torsdag den 29. marts 2012

Hjemmelavede agurksalat


Eftersom jeg skal have afprøvet 200 opskrifter i år, går jeg efter nogle hverdags-ting, som jeg kan bruge igen og igen. Vi spiser nu ikke mange syltede agurker herhjemme, men det er en ting som vi begge nyder til hotdogs, grydestegt kylling og lignende.

Jeg kiggede rundt efter forskellige opskrifter og sammensætte lidt min egen version. Vi har netop nydt dem til hotdogs til aftensmad og de smager skønt!! Det er klart noget jeg fremad selv vil lave og næste gang laver jeg nok dobbelt portion, så vi kan give lidt af dem til familie og venner.

Til et halvt 'alm.-agurksalat-glas'
1 agurk
1 dl. vand
2 dl. eddike
1 dl. sukker
1 spsk. salt
10 peberkorn

Skær agurken i tynde skiver. Kom alle de andre ingredienser i en gryde og kog det sammen til en lage. Kog til sukkeret er opløst - ca. 5-7 minutter. Lad lagen køle af i 10 minutter. Skold glasset i kogende vand. Kom agurkeskiverne i og hæld lagen over. Lad dem trække i min. 1 dag før de er rigtig gode. Spis og nyd!!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget