tirsdag den 1. oktober 2013

Hamburgerryg piccata i Rebelsig


I sidste uge fik vi en hel stor hamburgerryg glaseret i ovnen. Det var rigtig lækkert, men vi vidste godt at vi ikke gad spise det samme i tre dage. Nogle af skiverne blev derfor paneret i ost, som på italiensk hedder piccata har jeg ladet mig fortælle.

Jeg har set blive gjort med kylling og fisk og tænkte at det kunne hamburgerryg nok også. Resultatet var virkelig lækkert og er klart noget vi skal have igen, hvis der er rester af hamburgerryg.

4 personer
4 skiver kogt/stegt hamburgerryg i tykke skiver
Mel
Salt og peber
1-2 æg
Friskrevet parmesan
Lidt vand

I en skål blandes mel, salt og peber og i en anden piskes æg med revet parmesan og lidt vand. Vend kødet i mel og derefter i ægge/ostemassen.
Varm en pande op med fedtstof og steg kødet med middelvarme ca. 4-5 minutter pr. side til paneringen er gylden og sprød. Vend forsigtigt.
Jeg serverede dem til en lækker broccolisalat og Tommi var solgt!



Herhjemme afventer vi stadig om der kommer en ny hest snart. Først var den halt, så skulle sælger på ferie og nu har han forstrukket en sene i skulderen efter leg med unghestene. Jeg begynder at tvivle lidt, men giver det lige endnu en chance inden jeg måske skal indlede jagten igen.

God uge!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget