lørdag den 24. august 2013

Bedstefars skæg med fletninger


Med fletninger? Ja, eller 'deluxe' om man vil :)
Tommi skulle have en feriekage med inden vi gik på ferie og valget faldt på en klassiker. Jeg havde dog en klump marcipan i skuffen som skulle bruges, så hvorfor ikke tilføje det og gøre kagen lidt mere deluxe..

Smagen var rigtig lækker og som marmelade brugte jeg noget af den hjemmelavede slags, nemlig en jordbærmarmelade med appelsin (som jeg lige har opdaget jeg ikke har blogget om endnu - den kommer snarest)..

1 springform
180 g. smør/margarine
220 g. sukker
3 æg - delt i hvider og blommer
1 tsk. bagepulver
2 dl. mælk
300 g. mel
Ca. 2-3 dl. marmelade (jordbær eller hindbær)
190 g. sukker (til marengs)

Pisk smør/margarine og sukker sammen i mindst 5 minutter. Tilsæt æggeblommerne en af gangen. Bland mel med bagepulver og kom det i dejen sammen med mælken. Rør dejen til en ensartet masse. Kom dejen i en beklædt eller smurt form og bag ved 200 grader i ca. 15-20 minutter til overpladen er gylden.
Imens laves marengsen ved at piske æggehviderne stive og tilsætte sukkeret lidt efter lidt.
Fordel marmeladen over den bagte kage og top med marengs som spredes ud over det hele. Bag færdig ved 215 grader i ca. 15 minutter til marengsen er gylden og sprød.




3 kommentarer:

  1. Hejsa.
    har lige opdaget din blog .
    Vil prøve nogle af dine opskrifter.
    Hvor stor er din springform ?
    MVH A-G.

    SvarSlet
  2. Heja.
    Hvor stor er din springform ?

    SvarSlet
  3. Hej. Den er 24 cm. i diameter :)

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget