torsdag den 28. november 2013

Hjemmelavet hønsesalat med lækkert fyld


Hjemmelavet hønsesalat har længe stået på min to-do-liste og da jeg i sidste uge havde en ubeskrivelig lyst til det på en ellers lang torsdag var der ikke noget at gøre. Jeg købte en høne med hjem og kl. 17.15 kom den i gryden og kl. ca. 19. fik vi lækker aftensmad. Imens blev der gjort lidt rent, luftet hund og støvsuget.

Det var rigtig lækkert og ret luksus på en torsdag, da det kunne nydes i sofaen. Jeg tænker at det vil være et hit til de kommende julefrokoster f.eks. som alternativ til tarteletter med høns i asparges.

Jeg kiggede på tre forskellige opskrifter og miksede så efter mine smagsløg og resultatet blev helt som i min drøm. Dejlig saftig og med gode nuancer, serveret på godt nybagt brød og med sprød bacon og friske tomater.

I den sidste lille portion der var tilbage tilsatte jeg lidt karry og ananasstykker for at få variation og det var også rigtig godt, men smag den lige uden først :)

Til ca. 6-8 stk. brød med højbelagt
1 fersk kylling på ca. 1200 g.
Salt til kogning

1 dl. creme fraise
½ dl. mayonaise
Asparges fra dåse eller dampede friske asparges efter smag
6-8 friske champignon, renset og skåret i kvarte eller skiver
2 pakker bacon i skiver
½ tsk. sennep - min var meget stærk, så smag til og tilsæt evt. mere
2 spsk. aspargesvand fra dåsen/glasset
1-2 spsk. kogevand fra hønen
Salt og peber

Kom kyllingen i en gryde med vand, så den er næsten dækket og tilsæt salt. Kog den under låg ved middelvarme i ca. 1 time til den ikke længere er rå - stik med en gaffel og løsn evt. et lår så du kan se om den bløder endnu.
Kom den på et skærebræt med kant, da den afviger væsken imens den køler af. Løsn begge lår og vinger og skær brystet op så den hurtigere køles. Imens steges baconen sprød på en pande og herefter ristes de rengjort champignon, i baconfedtet.
Lav dressingen ved at blande creme fraise, mayo, sennep og salt og peber. Riv kyllingen i mindre stykker og tilsæt den i dressingen sammen med halvdelen af den stegte bacon der er revet i mindre stykker, de stegte champignon (hold evt. lidt tilbage til pynt) og aspargesene som ligeså er skåret i mindre stykker på ca. 2-4 cm. Rør rundt og smag til med hønse- og aspargesvandet samt salt, peber og sennep.
Server på lækkert brød og pynt med karse, champignon, sprød bacon og tomater.




5 kommentarer:

  1. Der fanger du også bare lige mig på kornet! Jeg har også længe haft lyst til at prøve at lave hønsesalat! Hvis man nu synes at en hel høne er for meget(mest fordi vi slet ikke har store nok gryder herhjemme), er det så muligt at lave den med brystkød i stedet for?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte. Årh det er bare fantastisk! Kom igang! :)
      Ja, brystkødet er fint, det gør jeg også selv tit når jeg skal lave høns i asparges til tarteletter og ikke gider stå med en hel høne :)

      Slet
  2. Eeeejj hvor ser det lækkert ud! Egentlig en super idé til forret ja :-) Eller måske natmad!

    SvarSlet
    Svar
    1. He he, lige min tanke ja. Jeg ville elske at få det til natmad - forret er det måske lige 'tungt' nok til, men det kommer jo an på portionsstørrelsen :)

      Slet
  3. Hej,
    din hønsesalat ser rigtig lækker ud og det gør kabelsnuderne også. Begge ting skal jeg prøve.

    Er du stadig aktiv på siden her? - for så vil jeg fremover kommentere med navn og mail-adresse

    Med venlig hilsen

    Bent

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget