søndag den 18. august 2013

Makronmuffins/papirskager


Jeg selv er vokset op med at de mindre kager i papirsforme blev kaldt for muffins. Nogle år efter kom udtrykket cupcake, som var en pyntet muffins, men da min mor første gang bagte denne kageform blev de kaldt for papirskager. Kager i papirsforme - ret simpelt.

De papirskager jeg husker bedst hjemmefra er dem med makron, kokosmel og hakket chokolade. De smager af 'en mere' og konsistensen er skøn da de er sprøde/svampet og kokosmelet knaser når man tygger. Udseendet har de ikke med sig, da de skal falde sammen for at blive lækre svampet indeni og sprøde ovenpå.

Denne opskrift giver 16 stk. af de originale som min mor lavede dem i start 90'erne.

16-18 stk.
3 store æg eller 4 mindre
180 g. sukker
100 g. knuste makroner
60 g. mel
1½ tsk. bagepulver
80 g. kokosmel
2 dl. flydende margarine eller 125 g. smeltet margarine/smør
2½ dl. hakket chokolade

Pisk æg og sukker sammen i mindst 6 minutter med elpisker/røremaskine med piskeris. I en anden skål blandes mel, bagepulver, kokosmel, knuste makroner og hakket chokolade. Kom det i æggeblandingen sammen med flydende/smeltet margarine. Rør dejen igennem, så den er ensartet og fordel i papirsforme (gerne i en metal/silikoneform så de ikke flyder ud) og bag ved 180 grader i ca. 15 minutter.




Disse muffins blev nydt i svigermors campingvogn lørdag og blev spist med glæde. Derudover medbragte jeg en anden kage, men den må I lige vente med. I mellemtiden kan I nyde billeder af Buddy, som selvfølgelig var med nede på campingpladsen





1 kommentar:

  1. Mmmmm, er sikker på det er de samme min tante altid har bagt, smagen af barndom!

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget