mandag den 18. november 2013

Farserede porrer


En god gammel klassiker som altid vækker lykke. Porrer er ret billige for tiden og serveret med kartofler og en salat til, bliver det hurtigt et nemt og billigt måltid.

Jeg serverede de farsrede porrer med kartofler, pandesovs og broccolisalat som vi efterhånden får på ugebasis her i Rebelsig.

Opskriften var ret nem og da de først var stegt på den ene side var de nemme at styre og vende på panden. Bare husk at bruge rigeligt margarine og så stege dem ved middelvarme.

6 stk./3 personer
3 porrer, delt i to lige store dele
500 g. hakket kalv og flæsk
1 æg
1 løg
½ dl. mælk
½ dl. mel
½ dl. havregryn
2 spsk. rasp
Salt og peber

Rasp, mælk, salt og peber til panering

Rør en fars sammen af kød, æg, revet/finthakket løg, mælk, mel, havregryn, rasp og salt og peber. Stil den på køl.
Fjern de yderste blade fra porrerne, rens dem og skær dem i to lige store dele. Kog porrerne i letsaltet vand i ca. 8-10 minutter. De skal være møre, men må ikke gå i stykker. Lad dem køle lidt af. 
I en dyb tallerken hældes mælk op og i en anden blandes rasp med salt og peber. Del farsen op i 6 dele og form det rundt om de kogte porrer. Det skal klemmes godt fast. Vend dem i mælk og rasp.
Varm en pande op med margarine og steg porrerne på alle 4 sider. Tilsæt evt. margarine undervejs så de ikke bliver brændte.
Når porrerne er stegt tages de af panden og du kan så lave en pandesovs :)




Her i hestelandet i Rebelsig skulle man tro der var skjult kamera. Efter en hel sommer med en syg Laban, salg af Karla og nu et bøvlet køb af en ny haflinger, sker der igen rod! Hesten jeg købte for 4 uger siden, havde allerede spiseproblemer på vej hjem i traileren, men jeg slog det hen med stress over flytningen. Efter flere dage uden indtagelse af hø, havde jeg dyrlæge på ham som ordnede tænderne, men derefter var der fortsat ingen ændringen i hans spisevaner. Så kom der tandlæge på ham som ordnede yderligere i munden og rettede op på fejlene som den tidligere dyrlæge havde lavet(...). Da der stadig ingen ændringer skete, sendte jeg ham i røntgen og svaret var begyndende slidgigt i kæberne, da der var stor forskel på mellemrummet i kæbeleddet i højre og venstre side, så han tygger skævt.
Jeg har haft god kontakt til sælger under hele forløbet og da jeg ringede og sagde at jeg gerne ville lade handlen gå retur var de søde til at tage ham tilbage. Så imorgen går turen sydpå igen og jeg må sige farvel til min nye ven, som jeg ellers var blevet ret forelsket i. Så er det på'en igen!

Så skal vi bare lige blive enige om hvem der betaler de 10.200 kr. jeg har brugt på dyrlægeregninger på 4 uger....

2 kommentarer:

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget