tirsdag den 30. september 2014

Hjemmelavet pasta med æg og durummel


Sidste år fik vi en pastamaskine i adventsgave fra mine forældre. Jeg havde store drømme om at lave pasta hver uge, så vi tog den straks i brug og fulgte den vedlagte opskrift. Det duede slet ikke og smagte meget melet...
Maskinen blev pakket væk og jeg havde faktisk glemt alt om det ynkelig forsøg for snart mange måneder siden og jeg ville derfor give det en ny chance.

Denne gang googlede jeg opskrifter på nettet og fandt nogle med æg og durummel, hvilket lød rigtig nemt og lækkert.

Og det var det!

Dejen brugte jeg 15 minutter på om morgenen, så tog jeg ud og ride og gjorde rent og til aften var den så klar og Tommi og jeg gjorde det til et fælles projekt at udrulle pastaen og gøre lidt tilbehør klar og vupti - efter to minutters kogning: lækkert hjemmelavet pasta til servering.

3 portioner
100 g. durummel
100 g. hvedemel
2 store/3 små æg
1 tsk. salt
1 spsk. olivenolie

Sigt mel og salt i en skål, lav en fordybning og slå æggene ud. Hæld olivenolie over og rør langsomt sammen med en gaffel i cirkelbevægelser. Saml dejen med hænderne og ælt det godt igennem. Dejen skal være glat, men ikke klistre. Læg dejen i en lufttæt beholder og stil på køl i mindst 1 time. 

Del dejen op i 3 og kør igennem pastamaskinen - start på størst mulige, kør igennem, fold på midten og kør igennem igen. Gentag med alle 3 klumper. Skru pastamaskinen et hak ind og gør som før. Bliv ved med dette til tyndeste hak. Kør til sidst igennem skæren på maskinen så det bliver fine strimler. 
Har du ikke en pastamaskine kan du udrulle det med en kagerulle og skærer i strimler. 

Kog pastaen i kogende saltet vand i ca. 2-3 minutter.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget