mandag den 12. november 2012

Kokoskage med hindbær (Grigos hjemmebag)


I sidste uge fik jeg lyst til kage til aftenskaffen, så jeg fandt bogen 'Grigos Hjemmebag - og andet godt med bær og frugter' frem og gik på jagt. Valget blev denne lækre kage som passer perfekt til en god kop kaffe eller te.
Tommi er ikke glad for kokos så han skrabede det af, men kagen med hindbærmarmelade på var også rigtig lækker i sig selv.

Det er en keeper og godt alternativ til den traditionelle drømmekage. Jeg skar ned i sukkeret i kagen og reducerede smørret i toppingen og det var fine forhold alligevel.

1 bradepande (25x30 cm.)
3 æg
300 g. sukker
225 g. mel
2 tsk. bagepulver
2 dl. mælk

150-200 g. hindbærmarmelade

125 g. sukker
200 g. margarine/smør
2 æg
3 tsk. vaniljesukker
150-200 g. kokosmel (efter smag)

Pisk æg og sukker luftigt og sigt herefter mel og bagepulver ned i samtidig med mælken hældes i. Pisk til ensartet masse og kom dejen i en bradepande/springform beklædt med bagepapir.
Bag kagen ved 185 grader i ca. 20 minutter.

Lav imens toppingen ved at komme alle ingredienserne i en gryde og lad det smelte ved lav varme - husk at røre godt imens.

Når kagen er bagt fordel marmeladen herpå og toppingen kommes ovenpå. Bag kagen i yderligere 15 minutter ved samme grader.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget