i år skal jeg dælme prøve selv at bage dem! Tommi kommer hjem torsdag eftermiddag, men fra 15-20.30 er jeg på arbejde, så jeg tænker at jeg bager dem om formiddagen og så må de lunes om aftenen. Opskriften jeg har udvalgt kom til mig i en mail idag fra www.denstorebagedag.dk og lyder sådan, hvilket jo lyder overskueligt!

Farmors hveder
Ingredienser - 12-16 stk.

125 g smør
6 dl mælk
3 spsk sukker
1 stor spsk kardemomme
2 tsk salt
50 g gær
100
g kartoffelmel
ca. 1 kg hvedemel
2 æggehvider
2 æggeblommer med lidt
vand til at pensle med

Opskrift og billede er venligst udlånt af
Pernille Sif Orellana

Fremgangsmåde
Smelt smørret og tilsæt mælk,
sukker, kardemomme og salt. Rør gæren ud i blandingen, og tilsæt kartoffelmel,
halvdelen af hvedemelet og æggehviderne. Rør godt sammen.

Tilsæt resten
af melet, og ælt dejen godt. Stil den til hævning et lunt sted i ca. 45 minutter
med et fugtigt klæde over.

Tænd ovnen på 200 grader. Form ca. 12-16
boller og anbring dem side om side i et ildfast fad eller en lille bradepande
beklædt med bagepapir. De skal stå tæt, så de vokser sammen under bagningen.
Stil fadet/bradepanden ovenpå en stor gryde, der er bragt i kog, og damp
hvederne, mens vandet simrer, og dampen smyger sig op om fadet i 15 minutter.

Pensl derefter hvederne med de sammenrørte æggeblommer og vand, og sæt
dem i ovnen på nederste rille i ca. 20 minutter.

Server hvederne lune
eller lad dem afkøle og put dem i en lufttæt plasticpose til senere brug. De
smager skønt, halverede og ristet sprøde og gyldne i en knaldvarm ovn eller på
brødristeren.

Tip
Bemærk den flotte glans, hvederne har på billedet.
Den opnås ved at pensle bollerne med æggeblommer blandet op med lidt vand. Samme
effekt kan naturligvis også fås på alt muligt andet bagværk.


Så det køber jeg lige ind til imorgen, når jeg alligevel er på arbejde.

Fredag står dagen på Korskromarked med Tommi samt mine forældre - håber jeg kan finde en tallerkenrække, som jeg kan hænge op i udestuen. Idéen er tyvstjålet på jubii-debatten, hvor jeg så et børneværelse hvor barnet havde en tallerkenrække hængende som bogreol, hvor bøgerne stod så fint!

mandag den 26. april 2010

Har DU taget stilling?




Jeg sad lige og læste denne artikel om Frank som venter på en nyre. Det påvirker mig ret meget at læse om hvad han skal igennem hver aften og længere nede i artiklen skriver de at kun 13% af danskerne er organdonorere. Det synes jeg rent faktisk er ret dårligt Danmark - kom igen! Hvad påvirker det dig når du er død om du mangler en nyre eller ej?

Arj, jeg forstår selvfølgelig godt at nogle tror på at vi lever videre i vores kroppe, når vi har forladt denne verden, men jeg tvivler altså på at 87% af Danmarks befolkning tror på det? Jeg har valgt at de må tage alt fra mig - så længe mine pårørende godkender det! Jeg er ærlig talt lidt ligeglad med mit indre udseende til den tid - og hvis det kan redde andre vil det passe mig fint! Men hvis nu mine børn/mand modsætter sig det, er det op til dem! Dog ved jeg at kæresten også giver fuld tilladelse :)

Derfor vil jeg da opfodre alle til at smutte ind på www.tagstilling.dk og få udfyldt en formular! Jeg har endvidere et donorkort i pungen, så hvis jeg skulle falde om på gaden og det haster med organerne, så kan de straks se det er iorden!

Dette skal ikke lyde som den salgstale, som det er endt med. Men jeg synes det er ret relevant at tage stilling. Så gå i det mindste ind og skriv at de ikke må tage noget - bare så det er på det rene den dag man skal herfra. Og husk at man til en hver tid kan ændre sit svar! :)

Dagens emne: Jalousi

og hvorfor er det så det? Jo, for det er nemlig noget som fylder en god del i min hverdag.

"Hej. Mit navn er Maj-Britt og jeg er jaloux!"

Imorges inde på skolen sad nogle studerende og talte om fester og en fra min klasse fortalte at hun skulle til fødselsdag i weekenden hos en venindes kæreste, hvor hans venner havde købt en stripper til ham i gave. Min første reaktion var 'de er jo ikke rigtige venner!'. Men jeg var ikke den eneste der havde en mening om det.

S*1: Arj. Hvad mon kæresten siger?
S2: Det er sku da fedt!
S1: Synes du?
S2: Ja, det er der da intet galt i.
S3: Nej, det er jo ikke som om det er en luder de giver ham.
S2: Nej, sådan en times tju-bang-chokolademand der gik jeg heller ikke med til. Men en stripper - det er sku da bare sjovt.
S1: Ja okay, jeg tror egentlig heller ikke jeg ville have noget imod det.
S2: Man skal bare sørge for at hun kommer langt væk fra.
S3: Ja, og at det er kæresten han går med hjem.
*S = studerende

Under denne samtale sad jeg og lyttede og var ved at blive kvalt i min varme kakao. WHAT? Har de intet imod at der står en nøgen tøs og svinger sig op og ned af deres kæreste? Ha! Så elsker de ham da tydeligvis ikke særlig meget!

På den anden side gad jeg virkelig godt at være så selvsikker (han går jo med mig hjem!) og så overskudsagtig. Men lige pt. er jeg på det niveau hvor jeg bliver ret sur bare kæresten tager billeder af andre piger til en fest. Det lyder forkert! Jeg mener: han tager 10 billeder til en fest af festens deltagere og på 2 af billederne er der piger på....
Så jo, jeg er jaloux og jeg arbejder med det. Jeg tror bare at jeg har oplevet utroskab et par gange i mit liv, så jeg føler at blot han kigger på noget med patter og en puls* går han fra mig.
*i nogle tilfælde behøves pulsen ikke være der. Sad og så en film, hvor en kvinde skulle obduceres og han gloede!!!

Tro nu ikke at det er noget, som jeg er stolt af, for det er jeg bestemt ikke. Og på længere sigt holder det jo heller ikke. Vi bor på landet, hvor byfester er normalt, en fest hvor alle danser med alle. For ja, dans er i min verden forspillet til utroskab! Jeg er fjollet og træls på det punkt, så det må være arbejdspunktet for resten af 2010! For det kan sku ændres! :)

fredag den 23. april 2010

Vi studerer!































Så sidder man i Sandersvig (efter en meeeeget lang køretur grundet trafikuheld) og skriver løs på sin psykologisynopsis og får en enkelt eller ti ;)

Uhm, strand og havudsigt! og opgave!

Skål herfra og god weekend!

torsdag den 22. april 2010

Bogudsalg og weekendens fornøjelser

Jeg kan fornemme at dette bliver et halvlangt indlæg, men du skal være velkommen til at stoppe midt i det!

Efter skole var jeg et smut på hovedbiblioteket i Esbjerg, hvor jeg skulle hente to studiebøger til min psykologisynopsis samt "Kan det være mit liv?" af Maria Hirse. Jeg er egentligt ret vild med hendes skrivestil, da det er hurtigt læst og spændende.
Nå, men udover de lånte bøger havde de et par reoler med bogudsalg - 5 kr. pr. bog! Wee.. Jeg fandt en fagbog omkring retfærdigheden/økonomien i den offentlige sektor (mmmmh, nørd!), en gammel sag der hed "Kærlighedsbrevet" af Cathleen Schine, en roman med titlen "Den gamle mand der læste kærlighedsromaner" af Luis Sepúlveda og sidst men ikke mindst - denne:




















Det ligner nok en tosset teenagebog - og det er lige hvad det er! Jeg har læst alle bøgerne om 'Mig', for ca. 10 år siden! Og jeg elskede dem! Jeg bladrede kort i den og fik op til flere flashbacks. Det er lige min humor og sproget er så dejlig flydende - talesprog, da det er en bunke mails hun sender ud i omkring et år! Lidt a la Nynnes dagbog, bare nogle år yngre og derfor mere nede på jorden!
Så turen på biblioteket endte med at blive rigtig god. I aften skal jeg have skimmet de to studiebøger jeg fik lånt, så jeg er klar til weekenden.

Weekenden står nemlig i studiets tegn. Vi er 5 stk. der smutter i sommerhus i Sandersvig, for at hjælpe hinanden med psykologisynopsisen! Gennemsnitalderen er på 58+51+43+25+21=198/5=39.6 > 40 år. Hi hi, så det skal nok blive hyggeligt. Alderspræsidenten, som også er ejer af sommerhuset tager manden med, så han kan lave mad til os :) Uhm, det bliver dejligt!
Derfor skal jeg have pakket en lille taske i aften + alle skolesager, så det er klar til imorgen, da jeg kun lige når hjem fra skole, for at lufte Buddy, inden jeg kører afsted. Tommi kommer hjem om eftermiddagen - men han smutter ned over grænsen for at fylde forrådskammeret op med drikkevarer igen, så han er først sent hjemme igen.

Jeg regner med at komme hjem igen lørdag eftermiddag - så jeg kan få ryddet lidt op og sådan, da hele søndagen går med konfirmation hos Tommis lillesøster. Vi er egentlig med i en gave sammen med 8 andre, men jeg synes gaven er lidt lidt fra så mange, så på vej hjem idag, stoppede jeg lige og købte en par øreringe til hende fra Buddy :) De er rigtig søde, så jeg håber de falder i god smag!

Nå, men jeg vil lige have plukket nogle nye blomster til udestuen inden det begynder at regne/hagle igen igen igen igen! Og så står aftenen ellers bare på læsning. Aftensmaden er en rest hjemmelavet pizza fra igår, som kæresten var SÅ sød at lave (på trods af mit MEGET svingende sygehumør - "Jeg vil ikke have noget!" - "Arj okay, så et lille stykke..." - "Jeg kan ikke lide det du har proppet på" - "Uhm, den er faktisk god..." - "Er der et stykke mere?")
Ja ja, man hedder vel ikke frk. besværlig for ingenting ;)


Min far har netop ringet at han er i Kastrup lufthavn nu. Han kom hjem med privatfly - kun en uge forsinket! :) Så ham henter jeg i eftermiddag på banegården.

Wee, så har vi også en babysitter til på søndag, når vi er til konfirmation (uden hund, hmf!).
Så det er jo ren win-win situation!

Anyway, jeg er stadig ret så syg, men er taget i skole idag, da jeg alligevel skulle forbi biblioteket på vej hjem. Derudover er jeg også af den overbevisning at man bliver hurtigere rask, hvis man holder sig igang istedet for at lægge under dynen hele tiden!

"Hustruen har ret til at få fyldestgjort sine behov".

Lov om ægteskabets retsvirkninger § 11, stk. 1:

Under samlivet er hver af ægtefællerne i forhold til tredjemand berettiget til
på begges ansvar at indgå sådanne retshandler til fyldestgørelse af den daglige
husholdnings eller børnenes fornødenheder, som sædvanlig foretages i dette
øjemed.
Samme ret har hustruen med hensyn til sædvanlige retshandler til
fyldestgørelse af sit særlige behov.


"Hej skat. Jeg skal bruge en ny hat! Du betaler, da det er et behov for mig! Forresten... De der Gucci solbriller... :)"

onsdag den 21. april 2010

Love is


Tommi ringede lige og sagde at han kom hjem til mig i aften (godt nok kun et par timer, men det er tanken der tæller). Så min plan om at være klam i nattøj og sidde og skrive psykologi hele aftenen er netop skiftet ud med kærestehygge :)
Aftensmaden som ellers stod på jordbærgrød med mælk er skiftet ud med en overraskelse fra hans side.

Jeg sagde til ham at hvis han blev sur over mit ynk og klynk, så skulle han holde sig væk. Min næse er ved at træne til marathon og jeg lyder som en mand på 80 med rygerlunger. Det eneste han sagde var at han kom alligevel... Årh...

Har jeg nævnt at jeg forresten elsker ham?

Så er der bestilt 2 billetter til d. 1/6 kl. 21.30!

tirsdag den 20. april 2010

Det har jeg bare ikke tid til!

Kender I følelsen af præ-sygdom? Pt. har jeg følgende symptomer:

  • næsen løber lidt
  • jeg hoster ret meget, når munden ikke er fyldt med gajol eller lignende
  • træthed
  • begyndende hovedpine (på trods af stort væskeindtag, lavt sukker + 2 panodil zapp)
  • fryser ret voldsomt, selvom jeg er pakket ind i velour-hygge-bukser, striktrøje og drikker varm hyldebærsaft!

Årh gud, kære sygdom - HOLD DIG LANGT VÆK! Jeg har simpelthen ikke tid til at være syg nu. Jeg skal på arbejde her om en god time og skolen fylder ret meget lige for tiden.




Jeg håber bestemt at det bliver bedre når jeg kommer på arbejde og kommer igang!

Lidt mere ynk: Jeg var jo til tandlæge i torsdags, hvor jeg fik lavet et hul i venstre side. Derfor har jeg fra torsdag aften til søndag tygget i højre side af munden (her iblandt en masse Daim, mmmh), så her til morgen vågnede jeg op med vildt mange smerter i højre side. Det er ikke i nogle af tænderne, men mere i tandkødet og hele kæben :/ Øv øv. Håber også at det går væk, da min økonomi ikke lige kan klare endnu et tandlægebesøg i april/maj :)

God sne/regnfuld tirsdag til jer alle!

mandag den 19. april 2010

En halv ørn på skovbund, tak!

Stadig plaget af overspringshandlinger, gik jeg igang med et af dagens højdepunkter

- Hvad skal jeg have til frokost?

Efter at have åbenet køleskabet de klassiske 20 gange - og der stadig ikke stod en lækker sandwich/nachoes/andet færdigt mad, måtte jeg jo selv igang med at kokkere noget lækkert! Åbnede en af de mange bokse og fandt en halv kylling, som vi grillede i lørdags.




(den gider ikke vende billedet rigtigt, men håber at det stadig giver mening!)

Plukkede kyllingen og delte det i to bunker: rent kød til mig og skind, fedt og snask til Buddy. Blandede det med salat, agurk, cherry-tomater, frisk bælgede (hedder det det?) ærter og italiensk dressing fra Kraft! MUMS MUMS MUMS! Hele herligheden 'kostede' kun 273 kcal, smager skønt og mætter i længe (tror jeg - er ihvertfald STOP mæt nu!) :)

Mmmmh..... overspringshandlinger...

Kan ikke rigtig finde lysten til at skrive psykologi...
Så spiser jordbær....




... og drikker lækker te, som jeg fik af min søster for noget tid siden :)
Vil desuden lige dele min opdagelse med jer:


I Netto i denne uge har de (vi) lækker kalorielet grød fra Skælskør og der er en variant med kirsebær og jordbær! Ca. 40 kcal. pr. 100 gram - uden sukker og den er drønlækker! Server det koldt med mælk på - MUMS! Den bliver vist desserten til aftenens afsnit af Paradise :)

Netto har fødselsdag og det har de jo....

Nogle gik op i at fejre vores kære Dronning, andre forberedte samtlige Netto'er til at tage imod de mange mange gæster (kunder) der ville vælte butikken søndag morgen!

Mmmh, jeg har haft en dejlig lang arbejdsweekend i Netto! Igår satte jeg endda ny omsætningsrekord for mit vedkommende: 136.457.93 kr. :) Yes sir!

Derfor er der ikke sket særlig meget (udover arbejde) i min 'weekend'. Mandagen skal jeg bruge på at skrive min psykologi-synopsis, så den kan blive afleveret d. 6. maj! :)

torsdag den 15. april 2010

De bedste 152,- i uge 15!

Nu tror I sikkert at det er på tøj/sko/andet materiale - men nix!

Mit tandlægebesøg idag forløb således:

  • Jeg møder op kl. 14 - selvom jeg først har en tid kl. 14.20 - kommer dog ind med det samme!
  • Small-talker med hr. doktor (som er 70 år!) og han laver servicetjek på bisserne.
  • Pludselig propper han den ser tynde nål op i en af de øverste tænder og jeg løfter mig op i skolen.
  • Hr. tandlæge kigger på mig og siger

- "Det gør da ikke ondt det her, gør det?"

- "JO!"

- "Gør det 400 kr. ondt?"

- "JA!"

- "Men du vil vel ikke bedøves, vel?"

- "Giv mig alt hvad du har"

Få sekunder efter siger han "du mærker lige et lille stik" og så stak han mig ellers lige i tandkødet. Bedøvelsen virker hurtigt og så gik hr. doktor ellers igang med sit arbejde.

Ca. 5 minutter efter stod jeg med en regning på 600,- i hånden. Puha, nogle dyre 10 minutter, men bedøvelsen var alle pengene værd!



Jeg havde jo egentlig planlagt koldskål til aftensmad´, men hr. kæreste ringede og sagde at han kom hjem for at spise og sove :) Så jeg gik i fryseren og fandt noget oksekød og se stod menuen ellers på hjemmelavede burgere med grillede folie-kartofler til.




Bollerne blev bagt efter AMO's opskrift med fuldkornsmel i og bøfferne er lavet af oksekød med grillkrydderi+lidt mel i.
Dertil fik vi nye kartofler skåret i kvarte, lagt på staniol smurt med olie, krydret med timian og en klat smør. De pakkes godt ind og bages på grillen i ca. 30 minutter. De er virkelig lækre - næste gang skal der hvidløg i!

Nu ligger manden på sofaen og sover og jeg venter på aftenens episode af Paradise :) Godnat til alle! - Puuuuh, jeg er mæt!

Servicetjek

.... på mig!

Har brugt formiddagen hos frisøren! Mmmmh... Jeg fik lyse reflekser i og blev klippet i etager igen. Bagefter ordnede hun lige bryn også... Hver gang jeg kommer fra frisøren er jeg utilfreds. Min frisør er godt klar over at jeg altid ser lidt sur ud, når hun er færdig, men dagen efter elsker jeg det!

Jeg kan bare ikke lide forandringer på mig selv (medmindre jeg altså lige pludselig var en størrelse 36!). Især når jeg får farvet bryn hader jeg at se mig selv i spejlet! Det ser så unaturligt ud, men så snart jeg har vænnet mig til det, elsker jeg det jo!

- Mmm, jeg har det virkelig hårdt! -

Men idag er det ikke kun ren luxus det hele. Så snart jeg har skrevet dette indlæg færdig er jeg på vej til tandlægen :/

Jeg er egentlig ikke decideret bange for tandlæger. Jeg er bare bange for at bide deres hænder af! Når suge-penne kommer ind i munden og han begynder at kradse på mine tænder med den der klamme spids - så får jeg lyst til at skrige - men da det ikke er muligt har jeg til vane at prøve at bide sammen (min tandlæge er ikke min største fan - forstårligt nok!)

Men jeg prøver at tage det som en voksen!

Når nu jeg er i storbyen skal jeg lige forbi arbejde med alle kvitteringerne fra personalefesten i lørdags, samt forbi Deichmann og se om de ikke liiiiige har de ballerinaer et nummer større. Jeg kan da håbe :)

onsdag den 14. april 2010

Mmmm

Lykken er

at få Woman med posten dagen inden det udkommer i butikker....

Solskin og pebernødder

Super start på dagen! Jeg ville rigtig forkæle mig selv her til morgen, da jeg havde ryddet op i nogle gamle kasser og fundet en masse produkter, som jeg ikke vidste jeg ejede.
Heriblandt en masse creme, shampoo, vareprøver, showergel, osv. Så jeg fik linét hårkur, ansigtsmaske, showergel osv. frem, så jeg var klar til en dags hjemme-spa. Inden hårkuren kom i, skulle håret fugtes, så jeg tænder for bruseren og venter på at der kommer varmt vand - venter - venter - og venter lidt mere, indtil det går op for mig at fyret gik ud igår og jeg gad ikke tænde op kl. 21.

Nå, men så var der ikke andet for at jeg måtte over og tænde op - med den sidste optændningsblok, så det skulle bare lykkes i første forsøg! Det gjorde det også, men der skulle lige gå 2½ time inden der kom varmt vand!

I gemmerne fandt jeg bl.a. disse to:



Dove Summer Glow: cremen som automatisk gør din huden brunere samtidig med at den fugter. Jeg er ikke en brun creme/pudder/foundation/solarium-pige, så jeg plejer at leve med at være bleg eller vente til sommeren kommer til Danmark. Men nu vil jeg da lige prøve denne creme et stykke tid, for at se om den 'virker'.

Nivea Face Scrub: som man kan se er den kun halv fyldt, da jeg har brugt den rigtig meget i en periode. Jeg er pigen der smører ansigtet ind i creme morgen og aften (HVER morgen og aften!) - og da huden godt kan blive fedtet af det blev jeg anbefalet at bruge en god scrub en gang i ugen, så huden fik luft imellem creme-turene. Den har fået plads i badet nu :)


Men imorges brugte jeg denne ansigtsmaske, som jeg fandt i kassen. Det er en billig en fra Netto (til 5,- kan jeg læse bagpå). Den skulle sidde på i 10-15 minutter, men begyndte at brænde lidt efter 5 minutter allerede - så den blev ikke siddende i den anbefalede tid. Efterfølgende var min hud lidt rødmosset, men nu er den fin og dejlig glat.

Dagen er gået med at vaske tøj (og tørrer det udenfor - skønt!), rydde op og nusse med Buddy :)

Gunvorkage (NYBH)

Denne kage er så fantastisk lækker! Jeg fandt den inde på NY's blog og serverede den til Tommis svendegilde i 2009 med stor succes!

Bund:
250 g smør
190 g rørsukker
4 æggeblommer
2 dl kaffefløde 9%
150 g mel
3 tsk. bagepulver

Marengs:
4 æggehvider
300 g sukker
Vaniliesukker

Topping:
2 dl piskefløde
2 dl creme fraiche 19%
vaniliesukker

Pynt:
friske jordbær i skiver
vindruer, uden kerner, halverede

Pisk smør, sukker og æggeblommer luftigt og tykt med en el-mikser.
Bland mel og bagepulver sammen og rør det i med en ske skiftevis med kaffefløden.
Hæld dejen i en LILLE bradepande beklædt med bagepapir eller smurt.
Pisk æggehviderne helt stive og kom sukkeret i lidt efter lidt, til det bliver til marengs. Tilsæt vaniliekorn og pisk til kornene er godt fordelt.
Fordel marengsmassen over dejen og sæt formen i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.
Hold nu øje med den, da ovntider er forskellige!
Lad kagen afkøle HELT.
Pisk fløden stiv og vend vaniliesukker og creme fraiche i. Vend godt rundt, til creme fraichen er helt fordelt i den piskede flødeskum. Fordel massen over den helt kolde kage.
Pynt med frugt i skiver og server.


tirsdag den 13. april 2010

Note til mig selv II


IKKE spis sådan en her - bare fordi den er billig!!


Du får en forfærdelig kvalme bagefter!!

Mors sko blev pludselige dyre

... ja for mig altså!

Jeg tog idag med min mor i Kolding storcenter, da hun skulle finde nogle sommersko. Jeg havde sagt til mig selv hjemmefra at jeg egentlig ikke manglede noget (måske lige lidt aftensmad, men that's it!)...

Efter de første par butikker var det som om at jeg pludselig manglede ALT!

"Jeg har jo ingen sommersko"
"Alle de andre har fine øreringe"
"Jeg mangler jo egentligt et pandebånd"
"Uh, badetøj!"
... osv.

Derfor blev det til følgende:



En tankini og tilhørende underdel! Super flot sæt til ialt 170,-! Det er sku billigt.. + Hyggesokker med gummidupper under foden! :) Til sølle 10,-! Det er et kup!



Altså, disse sko... Jeg ved sku ikke lige hvad der er med dem, men da jeg så dem tænkte jeg "ad, Goth-style". Men der var noget ved dem, som fik mig til at gå tilbage og liiiiige prøve dem.
Jeg lover jer for at de er lækre at gå i! Hvis nu jeg fortryder, kan de altid bruges som mc-støvler ;)


Denne fine bluse til 69,- i Newyorker :) Jeg er helt vild med ærmerne! :)




Lidt tingel-tangel-pjat fra Tiger og Glitter. Pandebånd til 10,- + blå øreringe til 20,- + Laksefarvet ørestikker til 39,- + blandede øreringelåse til 15,- :)





Ballerinaer! I blå/grøn! De er super søde og dejlige at have på, da der er elastik rundt i kanten, så de bliver på foden! :)

Derudover fik jeg bestilt en tid hos frisøren til på torsdag, så mit hår kan være klar til sommeren! :D

Resten af tirsdagen skal bruges i udestuen med computer og bøger. Buddy har indenfor de sidste 10 minutter rendt væk 2 gange (begge gange er jeg løbet efter i bare tæer ude på stenene!) - så nu er han tøjret fast med det jordspyd vi købte i Harald Nyborg i weekenden! Han er noget utilfreds med det - men sådan må det være indtil han har lært at blive på vores grund!

mandag den 12. april 2010

Nyt design og Føtex-blonder

Jeg kørte forbi Føtex på vej hjem, da jeg skulle handle lidt mælk og sådan. Faldt over disse søde blondetoppe, så endte med en top i rosa og en langærmet i sort.
Uhm, blonder :)


Flere gange har jeg prøvet at lave layoutet på bloggen om, men uden succes. Så bed i det sure æble og skrev til en anden blogger, Missmuffin. Hun var rigtig sød til at forklare mig hvordan jeg fik ændret baggrunden :D Tak søde...

søndag den 11. april 2010

Note til mig selv

Bare fordi to ting smager godt hver for sig - er det ikke ens betydning med at de smager godt sammen!
Var i Esbjerg Storcenter igår og kæresten skulle have en softice hos Frellesen og jeg ville have en slushice:

Mig: Vi skal have en stor softice og en mellem slushice
Pige bag disken: Vil du ikke prøve vores nyeste skud på stammen? Det er soft/slushice. Der er softice i bunden og slushice på toppen.
Mig: Smager det godt?
Pige bag disken: Ja, det er helt vild lækkert.
Mig: Okay, så lad mig prøve.

Det smagte IKKE godt sammen! Føj føj føj føj!

Jeg er ramt!

....... Lørdagen stod på personalefest med Netto. Vores chef er flyttet til en anden Netto og vi skulle derfor sige farvel til ham med manér (paintball).
I får lige hele dagen i korte træk:
kl. 8.30: Godmorgen
kl. 9.05: Hej H&M-pakke! :)
- modeshow foran spejlet med alle de nye fine ting -
Vælger at tage den nye leopardkjole på, men mangler sko!
kl. 10.30 - afsted til Esbjerg på motorcykel med kæresten!
kl. 11: Hej Bik Bok og fin ny kjole og 2 par strømpebukser :)


kl. 11.10: Hej fine nye stiletter til iaften :)


Kæresten købte også et par sko - og eftersom vi var på mc derind, var det begrænset hvor meget der kunne være i tanktasken. Så sko-æskerne blev smidt ud med det samme, for at spare plads..

Nå, men kl. 14 blev jeg hentet af en kollega, så vi kunne komme afsted til Esbjerg.

Det der paintball gik jeg ind til med ambivalente følelser:

1: Det er sikkert skide sjovt!
2: Det gør sikkert pisse ondt!

Begge dele fik jeg bekræftet! Det var skide sjovt! Og 2 timer gik dælme stærkt! Men jeg blev ramt to gange og det gjorde satme også ondt, på trods af dragter+tøj. Men igen - det er ikke sidste gang jeg har prøvet det!

Vi spiste på en kinesisk restaurent i skolegade, hvor vi havde fri bar fra kl. 18.30-23, hvilket blev udnyttet i stor stil! Puha! men super god dag og hyggeligt selskab.

Turen gik herefter videre i byen og det var alt i alt en fantastisk dag! Vi fik sagt farvel til den gamle chef og mødte ham vi har midlertidigt i byen også :)

På en skala fra 1-5? Så får lørdagen et stuuuuurt 5-tal af mig! :)

fredag den 9. april 2010

Hvordan kan man

overhovedet få tid til at læse SÅ meget skønlitteratur når man er studerende?

Sad idag og kiggede på nogle af de blogs, som jeg følger og opdagede at flere (ihvertfald 2), har en slags bogudfordring. De skal simpelthen læse 52 bøger på 52 uger. Det vækkede 2 følelser i mig:

1: HVORDAN? Jeg er studerende på 5. semester og kunne ikke forestille mig at læse ret meget mere end det jeg i forvejen gør. Har indtil videre præsteret at læse 1½ (HALVANDEN!) bog, som ikke er studierelevant i år 2010!

2: 'Det vil jeg også'-følelsen. Så jeg gik jo straks ind på bibliotekets hjemmeside og reserverede 18 bøger. Ja ja, lidt overdrevet, men så har jeg noget at vælge imellem. Alle 18 er i chick lit genren, da jeg kan læse dem ret hurtigt og med et smil på læben. (det der med at læse krimi/gyser når man er alene hjemme duer bare ikke!)

Så nu er jeg lidt i et dillema. Jeg har en psykologi/psykiatri-eksamen til maj + en juraeksamen midt i maj - begge skal der læses op til ved siden af skole og arbejde. Men jeg kan ikke tage faglitteratur med i seng. Den er sikker hver gang! Tre linier og så sover jeg! Så hver aften fra mandag til torsdag læser jeg i 15 minutter i skønlitteraturen! Det er ca. 20 sider, så lidt hurtig hovedregning siger at jeg kan læse en almindelig tyk bog på ca. 3 uger. Hmm. Så altså - 12 bøger på 52 uger er vist en fin 'udfordring' for mig :)

Pt. er jeg igang med at læse Tankados kode af Dan Brown, som egentlig er en spændende bog og nyder faktisk at læse den (når det er lyst udenfor). Min eneste fuldendte bog i 2010 er Kunsten at dø af Anna Grue. Uh, den var nu ellers god!

torsdag den 8. april 2010

Hovedpinspiller på tilgodebevis

Mm, god dag, men med en frygtelig hovedpine.

Lækkert vejr iøvrigt - lige knap 17 grader...

Har bare en træls hovedpine!! Ih!

Eller - havde. Den er faktisk ved at gå væk nu. Havde fri kl. 13 fra skole og skulle ned i byen og hente hr. kærestes habitbukser, som var blevet lagt op og ind. Jeg slentre ned gennem gågaden, og vupti - så ligger Buksetrolden foran mig. Den sødeste hvide kjole/lang top hænger og smiler til mig..



Jeg gad ikke prøve den pga. hovedpinen, så stillede mig bare direkte i kø. Imens jeg ventede på at det blev min tur rodede jeg lidt rundt i min pung for at have dankortet parat. Og hvad finder jeg så? Et tilgodebevis til Buksetrolden på 230,-! Wee og kjolen kostede kun 150,-. Og eftersom jeg ikke var klar over at jeg havde et tilgodebevis, kan man jo næsten sige at den var gratis!?
(Hr. Kæresten kan dog ikke helt følge den tankegang)

Efter handlen var det som om min hjerne glemte alt om smerten. Det er simpelthen så dejligt at finde penge og tilgodebeviser/gavekort :)

Hjemme igen valgte Buddy og jeg at gå om på vores hjemmebyggede (af min handyman himself) agilitybane istedet for at gå tur.

Tog lidt billeder, da jeg er så glad for at hr. kæreste har bygget det til os.


Hele banen.
Nåede ikke at få et billede imens han gik slalom, men her er det ene sæt slalompinde.
Tunnel/rør og lille A-buk til at gå over.

Som Buddy er skide god til :) (uden at prale selvfølgelig)

Spring...

Aftensmaden står på kartoffelmos med gullash - en rest jeg fik med ude fra min mor af igår.

mandag den 5. april 2010

Mandags-hjertestop

Ja, for det var simpelthen det jeg oplevede idag!

Mandag - sidste dag i 'ferien' og vi ville sove længe. Men ak nej... Kl. 8.20 vågnede vi, lukkede Buddy ud osv. Kender I følelsen af at man lige så godt kan stå op, når man er vågnet første gang?

Nå, men altså, dagen er gået med lidt havearbejde og påskehygge hos sviger-sted-bedsteforældrene (kærestens mors nye mands forældre).. Vi tog derop til eftermiddagskaffe og aftensmad. Den stod på Ristaffel bestående af:
  • Ris
  • Kylling i karry
  • Peanuts/solsikkekerner/græskarkerner
  • Ananas
  • Kokosmel
  • Rosiner
  • Agurkestykker
  • Løg/peberfrugt

Det var simpelthen så lækkert! :) Desserten stod på is med jordbærsauce, mums...

Nå, blog-titlen skal vel lige forklares:

I løbet af dagen har jeg lagt mærke til at der var en bil, som kørte forbi vores hus rigtig mange gange (8!). Hver gang den kom til vores grund sænkede den farten og billisten gloede helt vildt! Niende gang den kørte forbi, stod jeg på badeværelset og var ved at glatte hår, så da jeg så bilen begyndte jeg at skrige på kæresten! Virkelig SKRIGE! Jeg var SÅ bange. Han tog hunden med ud og bilen begyndte så at bakke tilbage og kørte ind i vores indkørsel.

Jeg stod klar med en paraply til at slå med, men så rullede billisten ruden ned og sagde 'Dav'. Lang historie kort: Det var den tidligere ejer af vores hus! Han er omkring 80 år gammel og har boet i vores hus i ca. 50 år af hans liv. Han er opdraget af den gamle skole og ville derfor ikke bare komme brasende ind, hvis nu vi ville synes at det var mærkeligt, derfor kørte han bare forbi for at kigge og for at få vores opmærksomhed. Vi bød ham indenfor og han var rundt og se hele matriklen. Han var vild med det vi havde lavet ved huset/værkstedet og det var tydeligt at han savnede grunden.

Han er som sagt ret gammel og han fortalte at han havde været ved lægen og helbredet var bestemt ikke blevet bedre - derfor har jeg en teori om at han lige ville tjekke op på hans livsværk inden det hele er slut! Jeg græder faktisk lidt indeni ved tanken....

søndag den 4. april 2010

Svigerfamilie-søndags-hygge.

Igen idag var jeg tidligt oppe. Eller, kl. 8 - hvilket er tidligt på en søndag for mig!

Buddy og jeg tog til agility fra 9-10 + hundetræning fra 10.30 til 11.30. Gud hvor jeg hader at have en hvid hund når det regner og er mudderet! Og hvorfor skal alle de andre hunde slås med ham - sådan at han ligger nederst? :)

Til hundetræningen gled jeg lige en tur også. Havde heldigvis regntøj på, så mærkede det ikke. Men da vi skulle hjem var det et bøvl. Først skulle der lægges håndklæder ud over hele bagsædet, så Buddy kunne ligge der. Men da mit regntøj også var helt sort af mudder, måtte jeg ud af det. Så kørte hjem iførst lange skiunderbukser og t-shirt! Hurra for en bil der bliver hurtig varm.

På vejen prøvede jeg forgæves at ringe til hr. kæreste, for at bede ham om at handle ind til eftermiddagskaffen. Så jeg måtte ind i SPAR iført mit før omtalte outfit! Tog dog min sjaskvåde regnjakke på også. Kæft nogle mennesker må have grint af mig. Dagen blev kun bedre da jeg kom ud til en bil med en sovende Buddy, som stank af våd hund!!!

Svigermekanikken kom til eftermiddagskaffe idag, så de kunne se alle vores projekter fra igår. Derfor bagte jeg boller og gulerodsmuffins + varm kakao med flødeskum, uhm...


Bollerne er efter AMO's opskrift med kardemomme i. Lidt på slump og super gode!

17 boller

50 g. gær
2½ dl. mælk
500 g. mel
75 g. margarine (ikke smeltet!)
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
1 æg
1 tsk. kardemomme

Gæren opløses i den lune mælk. De andre ingredienser tilsættes og røres sammen til en glat dej (ca. 5 minutter ved 0.8 på Kenwood'en). Dejen hæver i 30 minutter ovenpå en middelvarm radiator. Herefter formes det til 17 boller. De hæver imens ovnen tændes og bliver varm på 220 grader. Bollerne pensles med æg og bages i ca. 10 minutter.


Muffinsene er en snyde kagemix fra AMO. Sådan en 'Let gulerodskage 9%', blandet med vand - bagt i muffinsforme og pyntet med glasur og M&M's.

I aften står aftensmaden på hønsekødssuppe i Christiansfeldt hos svogeren, som ligger med tømmermænd!

lørdag den 3. april 2010

Hytten bliver forårsklar

Dagen startede med at jeg stod op kl. 5 og var på arbejde fra 6-12. En vagt som jeg tog for en kollega, da han tit hjælper mig. Hader at stå tidligt op, men på den anden side, så glemmer jeg det jo 10 minutter efter jeg er vågnet.

Imens jeg var på arbejde, lavede manden bil for hans svoger. Men da jeg havde fri mødes vi på halvvejen og fulgtes hjem. Hans farmor var med hjemme til frokost, da vi skulle printe plader til hende, så hun kan spille med i Bingo Banko iaften.

Efter frokost sagde vi farvel og gik igang med vores 'to-do-liste' for idag. Den stod bl.a. på at gøre huset forårsklar. Til at starte med vil jeg lige vise nogle billeder:

Billede af de lamper, som der blev sat op igår. Lidt utydeligt, men man kan se meningen med dem :)

Denne 'tingest' fra Bilka. De holdte midnatsåben i onsdags, så min mor og jeg var derude, da jeg fik fri fra arbejde. Jeg er helt vild med den og moderen købte en magen til. Dette vidunder kostede ialt 30 kr.! Det er en spand med en tappehane på stativ. Ved ikke lige hvad der skal i den endnu, men drømmer om iste med isterninger og så ud på terrassen til sommer.

Så har vi hængt et af vores billige wallstickers op (fra Søsterne Grene til ca. 20 kr.). Synes den skulle hænge over vasketøjskurven, så det ligner at der kommer blomster op fra vores vasketøj :) Hi hi..

Kæresten lavede en lille udstilling i stuen med min drikketingest samt nogle møbler som jeg købte med hjem fra Netto for en måneds tid siden. De skal egentlig ud på terrassen og stå med blomster på, men indtil jeg er sikker på tørvejr bliver de indenfor.

Wallstickers nr. 2 (igen fra Søsterne Grene), blev hængt op i stuen. Synes simpelthen at de ugler er søde og så pynter de på væggen.

Så blev der sat lidt tapet op i stuen.

Der udover gik vi igang med at gøre udestuen klar til sommeren. Købte en voksdug samt nogle dækkeservietter. Er vild med dugen, men synes måske at det ser lidt for vildt ud med dækkeservietterne ovenpå dugen, så overvejer at tage dem ind i dagligstuen ovenpå en almindelig hvid dug.

Derudover blev der vasket gulv+kanter i køkkenet, ryddet op i bryggerset samt ordnet en masse andet. Super aktiv dag! Resten af aftenen går med lidt hvidvin, tv og hygge med manden i sofaen.

fredag den 2. april 2010

Udendørslamper i regnvejr

Igår var vi til MC-træf i Esbjerg - en lidt blandede fornøjelse, da det regnede ret så kraftigt, da vi kørte hjemmefra. Til gengæld begyndte solen at titte frem hen ad middagen.

Om aftenen var jeg hos en kollega og spise, drikke og tage i byen. Det var super hyggeligt! Vi startede ud 6 piger og endte 4 på Luxx i Esbjerg. Efter maden og torsdagens episode af Paradise Hotel, skulle vi lege en lille selskabsleg, som jeg gerne vil huske til kommende arrangementer :)

Man er delt op i hold af 2 personer.

Til 2 hold laves der ca. 35 små sedler med kendte navne/karakterer fra fx. musikkens- og filmens verden. (Da vi alle var kollegaer brugte vi også nogle 'kendte' fra arbejde). Sedlerne skrives individuelt, foldes sammen og lægges i en skål. Det er okay (faktisk bare sjovere) at der er flere af den samme.


Så starter hold 1:

Man tager en seddel op - og på 40 sekunder skal vedkommende så komme med så mange stikord, som muligt for at makkeren gætter hvem der er tale om. Man må bare ikke sige selve navnet på personen (logisk nok jo...)

Tager man en seddel og føler at man ikke kan forklare den - lægges denne tilbage. ER man dog begyndt at forklare, SKAL man fortsætte til den er gættet eller tiden er løbet ud.

Efter de 40 sekunder er det så hold 2's tur og så skifter det indtil der ikke er flere tilbage i skålen.

I runde 2 er det, det samme princip - dog må man kun sige ET ord! Fx. det program vedkommende er med i - eller noget karakteristisk ved personen - men kun ét ord!


I runde 3 må man ikke sige noget overhovedet - her gælder det om at bruge fagter og grimasser.


Det sjove ved legen er at det er de samme 35 sedler man bruger i alle 3 runder og derfor 'ved' man jo, efter runde 1, hvilke personer der er at vælge imellem, men man glemmer bare så hurtigt - især når der er alkohol indblandet.

Denne leg skal bestemt huskes til senere brug!

Nå, jeg er jo altså vågnet for idag, selvom jeg havde en drøm om at sove til kl. 12 (så ville jeg da ihvertfald få 7 timers søvn).. Men ak nej... Vores elektrikerven stod på trappen (vi har faktisk ikke en trappe, men det lyder jo dumt at sige "stod foran døren"... Nå anyway...) kl. 10.20 og så skulle der sættes udendørslamper op.


Vi har længe talt om at vi ville have noget lys ude på terrassen - især hvis jeg er alene om aftenen og lukker Buddy ud eller når vi sidder derude om aftenen. Så lige pt. er de igang ude i regnvejret med at sætte disse lamper op:



Det er fra "Ribe"-serien og kostede 99,- pr. styk, så det var ikke så galt jo :) Sådan 4 hænger snart ude på terrassen.

Ellers står idag bare på at genetablere væskebalancen i min krop efter i nat, vaske tøj, lidt oprydning og nyde dagen med manden.

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...