onsdag den 22. oktober 2014

Rødbedeboller med gulerod


Søndag viste sig ikke fra sin pæneste side.
Jeg stod op ved 8-tiden, tog termokedeldragt og gummistøvler på og fik vækket Buddy uden at Tommi rørte på sig.
Vi gik ud i regnen og fik først ordnet høns, så heste og til sidst kattene. Vi sluttede af med en gåtur på marken ved siden af hvor de i fredags snittede de sidste majs.
1 time senere var vi gennemblødte og efter at have fyret godt op i koksfyret, gik vi ind og blev tørret.

Søndag blev primært tilbragt indenfor. Oprydning, rengøring, tv-serie-kigning og madlavning og så var den søndag væk... Produktiv, men kort.

Der skulle bages noget til de kommende madpakker og efter et kig i køleskabet blev der improviseret disse smukke boller, som er dejlig saftige og passer perfekt til en efterårsmadpakke eller picnickurv.

8 boller
25 g. gær
4 dl. lunken vand
1 rødbede, groftrevet
1 gulerod, groftrevet
100 g. fuldkornshvedemel
500 g. hvedemel
35 g. blødt smør/margarine i mindre tern

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt de revne rodfrugter. Rør sammen med mel og fedtstoffet. Tilsæt evt. en håndfuld solsikkekerner, hvis din familie ikke er bange for fuglefrø. Dejen skal være klistret og ikke 'ælte-egnet'
Stil til hævning i 1½ time et lunt sted.
Kom på en beklædt bageplade med en ske og lad dem efterhæve i 30 minutter imens ovnen forvarmer. Bag ved 190 grader i ca. 12 minutter.
Mums!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget