lørdag den 6. oktober 2012

Krydret gulerodssuppe


Fredag aften tilbragte Tommi på Fanø da ham og nogle drenge holdt kæreste-fri aften. Det betød jeg skulle spise selv. Havde egentlig planlagt rugbrød, men da jeg kiggede i køleskabet lå der en enlig porre og en pose gulerødder og kiggede på mig. Tilsat noget bouillon, flødeost og krydderier endte det med en fantastisk lækker suppe som jeg er sikker på har sikret mig imod den snue som mine kollegaer ellers render rundt med (7-9-13).

2-3 personer
2 løg
1 porre
500-600 g. gulerødder
Olie
1 liter vand
2 hønsebouillonterninger
1 pakke flødeost
Salt og peber
Karry
Chiliflager

Hak løggene, skær porren i skiver og riv gulerødderne. Kom det i en gryde med lidt olie og svits det hurtigt. Tilsæt vand og bouillon og kog suppe op. Tilsæt flødeosten under omrøring og kog op igen. Tilsæt krydderier og smag til.
Server..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget