onsdag den 14. marts 2012

Pandekager med hvidkål og bacon


pandekagedagen d. 21. februar skulle vi selvfølgelig også have pandekager. Vi havde et kvart hvidkål liggende som skulle bruges så jeg biksede selv en opskrift sammen som endte med at smage suverænt godt!!
 
5 pandekager med fyld
125 g. hvedemel
2 æg
3 dl. mælk
1/4 tsk. salt
100 g. revet ost
Margarine til stegning

Bland alle ingredienserne, stil det på køl og bag pandekagerne ved middelvarme på begge sider.

1 kvart hvidkål
1 pakke bacon i tern
400 g. hakket kalv og svin
Margarine
1 spsk. sød chilisauce
Salt og peber
Mælk/fløde

Kom baconen i en gryde - tilsæt kødet og brun det af i baconfedtet. Tilsæt lidt mælk og hvidkålen. Lad kålen koge stille i 10 minutter - pas på det ikke brænder fast - tilsæt evt. mere mælk/fløde.
Smag til med chilisauce og krydderier efter smag.

Kom fyldet i pandekagerne, rul dem sammen og kom dem i et fad, drys med revet ost og gratinér dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter.





Mums! Jeg tilberedte det dagen i forvejen, så på selve dagen kom der ost ovenpå og de blev gratineret i ovnen. Drøn nemt når man alligevel er i køkkenet dagen forinden

1 kommentar:

  1. det ser godt nok lækkert ud :) Det må jeg prøve! Tag et kig forbi, hvis det lyster.

    Hugs,
    Patrick Pankalla
    http://patrickpankalla.dk/

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget