tirsdag den 22. juli 2014

"Kalorielettere" pizzadej


Aftensmaden var ikke planlagt og køleskabet rummede ikke noget specielt = pizza. Heldigvis ikke af den færdigkøbte slags, men en lækker kalorielet udgave som mættede rigtig godt!

Den er ikke sund sund, men den er kaloriemæssigt lettere og grundet fuldkornsmelet er det også sundere end de hvide udgaver man får ved den lokale pizzapusher.

Jeg lavede dobbeltportion og fordelte dejen 40%/60% i formene, da Tommi er vild med 'deep pan' og jeg selv elsker en tynd sprød bund.

Opskriften er til 1 enkelt bund i lille bradepandestørrelse/springform - dvs. nok til 2 personer hvis man får noget dertil f.eks. salat. Men lav lige to, så du er sikker på I bliver mætte og så der er til madpakken også...

Den ene blev med tomatsauce, revet ost, rå kartoffel i tynde skiver, hvidløg, kalkunbacon og rosmarin. Den anden bestod af tomatsauce, revet ost, skinkestrimler, oksekødsklumper, pizzakrydderi og æg.

1 dej
70 g. fuldkornsmel
70 g. hvedemel
1 stort æg eller 2 små
2½ dl. minimælk
Salt og peber

Pisk det hele sammen og hæld i en beklædt bradepande. Bag ved 200 grader i ca. 25 minutter. Tag bunden ud og ud af formen, læg bagepapiret over på en almindelig bageplade kom fyld på og bag videre i ca. 12-15 minutter afhængig af fyldet. 
Server!





  
Her i Rebelsig nyder vi sommeren for fuld drøn. Dagene går en efter en og weekenderne nydes for fuld udblæsning. De næste mange weekender skal jeg til stævner og i midt august gælder det DM for haflingere i Nordjylland. Behøves jeg sige at jeg glæder mig som et lille barn? En hel weekend kun med andre haflinger og deres søde ejere og ikke mindst dejlig konkurrence imellem os :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget