mandag den 6. maj 2013

Fyldt kyllingebryst med tomatpesto og lækre kartofler


Selvom det er mig som står for aftensmaden 49 ud af 50 dage herhjemme, så har Tommi simpelthen nedlagt veto om at halvdelen af måltiderne de næste par måneder tilberedes på grillen. Jeg har egentligt ikke protesteret, for vi er ved at blive gode venner. Grillen og jeg. Den er nu også smart med plader og kogeblus, så det er et lille udekøkken som er herligt at kokkerer på i aftenvarmen.

I weekenden cravede jeg efter soltørrede tomater. Hele 2 gange i sidste uge havde jeg nemlig fået sandwich fra Byens Bedste Sandwich-hus i Vejen og begge indeholdte semi-dried tomatoes. Så i Kvickly fandt jeg et lækkert glas med halve tomater i olie og det er faktisk tomt nu. Jeg har brugt det til madlavningen lørdag, søndag og idag og sørme om det ikke også kom med i madpakken idag.

Jeg havde på forhånd taget to store kyllingebryster op fra fryseren og så var der jo uendelige muligheder. Jeg valgte at lave en pesto ud fra tomaterne og ting der var i køleskabet - den blev suveræn lækker og lidt crunchy grundet hasselnødderne og heldigvis er der lidt rester endnu.
Tilbehøret blev nye kartofler som fik en tur på grillen i en foliebakke og passede så ellers sig selv.

2 personer
2 kyllingebryster
1 pakke bacon (8 skiver)
2 skiver ost (jeg brugte parmesan)

5 halve soltørrede tomater+olie fra glasset (eller olivenolie)
Ca. 15 hasselnødder
1 håndfuld pinjekerner
Frisk basilikum
Frisk persille
Parmesan/cheddar
3-5 hvidløg på glas+olie fra glasset

Kom alle ingredienser til pesto i en minihakker og kør til en ensartet masse. Smag til og juster selv mængder at det hele.

Klip en lomme i brysterne og kom pestoen i sammen med en skive ost. Spred baconen så de overlapper hinanden, læg kyllingebrystet på og rul tæt sammen så det lukker tæt.  
Steg dem på grillen i ca. 20 minutter hvor de drejes og steges på alle 4 sider.

Kartoflerne var nemme. Ordn dem rene, del de store i halve. Kom dem i en foliebakke med olie og krydderier og 1 løg skåret i både. Stil på grillen i ca. 45-60 minutter til de er møre.










4 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare suverænt lækkert ud!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det virkelig også. Heldigvis var der til madpakker også :) MUMS!

      Slet
  2. De ser da bare rigtig gode ud de der hønse-bacon pakker ;-) Dem tror jeg da vi skal have afprøvet på et tidspunkt, for jeg er vild med at grille kylling. Dog er jeg ikke sååååååå vild med soltørrede tomater, men så er der jo så mange andre muligheder :-)

    Mange hilsner fra

    Anne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)
      Mm, ramsløgspesto eller persillepesto vil sikkert også være lækkert indeni! :)

      Slet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget