onsdag den 26. september 2012

Husets koteletter med flødekartofler


Hovedretten i lørdags var disse lækre koteletter. Normalt synes jeg at koteletter hurtigt bliver tørre og kedelige, medmindre de er i fad med en masse snask. Men denne metode gjorde dem lækre 'bløde' og møre.
Dertil serverede jeg flødekartofler og lidt majskobler.

Opskrifterne er begge fra et gammelt Hendes Verden fra 1990.

4 personer
4 tykke svinekoteletter
Mel
Salt og peber
Smør

Bank koteletterne lidt flade og rør mel sammen med lidt salt og peber. Vend koteletterne heri og steg dem på en pande ved middelvarme i lidt smør - 3 minutter pr. side. Kom dem i et fad og hold dem varme i ovnen ved 100 grader til I skal spise eller server straks.

Flødekartofler til ca. 6/8 personer
3 kg. kartofler
Salt og peber
Revet muskatnød
½ liter piskefløde
250 ml. madlavningsfløde

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver på ca. ½ cm. i tykkelsen. Smør et fad og kom halvdelen af kartoflerne i og drys med krydderier. Hold resten på og hælden fløden over. Drys igen med krydderier og rør eventuelt let rundt.
Bag fadet i ovnen i mindst 1 time til væsken er næsten opsuget.
Server og håb på der er rester til dagen efter :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget