søndag den 6. januar 2013

Koteletter i nyt fad


Jeg har en standardopskrift på koteletter i fad, som jeg oftest bruger, men nogle gange skal der ændres lidt.
Der blev foretaget små justeringer og resultatet var så godt at vi fik det til aftensmad to aftener og til frokost i to dage. Retten er så nem at lave og smager jo skønt især dagen efter. Hvis sovsen er størknet fuldstændigt kan der tilsættes lidt fløde/mælk inden det opvarmes igen.

Hvis vi får gæster vil jeg regne med 1½-2 koteletter pr. person, men når det kun er os er det en pr. mand - så må vi spise ekstra tilbehør.

4 personer
x antal koteletter
Mel
Salt og peber
Paprika
Margarine til stegning
1 stort løg, grofthakkede
1 pakke cocktailpølser
2 dåser hakkede tomater
½ l. madlavningsfløde
1 pakke bacon i skiver

Bank koteletterne flade med en knytnæve. Vend den i mel drysset med salt og peber. Steg dem gyldne i margarine på panden ved middelvarme. Drys paprika over imens de steger. Tag koteletterne af og kom dem i et smurt fad. Steg imens løget i det resterende fedt på panden. Tilsæt de hakkede tomater og fløden og lad det koge op. Tilsæt pølserne og lad det koge i 3-4 minutter. Tilsæt 1 tsk. salt og peber.  
Hæld sovsen over koteletterne og fordel baconen over.
Bag fadet i ovnen ved 210 grader i ca. 1 time til sovsen er cremet.
Server med ris eller kartoffelmos.

 
 
 
 
Herhjemme har weekenden stået i Labans tegn og det har været skønt at få gang i ham igen efter han var syg i december. Derudover har vi fejret Tommis søster og været til udsalg og fundet skistøvler til mig :)
 
Nu står den på Borgen! God søndag aften!

4 kommentarer:

  1. Åh, jeg élsker koteletter i fad - det er simpelt, og smager så skønt! Helt perfekt vintermad.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig! Og når det holder til så mange måltider passer det også fint ind i januarbudgettet :)

      Slet
  2. Koteletter i fad er bare en af de der skønne klassikere, som man kan hive frem og som smager lige godt hver gang. Her dog aldrig prøvet med bacon ovenpå til sidst - plejer at stege det i små stykker og komme det med i saucen, men det skal da prøves næste gang :)

    Mange hilsner fra

    Anne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, i min anden opskrift kommer jeg det også på panden med løget, men ovenpå bliver det dejlig sprødt :)

      Slet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget