tirsdag den 13. august 2013

Ægruller med spinat, spirer og røget laks


Endnu en omgang aftensmad med inspiration inde fra Camilla.

Disse lette ægruller tog ikke lang tid at lave og med friske grøntsager og lidt røget laks var det et rigtigt sommermåltid der blev indtaget den anden dag. De var ikke helt nemme at rulle - noget med at jeg kom for meget fyld i dem, tsk! Men de smagte super godt og æg-pandekagen fungerede fint som tortilla.

Jeg kunne dog ikke få så mange ud af dejen som Camilla, selvom jeg lavede dem tynde, så jeg måtte bruge lidt mere til 2 personer.

6 pandekager
6 æg
6 spsk. mælk
Salt
Peber
Fedt til stegning

Pisk æg og mælk sammen med salt og peber til æggene er helt rørt sammen. Varm en pande op med lidt fedt og steg pandekagerne - vær forsigtig når de skal vendes, da de er mere skrøbelig end normale pandekager.
Server med grønt og fisk/kød. Jeg kom følgende i mine:
Frisk babyspinat
Friskbælgede ærter
Friske bønnespirer
Avokado
Gravad laks
Tommi fik en stribe dressing i også.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget