tirsdag den 27. november 2012

Fole Høkerkro


I fredags havde min mor fødselsdag og havde i den anledning inviteret min søster, far, Tommi og mig ud og spise på Fole Høkerkro. Der har længe kørt radioreklame for stedet og Tommi og jeg har haft lyst til at besøge stedet, men ordet 'KRO' skræmmer mig lidt for jeg synes at målgruppen for 'kromad' er noget højere end i starten af tyverne.

Men hvor tog jeg dog fejl!

Det var simpelthen fantastisk og jeg kan ikke vente til jeg skal derhen igen!

Mange kender efterhånden til Flammen i Kolding og i Århus og Fole Høkerkro er faktisk dér hvor det hele startede. Ejeren er også de samme sådan som jeg forstod det. Lige så er konceptet. Én fast pris: èn kæmpe lækker buffet med fokus på kødet!
Vi kom jo fredag og blev præsenteret for Fredags-buffeten til 189,- pr. næse (lige 10 kr. billigere end på Flammen). Kødetudvalget var fantastisk og jeg smagte bl.a.: Rosa stegt black Angus, Argentinske pølser, Amerikansk spidsbryst, Kalveculotte, rosastegt krondyr, farseret vildsvin, saltet mørbrad, en enkel spareribs, lidt kænguru og bedst af alt: PULLED PORK!
Dertil kom den kæmpe salatbuffet, mindst 10 slags kartofler, sovs i massevis og friskbagt brød.
I anledningen af 'tæt på jul' var der desuden and, flæskesteg, rødkål, osv. i buffeten.

Nå, jeg kunne blive ved og ved. Det eneste jeg kan sige er at anbefale dette fantastiske sted såfremt man er i Sydjylland (omkring Ribe/Vejen)!

Læs mere her!



Tirsdag aften er brugt i ridehallen. Laban er pt. på pencilinkur da han er forkølet, så jeg måtte ride på Karla imens Tommi var så sød at gå rundt med Laban så han også kom lidt hjemmefra :)
Nu står den lige på Razzia - Skat rykker ud og så må vi hellere komme i seng. Imorgen kommer svigermekanikken nemlig til aftensmad så jeg har lidt travlt når jeg kommer hjem.

Fortsat god aften!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget