onsdag den 9. januar 2013

Gulerodsboller lavet på havregrød


For at gøre en lang historie kort så prøver vi at sælge vores hus, da vi gerne vil videre til noget med en større grund og ridehal. Men en ejendomsmægler idag koster knaster og vi mangler at betale en smule af på vores huslån i banken, så vi vil bruge det næste halve år på at nedskære gælden og prøve at sælge huset udenom ejendomsmægler.

Dette betyder at vi prøver at spare hvor vi kan, bl.a. på madbudgettet. Vi har nu aldrig brugt mange penge på brød, men kan der spares, så lad der spares. Disse boller tager 10 minutter at slå sammen, skal hæve i 20 minutter og bages i 13 minutter. Det betyder at de kan laves en hverdagsaften imens aftensmaden alligevel er i ovnen.

Jeg bagte dem første gang i søndags, 12 stk., men de forsvandt ret hurtigt til morgenmad og madpakker. Så mandag aften bagte jeg 24 nye. Denne gang tog jeg en lille klump dej fra efter hævning og æltede lidt chokolade ind i stedet for gulerod. Det var okay, men vil til enhver tid anbefale disse chokoladeboller istedet.

24 stk.
2 dl. havregryn
4 dl. vand
50 g. smør
3½ dl. let-lunken vand
1 pakke gær (50 g.)
1 spsk. salt
1 spsk. sukker
400 g. revet gulerod
Ca. 1 kg. mel
2 håndfulde solsikkekerner

Start med at lave en havregrød ved at komme havregryn og de 4 dl. havregryn i en skål og kom det i mikroovnen i ca. 3 minutter til det er grød. Kom det i en røreskål og tilsæt smør og det resterende vand. Rør sammen og sørg for at det ikke er over 37 grader. Opløs gæren i grøden og tilsæt de resterende ingredienser. Dejen skal være godt våd.
Lad den hæv i ca. 20 minutter på radiatoren til den er hævet til dobbelt størrelse. Kom dejen på beklædte bageplader - de hæver en del under bagning.
Bag bollerne ved 225 grader i ca. 13 minutter til de lyder hule når man banker dem under bunden.
Lad dem køle af på en rist og server en til aftenskaffen med smør eller nutella :)





 
Idag er ret kedelig da jeg ligger herhjemme med snottud og hosteri. Jeg håbede ellers min plan med suppen igår virkede, men nej nej. Så håber jeg er frisk igen i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget