onsdag den 22. maj 2013

Banantærte


Jeg er ikke særlig stor fan af banankager, så da jeg så der lagde en håndfuld bananer i frugtskålen begyndte jeg at Google opskrifter med banan. Inde ved Familie Journalen fandt jeg en banan'tærte'. Tærte er i min forstand en mørdej med fyld i som bages til den er nogenlunde fast. Dette minder mere om en ganske almindelig kage - og det er også fint! Jeg havde lidt flødeskum til overs som kom ovenpå og hævede lige niveauet et par trin.

Jeg fjernede nødder og erstattede yoghurten med skyr, da jeg lige have en sjat der skulle bruges.
Her på 3. dagen er den stadig super lækker og saftig, så lav den gerne dagen i forvejen.

1 springform
100 g. blødt smør
200 g. brun farin
2 tsk. vaniljesukker
4 æg
5-6 bananer
2 dl. græsk yoghurt/skyr/yoghurt naturel
200 g. mel
2½ tsk. bagepulver
1 dl. lys sirup
Fedt til formen

Bland smør, brun farin og vaniljesukker sammen og tilsæt æggene et af gangen. Mos 1 eller 2 af bananerne og kom det i massen sammen med yoghurten. Bland mel og bagepulver og kom det i massen.
Smør med springform og hæld sirup i bunden. Kom bananerne i bunden og hæld forsigtigt dejen udover. Bag ved 160 grader i ca. 1 time til der ikke hænger dej ved en gaffel når der stikkes i den.
Lad den afkøle lidt i formen og vend den ud på et fad.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget