lørdag den 23. februar 2013

Lagkage med orange-chokolade-creme


Vores ven fyldte 25 i forrig weekend og det skulle fejres med et lille surprise party med massevis af kanel. Vi er inde i en alder nu hvor alle venner kommer forbi de 25 år og det koster en del kanel. En af Tommis ven gav råd om at blande det op med mel. Man kan ikke se/lugte forskel, så det gør vi, da kanel ikke er det billigste krydderi. Ulempen er dog at når fødselslaren går i bad for at skylle kanel ud af håret bliver det til en dej på grund af melet.

Nå, tilbage til lagkagen!

Den skulle være ret nem, da den skulle lægges sammen aftenen inden hvor vi i forvejen var sent hjemme.
Chokolade+orange+banan=succes!

Bundene havde jeg lavet dagen inden og de blev rigtig lækre. MEN! Jeg valgte at lave én stor bund i en springform og så dele den, men jeg vil anbefale at sprede dejen ud på bagepapir i cirkler og bage dem hver for sig.

Opskriften fandt jeg ved at google 'nemme lagekagebunde' og landede så ved Frau Pultz, som på sin blog giver en god (billede) fremgangsmåde, som ikke kan måle sig med min :)
Jeg vil dog skrive opskriften herinde også sammen med fyldet, som jeg fandt inspiration til inde ved et af Mafia-medlemmerne: Bitten.

3-4 lagkagebunde
6 æg
200 g. sukker
100 g. mel
40 g. kakaopulver

Pisk æg og sukker sammen med elpisker i min. 7 minutter. Rør mel og kakao i æggemassen forsigtigt - det skal kun lige være blandet sammen - rører man for længe slår man luften og dermed hævemidlet ud af dejen.
Så skal du vælge om du vil lave dem i springform eller enkeltvis på bagepapir.
Bag springformen i ca. 10-15 minutter ved 180 grader og enkeltvis skal de have noget mindre og I skal holde øje med dem.
Lad dem køle af inden lagkagen samles.

Fyldet laves således:

1 lille glas Nutella/lignende chokocreme
3 bananer i skiver
1 økologisk appelsin
½ liter piskefløde
Makroner
Evt. lidt Sherry
Evt. marcipanlåg til pynt

Pisk fløden stiv og så lidt ekstra. Bland med nutella og appelsinskal + saft i flødeskummet. Dup evt. bundene med sherry eller appelsinsaft/appelsinlikør. Byg lagene op med orangeskummet, bananskiver og knuste makroner. Slut af med en bund og pynt med flødeskum og marcipan.








 





Denne weekend står på afslapning og planlægning af Tommis fødselsdag, da han fylder 25 i næste weekend.
Vi startede lørdagen da naboen vækkede os, da han skulle have hjælp til at lave bilen. Vi havde lyst til en god ostemad til morgenmad, så smuttede lige forbi Endrup Mejeri og købte en klump ost med hjem. Efter morgenmaden er Tommi og en ven taget til Fyn for at hente en svejser og min veninde og jeg tager ud og motionere hestene :)

God weekend!

P.S. Der er tager svineskanker op til i aften! Spørg lige om jeg glæder mig til at prøve det! Ja ja ja!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget