onsdag den 5. december 2012

Rom/rosin-muffins


I november lavede jeg forresten disse muffins som jeg havde glemt alt om, hvilket er ret synd, da de smagte rigtig godt.
Når jeg køber plade-chokolade vælger jeg ofte en med rom/rosin for er rigtig glad for smagen af rosin og chokolade sammen med et strejf af romsmag.

12 stk.
100 g. rosiner
4 spsk. rom
185 g. mel
1½ tsk. bagepulver
1 tsk. salt
150 g. margarine
150 g. sukker
3 æg

Start med at lægge rosinerne i blød i rommen i mindst 30 minutter - gerne 1 time. Rør i dem med mellemrum. Lad rosiner dryppe af og gem rommen.
I en skål blandes mel, bagepulver og salt.
I en gryde kommes margarine og sukker og smeltes sammen ved lav varme imens der røres ofte. Når sukkeret er smeltet tager du gryden væk og hælder blandingen ned til melblandingen. Pisk godt sammen og tilsæt rosinerne og æg og halvdelen af rommen. Når dejen er ensartet fordeles dem i muffinsforme og muffinsene bages ved 180 grader i ca. 20 minutter til de er færdigbagte.


Idag og torsdag er jeg på kursus hvorfor aftensmaden idag har været mexicanske tacoskaller med fyld og imorgen bliver det vist suppe. Så der er ikke de vilde udfoldelser i køkkenet for tiden :)

2 kommentarer:

  1. Ah perfekt! Elsker også rom-rosin-kombinationen! (især fordi jeg kan have chokolade og is med den smag helt for mig selv, da gemalen ikke kan lide det, hehehe ;-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi hi, Tommi er heller ikke helt tosset med rosiner, men da han hørte der var rom i også smagte de vist fint alligevel :)

      Slet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget