mandag den 19. marts 2012

Tortilla med karrystegt oksekød og agurkeraita (mad! 03/2012)


Menuen i aften stod på Tortilla med karrystegt oksekød og agurkeraita som er en opskrift fra det nyeste nummer af Magasinet mad!
Vi kom begge halv sent ind, da Tommi rodede med bil og jeg var ude og ride, så aftensmaden skulle være hurtig, nem og mættende og jeg kan kun sige tjek, tjek og dobbel tjek!
Det var en super lækker måde at få tortilla på og jeg tilføjede lidt iceberg i dem hvilket kun gjorde det bedre. Jeg lavede generelt lidt ændringer for at det tilpassede mit køleskab og det smagte super godt!! Jeg selv spiste 1 enkelt, da den mættede helt vildt, Tommi fik 2 og så har vi lavet to til madpakkerne. Magasinet skriver at man kan servere rid til, men puha, så var jeg da trillet af stolen.

Fyld til 5/6 tortillaer
500 g. oksekød
2 gulerødder
1 stort løg
2 fed hvidløg
Olie
2 tsk. karry
1 æble
Salt og peber

Hvidløgsolie
2 fed hvidløg
2 spsk. olie

Agurkeraita
3 dl. græsk yoghurt
½ agurk
10 cherrytomater
Salt

Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver. Pil løg og hvidløg og hak det groft. Kom gulerod, løg og hvidløg i en gryde med olie og karry og steg i godt 2 minutter. Tilsæt oksekødet og brun det af. Skær æblet i tern og kom det i gryden. Smag til med salt og peber.

Skær agurken i tynde halve skiver og bland det med kvart tomater i yoghurten. Smag til med lidt salt.

Server kødet i lune tortillaer, kom lidt hvidløgsolie over, lavet af olie blandet med pressede hvidløg og server det til agurkeraitaen.







MUMS det var rigtig lækkert og agurkeraitaen var super god! :)


Nu står den på aftenshygge med en smoothie lavet af jordbær, brombær, appelsinjuice og lidt vaniliesukker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget