mandag den 28. oktober 2013

Bountykugler - uden kondenseret mælk!


Jeg har set hjemmelavede Bountys mange steder i blogland. De indeholdte dog alle sammen kondenseret mælk og det havde jeg ikke lige på lager. Jeg fik dem lavet uden og resultatet var rigtig lækkert! De bliver lavet igen til jul til konfektskålen.

Jeg havde i Kvickly i Vejen købt en kæmpe dåse kokosmælk til blot 10 kr., da vi nærmede os holdbarhedsdatoen. Den blev brugt til kokossuppe, kylling/karry/kokosret og så disse lækre kugler.

20 stk.
1 alm. dåse kokosmælk - ikke brug light, da det er for tyndt
200-300 g. kokosmel
Vanilje fra en halv stang
Chokolade til overtræk

Åben dåsen med kokosmælk og tag det øverste lag af kokosmassen forsigtig af. Bland det med kokosmel og vanilje til massen er nogenlunde medgørlig. Stil den på køl i et par timer. Tag ud og tril til kugler hurtigt. Stil på køl igen imens du smelter chokoladen over vandbad. Kuglerne skal være helt kolde når de overtrækkes. Stil på køl imens chokolade størkner.






Det er vist ikke gået nogle næses forbi at det har blæst lidt i Danmark i dag.
Herhjemme fløj der også en del rundt og imens jeg stod i køkkenet kom min hestetrailer pludselig forbi ude i indkørslen. Inden jeg nåede derud var den kørt ind i en bil som holdte derude. Heldigvis en som bare skal til skrot, men hold da op hjertet galopperede lidt afsted. Imens jeg står og bakser med trailer kommer der så en gummibåd flyvende. Så mig afsted i gummistøvler ned efter gummibåden inden den endte på motorvejen.
Taget på hestehuset bevægede sig også godt, så da Tommi kom hjem fik det lige lidt tagskruer og nu ligger det godt fast. Hestene og Buddy var heldigvis rolige og tog det ganske pænt.
Jeg håber I andre også er kommet godt igennem dagen uden der er sket for mange skader.

9 kommentarer:

  1. Jeg er sikker på det ikke har været sjovt at se både hestetrailer og en gummibåd kommer flyvende lige i øjeblikket! Godt at I alle har det godt :-)
    Dine bounty-kugler ser i øvrigt rigtig lækre ud! God idé som julekonfekt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var bestemt ikke sjov. Havde bilen ikke stået i vejen var traileren nok endt over vejen og over på en ko-mark.
      De var rigtig lækre og kan kun anbefales :)

      Slet
  2. God idé! Så undgår man også de heftige sukkermængder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en god pointe! Jeg har ikke prøvet at smage dem med kondenseret mælk, så ved ikke hvor meget det gør ved smagen :)

      Slet
  3. Halløj, jeg sidder lige og kigger på din dejlige blog -masser af fede idéer!
    Men har et spørgsmål til opskriften; der står en almindelig dåse kokosmælk, men kan se fra billedet at du har brugt en med næsten 3liter (!!). Vil bare være sikker på at jeg har nok inden jeg går i gang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej.
      Der er tale om en alm. dåse på alm. størrelse - ligesom hakkede tomat, asparges, osv :)

      Ha' en god dag :)

      Slet
  4. Jeg laver gerne bountykugler hvert år til jul. Jeg har også prøvet med kondenseret mælk, da den udgave kom frem, men synes de mangler smag i forhold til min traditionelle opskrift.
    http://www.opskriftsamleren.dk/opskriftsamleren/190/Bountykugler

    SvarSlet
  5. Hvordan opbevarer du dem efter chokoladen er stivnet?
    Tror du jeg kan fryse dem?

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget