tirsdag den 4. december 2012

Konfekt #3 - Brændte mandler


Vi er vilde med brændte mandler og får dem gerne på Vorbasse marked i sommermåneden. Jeg havde set ved Lise, at hun sidste år havde lavet nogle og de lød jo ret simple.
Det var det skam også, dog blev mine ret blanke og ikke så 'crunchy' som dem man køber, men smagen fejlede altså intet.
Jeg brugte præcis samme ingredienser som Lise, men må have haft for meget varme på da vandet var fordampet og derfor blev sukkeret til flydende karamel istedet.

I får opskriften og så må vi jo håbe I har mere held - altså medmindre man gerne vil have dem blanke :)

1 portion
200 g. mandler - med hinde/skræl
175 g. sukker
1 dl. vand

Kom alle tre ingredienser på en middelvarm pande og varm det op til sukkeret er smeltet og vandet begynder at fordampe. Når vandet er fordampet bliver det en lidt grynet masse og ser forkert ud, men det er rigtig nok. Skru ned til under middelvarme imens sukkeret begynder at smelte igen. Efter kort tid begynder de at ligne brændte mandler og så er de klar.
Lad dem køle af på bagepapir og skil dem ad når de er lunkne.





2 kommentarer:

  1. Altså umiddelbart har du gjort det rigtigt, jeg tror bare vi fortsatte til det blev mere crunchy. :D Men godt de blev gode, har planer om jeg skal lave dem med usaltede cashews snart :)

    Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du har nok ret. Jeg må prøve en anden dag med mere tålmodighed :)
      Uh, lyder spændende..

      Slet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget