onsdag den 21. marts 2012

Rebelsigs kødsovs til pasta


Som ved så mange andre ting har hver 'kok' sin egen måde at lave en kødsovs på, alt efter smagsløg, tid og pengepung.
Min mor laver en lækker version med dild i, men min version er med fokus på mæthed og hvad vi altid har i køkkenskabene. Denne version var uden pølser, da resterne af den skulle bruges i calzone-pizzaer dagen efter, men normalt kommer der gerne en pakke cocktailpølser i også.

4-6 portioner
2 store løg - hakkede
2 gulerødder - skrællet og hakket
2 fed hvidløg - hakket
Olie
500 g. hakket oksekød
1 dåse flåede tomater
1 stor dåse tomatpuré
1 okseboullionterning
2 dl. vand
1 dl. tomatketchup
Timian
Oregano
Salt og peber

Svits løg, hvidløg og gulerødder i lidt olie i en gryde. Kom kødet i og brun det af imens du rører rundt. Tilsæt de resterende ingredienser undtagen krydderierne og lad det simre under låg i 20 minutters tid. Smag til med kydderierne og server det med pasta/spaghetti.


Ja, der blev ikke taget mange billeder under tilberedningen, da jeg bagte muffins imens, da Tommi pludselig kom i tanke om at han gerne ville have kage med :)

2 kommentarer:

  1. Det ser sku godt ud :-)
    Jeg elsker at se andres folks udgaver af kødsovs/bolognese.. De er altid så forskellige :-)

    Kærligst Lea

    SvarSlet
  2. Det har du helt ret i :) Selvom traditioner er gode er variation også lækkert :)

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget