lørdag den 20. oktober 2012

Italienske flutes med hvidløg


I mandags stod menuen på gratinerede pandekager og dertil ville jeg have lidt brød. Valget faldt på disse lækre hvidløgsflutes. Der stod i opskriften der skulle persille i, men det havde jeg ikke. I fryseren lå til gengæld en lille pakke Italienske Krydderurter fra Knorr med rødløg, hvidløg, persille og en masse andre lækkerier.

De blev rigtig lækre og 1 af dem er i fryseren og hygger til næste gang vi skal have flutes. Jeg kom en del grahamsmel i så de blev lidt grove, men det var bare lækkert sammen med krydderierne.
Min mor har lært mig at når jeg laver en gærdej i min Kenwood med stål-skåle er det en god idé at varme skålen op først ved at skylle den i varmt vand så gæren ikke bliver kold når den kommer i.

3 flutes
2 dl. lunken vand
15 g. gær
½ dl. olie
Lidt salt
2 dl. grahamsmel
Ca. 650 g. mel

Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt olie, salt og kom melet i lidt af gangen. Når det hele er i skal der æltes godt - gerne i op til 10 minutter. Dæk dejen til og lad den hæve i ca. 1 time til den er dobbelt størrelse.
Ælt let igennem, del i tre dele og form til flutes - bare rolig, de hæver meget!
Snit let i dejen med en skarp kniv. Lad dem hæve igen i endnu 1 time.
Bag flutesene ved 220 grader i ca. 18-20 minutter.

200 g. smør
3 fed hvidløg
2 spsk. italienske krydderier
Salt

Rør alle ingredienserne sammen og fordel dem i revnerne i flutesene. Dem du skal spise med det samme kommer du i ovnen igen i 5-7 minutter. Skal de i fryseren eller gemmes i køleskabet pakkes de ind i folie når smørret er kommet i.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget