mandag den 5. august 2013

Blæret banankage


Tommi er ret glad for spontane idéer, hvor jeg mere er typen der laver en liste over hvilke lister jeg skal lave...
Så da der pludselig holdte to motorcykler i indkørslen og to sultne gutter der havde hørt vi skulle have noget med persillesovs til aften, måtte jeg rejse mig fra sofaen og komme igang. Jeg havde købt en pakke med 4 rødspætter i og de spædede op med 4 koteletter som røg på grillen. Tommi gravede kartofler op i haven og jeg lavede en ordentlig spand persillesovs!
Imens vi ventede på maden begyndte de stakkels mandfolk at tale om kage og om hvor længe siden det var at de havde fået kage. Stakler!

De var 3 bananer i frugtkurven som kiggede på mig og skuffen med chokolade og marcipan åbnede sig og vupti, så blev denne herlig banket sammen. Jeg har tit haft problemer med at chokoladestykkerne faldt til bunds, men en klog læser skrev at jeg skulle vende det i mel først. Jeg lavede derfor hele dejen og hældte den i formen og i en lille skål ved siden af kom jeg 1 spsk. mel og 2 store håndfulde hakket chokolade og rørte sammen. Hældte chokoladen udover dejen og rørte lidt rundt. Resultatet var perfekt og ret blæret på sådan en almindelig torsdag!

1 springform
4 æg
225 g. sukker
2 tsk. vaniljesukker (eller korn fra ½ vaniljestang)
3 bløde bananer
1 lille klump marcipan
150 g. mel + 1 spsk.
1½ tsk. bagepulver
125 g. smeltet smør eller margarine
Hakket chokolade

Pisk æg, sukker og vanilje sammen i en skål - jo længere du pisker jo bedre kage. Min Kenwood piskede i ca. 10 minutter.
Bland mel og bagepulver sammen og tilsæt i dejen. Kom det smeltede, let afkølet fedtstof i sammen med marcipanen som du river i små stykker. Tilsæt bananerne og rør godt sammen.
Hæld dejen i en beklædt springform. Bland chokolade med 1 spsk. mel og drys over udover dejen i formen - rør let godt og bag så kagen ved 180 grader i ca. 30 minutter.



5 kommentarer:

  1. jeg er vild med banankage! Og jeg er helt enig - den der ser blæret ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den smagte i hvert fald super fantastisk med en kugle is (og chokoladesovs...) til :)

      Slet
  2. Mmmmmh, jeg fik også banankage idag - det er bare godt!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det går man aldrig fejl af :)

      Slet
  3. Hej håber du har lyst til at deltage i min giveaway

    - http://janelindenberg.blogspot.dk/2013/08/giveaway-2.html

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget