tirsdag den 9. juli 2013

Nemme lækre dips


Sidste lørdag tog vi turen på ca. 300 km. tur/retur til Svendborg for at se årets udgave af Kulinariske Sydfyn. Sidste år kunne jeg følge 'messen' ved de andre bloggere og ærgrede mig lidt. Nu da vi har to suveræne biler har vi intet imod at kører en dejlig tur langs Fyns kyst. Turen derhen var på motorvej, men hjem tog vi heldigvis over de små veje og den gamle Lillebæltsbro og det var så hyggeligt med smuk natur og boder med bær og grøntsager pr. kilometer man kørte.

Selve oplevelsen i Svendborg var meget våd og det ødelagde selvfølgelig noget af glæden, men udstillerne tog vejret med et smil og det hjalp rigtig meget. Dét og så de mange smagsprøver af spændende produkter! Der var mange gamle kendinger fra lignende arrangementer, men der var bestemt også nye, som skulle tjekkes ud.

Grundet vejret blev det ikke til mange billeder, men Tommi, som agerede fotograf, da jeg hele tiden havde hænderne fyldte med smagsprøver eller produkter, fik knipset lidt stemningsbilleder.










Dette indlæg er nu mere dedikeret til disse skønne dipper/dips jeg lavede sidste lørdag aften til grillgæster. Puk's delikatesser har jeg ofte set og har tidligere købt både salt og sennep, bl.a. som gaver til min far. Jeg havde da godt set deres krydderier, men jeg har jo så meget i forvejen, så er pænt gået forbi. I Svendborg havde de rørt krydderierne op med creme fraise til dip som man kunne smage på saltstænger. Jeg smagte vist alle sammen og udvalgte så 2 favoritter. De havde nemlig 3 glas for 60 kr. og eftersom Tommi havde fundet en sennep han ville prøve, måtte jeg jo nøjes, he he.
De var virkelig gode alle sammen, men mine valg faldt på Hvidløgsgranulat og Tyrkisk blanding. De smagte virkelig af noget og den søde ekspedient forklarede at i en portion var der kun brugt 1 tsk. så det er også godt drøj i brug.
Samtidig fortalte hun at hun rørte dem op med skyr og skæbnen ville at jeg lige præcis havde en lille rest af dette tilbage sammen med et halvt bæger creme fraise.

Hvidsløgsgranulatten blev rørt med skyr og den tyrkiske blanding med creme fraise 18%. I førstnævnte kom der også en knivspids salt.
De blev serveret til kogte nye kartofler, gulerodsstænger og snacktomater. Mums!




Jeg må ærlig talt indrømme at jeg følte mig både dum og "snydt" da jeg kom hjem og åbnede glasset med hvidløgsgranulat. Jeg havde åbenbart ikke fanget den da jeg købte det, men da jeg så at det er det samme som jeg giver Laban og Karla i deres foder, var Tommi ikke sen til at grine af mig.
Til hestene køber jeg det dog i 3 kg. spande og med en lommeregner kom jeg frem til at det giver 3,76 kr. for de 60 g. som er i glasset fra Puk, som i løssalg koster 25 kr. Det er præcis samme produkt, blot finere malet til mennesker.
Jeg er dog glad for mit køb. Glasset er superfint og havde de ikke vist mig 'opskriften' havde jeg aldrig gjort det. Når glasset er tomt tror jeg dog at jeg bruger fra hestene og så vil jeg istedet prøve nogle af de andre spændende varianter. Specielt den  med 'tomat chips' og 'bornholmerblanding' kan anbefales.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget