torsdag den 3. oktober 2013

Blød og saftig blommekage


I sidste uge var vi omme forbi min svigerinde og stjæle blommer. Der kom en ordentlig portion i fryseren, men nogle af dem fik svigerinden og familien tilbage i form af en lækker blommekage! Den blev fyldt med lækre søde blommer, marcipan og lidt amarettolikør efter opskriften som jeg fandt ved Anne au Chocolat. Jeg tilføjede og ændrede dog lidt. Bl.a. blev der skåret ned på fedtstoffet, hvilket jo ikke er helt skidt.

1 springform
200 g. sukker
200 g. marcipan
150 g. bagemargarine eller smør
4 æg
2 spsk. amaretto
150 g. mel
2 tsk. bagepulver
8-10 små blommer
2 spsk. citronsaft

Riv marcipanen groft og pisk det sammen med sukker og smør delt i mindre stykker. Kom æggene i et af gangen under piskning. Bland mel med bagepulver og vend det i dejen sammen med amaretto og citronsaft.
Kom dejen i en smurt eller beklædt springform og stik de halverede blommer ned i kagen. Bag kagen ved 180 grader i ca. 45 minutter. Server med creme fraise/flødeskum eller is.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget