mandag den 9. december 2013

Chokoladefontæne som sendt fra himlen!!!


I november fik jeg en mail fra Coolstuff.dk som jeg tidligere har samarbejdet med, om jeg ville teste et af deres produkter!

Denne gang ville de have fokus på ting som kunne være "årets coolest julegave". Jeg søgte selvfølgelig under madkategorien, selvom Tommi var ked af at vi ikke bestilte denne eller denne. Jeg ville helst have haft denne, men Tommi mindede mig om at jeg havde ret mange mareridt efter den seneste sæson af Broen hvor banditterne bar dyremasker, så jeg lod den ligge..
Vi var begge ret begejstrede for alle Bacon-produkterne som jeg er sikker på er geniale pakkelegspakker eller som anderledes værtindegave.

Nå, men valget faldt altså på chokoladefontænen. Det var med noget skepsis jeg bestilte den for det lød for godt til at være sandt. Tidligere på året var vi i Lalandia i Billund og lad os bare sige at jeg mildest talt var forelsket i deres chokoladefontæne, så at have min egen private kunne kun gå galt!

 
Jeg må være ærlig og sige at jeg troede at anmeldelserne var fup, men 76 fup-anmeldelser lød alligevel for mærkeligt. Folk roste den til skyerne, men skrev dog at den var dum at rengøre og at der gik meget chokolade til spilde..

Den blev leveret 2 dage efter, men stod desværre hele 2 uger inden vi fik taget den i brug. Da den så først var igang blev den ikke pakket væk før flere dage efter!

De første ofte var svigermor og hendes mand. Hovedretten var raclette og så var temaet ligesom lagt for aftenen: lav selv din mad! :)


I brugsanvisningen står der at man skal smelte chokoladen i mikroovnen eller over vandbad først og så hælde i fontænen. Jeg startede med at smelte 500 g. mørk chokolade over vandbad og blandede ca. 1 dl. smagsneutral (solsikke) olie i. Imens varmede fontænen op i ca. 20 minutter, så den var varm til det flydende guld.
Chokoladen blev hældt i og motoren blev tændt. Alle sad spændte og der var stilhed. Der skete ikke rigtig noget i starten, så jeg tilføjede yderligere 300 g. smeltet chokolade og pludselig kunne man hører at spiralen indeni kørte lidt langsommere og arbejdede hårdere og vupti, så stod der ellers chokolade ud fra toppen og efter kort tid rendte der smuk smuk chokolade ned af fontænen og den var klar til spisning.

Jeg havde lavet et frugtfad med vindruer, kakifrugt, jordbær, mango, ananas og banan og så brugte vi ellers kagegafler til at oversvømme vores frugt i chokolade.


DET VAR FANTASTISK!!!

Jeg er klar på at købe en mere og så bruge dem til fester eller større gæstemiddage. Det er en smuk og anderledes dessert og alle kan tage det frugt/skumfiduser de kan lide og selv styre mængden af chokolade.

Prisen for den store chokoladefontæne er 399,- og kan erhverves her.


Ris og ros:
 - Folk skrev i anmeldelserne at det var spild af chokolade fordi der skal en del til for at den kører rigtigt. Vi endte på ca. 800 g. den første aften og ja, der var MEGET tilbage da vi 4 var mætte. Men hør nu her: Tommi tog spiralen op fra midten og rengjorde denne og med enden af en ske fjernede vi det værste chokolade indeni tårnet hvor spiralen sad. Da det resterende chokolade var størknet kom jeg en pose over og lukkede til med en elastik.
Næste aften da vi fik nye gæster tændte vi blot for varmen (ikke motoren!) ca. 1 time inden vi skulle bruge den så fontænen selv langsomt smeltede den størknede chokolade og efter 1 time tændte vi for motoren og vupti, så var der chokoladespringvand helt forfra. Det er genialt!!! Da vi så var mætte på 2. dagen skilte vi fontænen ad imens chokoladen var flydende og hældte det overskydende i en skål og rengjorde maskinen i varmt vand. Det tog maks. 10 minutter og ingen chokolade gik til spilde!

 - Den nederste skål med varme har ikke særlig høj kant, så man skal lige indstille fødderne på fontænen så den står lige hvis man ikke vil have chokolade udover det hele.

 - Chokoladen er ikke særlig varm så sørg for at frugten er kold, da det giver den bedste smagsoplevelse.

Jeg kan kun sige køb den, køb den, køb den!! Jeg er så glad for den at vi overvejer at droppe ris a la manden til jul og få chokoladefontæne istedet :)

5 kommentarer:

  1. Hej
    Så er fontainen købt som julegave til min mand.
    Har set den på chokoladefestivalen, da jeg læste din beskrivelse er jeg ikke i tvivl om, at han vil elske gaven.
    God Jul
    Jane

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er genial. Især når man kan genbruge chokoladen - skriv endelig hvis I har spørgsmål når han modtager den :)

      Slet
  2. Hvor festligt :D Det er jo ren Charlie & Chokoladefabrikken.

    - Anne

    SvarSlet
  3. Dejligt indlæg, har selv overvejet en, men ikke turde tage springet ;)
    - Det ku være fedt hvis du os afprøvede deres Candyfloss maksine (http://www.coolstuff.dk/Candyfloss-maskine)

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget