tirsdag den 28. august 2012

Minitærte med chokoladeflan, nektarinsylt og sød flødeskum


Vi havde nogle nektariner som skulle bruges ellers ville de ende i skraldespanden. 2 af dem røg i salaten til aftensmaden, men de 6 sidste blev brugt til 6 små tærter som blev serveret til aftenskaffe. Det var rigtigt meningen at nektarinsylten skulle smøres ud på tærten og stivne flot, men det ville bare ikke blive tykt da jeg stod og rørte husblas'en i, så jeg stillede skålen i køleskabet og vupti - 10 minutter efter var det helt stiv. Møg! Men det blev serveret ovenpå og smagen var jo den samme - rigtig lækker!!

6 små tærter
250 g. mel
90 g. flormelis
125 g. margarine/smør
1 æg

65 g. chokolade (over 70%)
25 g. margarine/smør
2 spsk. sukker
1 æg

6 nektariner
1 dl. vand
1 dl. sukker
4 blade husblas

Lav en mørdej af mel, flormelis, smør og ægget. Når dejen er fast æltet sammen deles den op i 6 klumper og de stilles på køl i ca. 30-45 minutter.
Rul dejen ud og beklæd 6 små tærteforme (jeg smurte ikke mine først og tærterne kom fint ud).
Lav chokoladeflanen ved at smelte chokoladen over vandbad - tilsæt så smøret. Pisk sukker og æg stiv og vend det sammen med chokolade/smør-blandingen. Fordel massen oven på de små tærter. Bag kagerne i ovnen ved 150 grader i ca. 15 minutter til chokoladeflanen har sat sig.
Skær 4 af nektarinerne i grove stykker og kom dem i en gryde med vand og sukker. Kog dem møre og pres dem igennem en sigte. udblød husblasen i koldt vand i ca. 5-10 minutter - vrid vandet fra dem og rør dem ud i den varme nektarinmasse. Skær de 2 andre nektariner i fine tern og bland dem i nektarinsylten. Når det begynder at tykne kommes massen ovenpå de bagte - afkølede tærter. Stil tærterne på køl frem til servering og server med flødeskum som er rørt op med lidt akaciehonning.




2 kommentarer:

  1. Husblas bliver aldrig stift lige med det samme, så det skal altid have lov at stå på køl og stivne:) Tærterne lyder super lækre og anderledes:)

    SvarSlet
  2. Ja, det kunne jeg læse efterfølgende, men troede ikke det gik SÅ stærkt :) Jeg må prøve igen, for nektarinerne og chokoladen var rigtig lækre sammen.

    Fortsat god dag :)

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget