mandag den 3. september 2012

Grillstegt kylling i (ny) ovn


Da vi flyttede ud i huset for 3 år siden fulgte der en gammel ovn med og den har faktisk fungeret upåklageligt frem til for et halvt år siden. Men nu var tiden kommet til at der skulle udskiftes med en hvor lyset ikke kun virker hver anden gang og hvor grill-'programmet' faktisk virker.

Efter at have hørt andres erfaringer med pyrolyse kunne jeg godt se at jeg måtte have sådan en. I vores budget var der ikke plads til en ovn til over 7000 kr. som mange af de fine koster. Vi faldt over en lækker billig ovn fra Gorenje til 2900 kr. med pyrolyse og fint energimærke A. Den ankom dagen efter vi bestilte den og jeg har nu leget med den i en uge og jeg er rigtig tilfreds! Selvfølgelig er den en anden kvalitet end f.eks. min mors ovn til 9000 kr., men til mit behold er den perfekt!

Den 'bedste' ifølge Tommi var de roterende grillspyd. Disse blev afprøvet i fredags med en fersk hel kylling og resultatet var over alle forventninger.



Jeg krydrede den med en rest chilisauce fra Heinz og en ordentlig skefuld stødt safran. 15 minutter inden den var færdig blev der drysset en smule flagesalt over.

Kyllingen (1,3 kg.) endte med at få 1 time og 15 minutter. Den første time var på 185 grader og det sidste kvarter skruede vi op på 215 grader, men der skulle holdes øje med den.

Vi smed nogle nye kartofler vendt i olie og salt ind under kyllingen, så fedtet gled ned på dem. De fik lige så lang tid som kyllingen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget