onsdag den 8. august 2012

Æblekage med kardemomme


Her i eftermiddag har jeg godt nok været aktiv. Alt vasketøjet er ordnet, der blev handlet lidt ind, aftensmaden blev lavet, hestene blev ordnet, høladen er rengjort, halvdelen af huset er gjort rent, der er vasket op af to omgange, der er ryddet op i køleskabet og så er der bagt denne lækre velduftende kage!
Tommi og jeg går endelig på ferie i næste uge og derfor skal Tommi have en lille feriekage med på arbejde imorgen - jeg giver morgenbrød fredag istedet. Valget faldt på denne virkelig lækre æblekage fra Arla, som jeg ikke kunne stå for da jeg ledte efter en 'kold æblekage'. Æble+kardemomme er et sikkert hit! Som altid lavede jeg to muffins af dejen så vi kan smage på herlighederne selv inden kagen serveres for andre - og jeg er solgt! De halvstore æblestykker giver en frisk smag mens kardemommen brænder let bagefter med en smag af Chai.
Jeg lod alle æblerne beholde deres skræl på efter de var blevet vasket grundigt.

Jeg lavede kun bitte små ændringer i opskriften som lyder sådan:

1 springform (12 stykker)
125 g. blød margarine
150 g. sukker
2 æg
1½ tsk. kardemomme
175 g. hvedemel
1½ tsk. bagepulver
1¼ dl. mælk
3 æbler - skåret i tern

75 g. blødt margarine
85 g. sukker
2 æbler - groftrevet

Pisk smør og sukker sammen til det klumper/smuldrer - tilsæt æggene 1 af gangen. Pisk dejen til den bliver luftig. Tilsæt mel, bagepulver, kardemomme og mælk og vend dejen godt sammen. Kom æblerne i (jeg delte dem i æbledeleren så kernehuset kom ud og skar så hver båd i ca. 10 stykker). Kom dejen i en smurt springform og bag kagen midt i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.

Imens blander du margarine og sukker og kommer groftrevet æble i (her kørte jeg blot bådene igennem minihakkeren på trin 1). Efter de 20 minutter tager du kagen ud, skruer op på 225 grader og imens den varmer op fordeler du sukker/margarine/æbleblandingen ovenpå den bagte kage. Bag nu kagen i 15 minutter.
Spis som den er eller server med creme fraise/flødeskum/is.





I forbindelse med den mindre oprydning opdagede jeg at der i forrådskammeret gemte sig intet mindre end 3 poser løg! Nogle var lige til komposten - andre blevet hakket, pakket i fryseposer og ligger nu og venter til en dag jeg ikke gider hakke løg. Bedste Spild-Af-Mad-stil :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget