torsdag den 21. februar 2013

Cookies med indbagt skumfidus


Onsdag er min dag i køkkenet og da aftensmaden alligevel betød ovnen skulle igang, kunne jeg lige benytte varmen til at bage lidt cookies. Jeg havde nogle skumfiduser liggende og chokolade og nødder går man jo aldrig galt i byen med.

Opskriften er fra Gyldenbergs, men jeg lavede om i fremgangsmåden og tilsatte hakket chokolade i dejen. De smager super godt og jeg kan ikke se nogen grund til at I ikke laver dem.

30 cookies
200 g. mel
170 g. sukker
½ tsk. natron
80 g. kakaopulver
1 tsk. salt
215 g. margarine
100 g. hakket hasselnødder
50 g. hakket chokolade
Skumfiduser (jeg har en kvart i hver cookie)

Bland mel, sukker, kakao, salt og natron sammen i en skål. Tilsæt margarinen og rør sammen til en cookiedej. Tilsæt de hakkede nødder og chokolade. Tag en klump dej i hånden, tryk godt flad, kom en kvart skumfidus i og rul sammen til en kugle. Kom på en bageplade og bag dem ved 175 grader i 15 minutter. De er bløde når de kommer ud, men lad dem køle af på en rist og nyd så med et stort glas mælk.






Jeg er simpelthen så træt for tiden. Selvom jeg går tidligt i seng og får 8 timers søvn gaber jeg hele vejen til arbejde og hele vejen hjem. Håber det bare er vejret og årstiden er grunden og satser så på at foråret snart kommer.
Dog havde vi i weekenden energi nok i huset. Tommis niece på 2½ år var til overnatning og hendes yndlingsleg pt. er "skal vi løbe rundt?". Heldigvis er Tommi den perfekte legeonkel og fandt hurtigt på sjove lege så hun faldt i søvn og sov hele natten :)

2 kommentarer:

  1. Hej
    Nu skal jeg jo ikke "inseminere" noget, men det der med at være træt, det var et klart symptom dengang jeg var gravid og ikke anede noget i starten.
    Nå, men ellers så er jeg ret vild med din blog, den er så god og menneskelig, med det mener jeg, at den beskriver en hverdag - måske du kan høre, at jeg er liiiidt træt af de blogs hvor alt er så overskudsagtigt og lækkert, alt lykkes, vi er altid lykkelige og vi hygggggger hver dag...
    Knus fra Marianne i Middelfart

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Ha ha, heldigvis har jeg 'bevis' på at det ikke er graviditet lige pt., så kan ikke engang bruge det som undskyldning. Det er nok bare vejret :)

      Og tak for din kommentar! Det er sådan en der varmer og gør at man fortsætter med små historier og oplevelser fra hverdagen.
      God weekend!

      Slet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget