fredag den 15. marts 2013

Paprikakylling i hvidvins/tomatsauce


Vi får simpelthen alt for sjældent kylling herhjemme. Jeg synes at det ofte er dyrt og så er jeg altid bange for at det bliver tørt. Men sikke noget pjat - ihvertfald det sidste - det lykkedes jo ganske ofte og smager så super!

Igår blev det til nogle gode filetter der serveres med en krydret sauce og ris. Tommi var vild med saucen og kyllingen var lækker saftig, så det må vurderes som værende en succes.
Vi øver os på at spise salat til aftensmåltiderne og jeg har fundet frem til at avokado kan friske enhver kedelig salat op, mums!

Opskriften fandt jeg ved Ellevild Madblog, men lavede ret mange ændringer i saucen så I får min version:

2 personer
2 kyllingebryster
2 spsk. paprika
½ tsk. salt
½ tsk. peber
Olie

1 dl. hvidvin
1½ dl. fløde
1 tsk. maizena
½ kyllingebouillionterning
1 spsk. ketchup
½ tsk. paprika

Bland paprika, salt og peber i en skål og vend kyllingebrysterne heri. Steg dem i olie ved middelvarm i ca. 6 minutter på hver side. Pisk vin, fløde og maizena sammen, hæld på panden og kog op. Lad det koge i 3 minutter, fjern kyllingebrysterne og smag til med ketchup, bouillion og krydderier.
Server med ris.



4 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt at du fandt inspiration på ellevild madblog. Det varmer mit lille blog-hjerte. Jeg synes det er nogle fine ændringer du har lavet, Og jeg må klart prøve nogle af dem næste gang.
    :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi hi, ja det er dejligt når ens 'arbejde' bliver værdsat. Dejlig blog!

      Jeg er åbenbart bare ikke vild med hvidvinssmagen eller også brugte jeg en der var for tør, så ketchup reddede (som ofte) dagen :)

      Slet
  2. Mums... sikke en lækker og let ret. Kyllingebryster kan godt være kedelige, men din udgave, den skal da prøves ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)
      Nemlig, mere let kylling ind i hverdagen, mums!

      Slet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget