fredag den 5. oktober 2012

Ribsgelé - gensyn fra sommeren


Da jeg gik ind i forrådskammeret idag fik jeg øje på de glas ribsgelé jeg lavede i juli og fik dårlig samvittighed... For jeg flashede jo en skål ribs herinde i sommers og I kom med jeres bud til dem, men jeg fulgte aldrig op på det...

Vi er vilde med ribsgelé til forloren hare og vildtretter og selvom den fra butikken er god er den hjemmelavede nu noget helt andet.

Jeg læste flere opskrifter igennem og når geléen var kogt var der delte meninger om hvad man skal gøre:
1. Nogle mener man skal skylle glasset i atamon og hælde geléen over i med det samme
2. Andre mener man skal lægge et viskestykke over glasset når det er fyldt og vente så det er afkølet inden låget kommer på.

Jeg vidste ikke hvad der var bedst så jeg afprøvede bare et glas med hver metode og helt ærligt så er der ikke stor forskel. Ihvertfald ikke på smagen eller konsistensen. Måske på holdbarheden? Det tør jeg ikke sige.

1 kg. ribs = 700 g. sukker.

Kom ribsene i en gryde sammen med lidt vand (vi taler 1 spsk. pr. kg.). Kog det op og lad ribsene afgive alt deres saft. Kom hele grydens indhold i en saftpose eller i et viskestykke (obs: det bliver aldrig rent igen, så tag et gammelt et) og lad saften komme i en skål. Jeg lod min stå natten over i dryppe af.
Hæld saften op i en gryde sammen med den rette mængde sukker og kog det op. Hæld geléen op i glas og vælg så en af ovenstående metoder.
Nyd hele vinteren...





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget