torsdag den 21. november 2013

Tunmousse med torskerogn og stegt spidskål


Som man kan se i mit opskriftindex er vi vilde med tunmousse herhjemme. Derfor var jeg også meget spændt da jeg faldt over en opskrift hvor man skiftede noget af smørret ud med torskerogn. Hurra!

Smagen er super lækker og mere cremet end den almindelige tunmousse, men den er ikke så fast og derfor ikke så pæn at servere. Xenia foreslog man serverede dem i spidskålsblade, men det fungerede ikke herhjemme. Synd! Spis det med lækkert brød eller til en ordentlig salat og husk den lækre røde dressing jeg altid serverer til tunmousse - du finder den lige her!

Til tunmoussen serverede jeg kvart stegte spidskål. Det var lige så nemt som det lyder. Del spidskålen i 4 kvarte. Steg dem i lidt smør på en middelvarm pande til de er møre og drys med salt. Det var så nemt at jeg klart laver det igen.

Nå, moussen...

3-4 personer
1 alm. dåse torskerogn
2 dåser tun (jeg brugt én i vand og én i olie)
150 g. creme fraise
50 g. smør
½ dl. mayonaise
Citronsaft
Salt og peber

I en skål blandes torskerogn, tun, mayonaise og smør med elpisker. Kom creme fraise i lidt af gangen til det er en blød og cremet masse. Smag til med citron, salt og peber. I Tommis portion kom der også lidt klippet purløg i.






Så er frosten vist kommet for at blive. Det er bidende koldt om morgenen og termokedeldragterne er fundet frem. Vi er halvvejs med julegaverne og hvis jeg alligevel ikke har en hest at ride på før til næste år, så må snevejret da godt bare komme istedet for det regnvejr der fortsat kommer i stride strømme.
God aften :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget