torsdag den 16. februar 2012

Fri

Vores spinningshold holder vinterferie så Tommi og jeg har friaften herhjemme idag, hvilket er meget rart da jeg har en fandens hovedpine og er drøntræt.

Aftensmaden blev nogle kyllinge-spareribs, men dette var nu ingen succes så tror vi har spist os mætte i kroketter med ketchup.

Hver dag i denne uge er jeg mødt tidligere og gået senere hjem på arbejde, men har alligevel en kæmpe to-do liste til imorgen og næste uge. Jeg er rigtig glad for mit arbejde og vil søge en fast stilling nu her, men lige i denne uge har jeg lidt svært ved synes det er sjovt. Jeg har flere sager som skal lukkes hvor borgeren så står tilbage uden forsørgelse da de ikke kan være i a-kassen og ikke er berettiget til kontanthjælp. Øv hvor er det forfærdeligt at skulle være den som tager disse beslutninger når man er underlagt en lovgivning.
Jeg er nu god til at slippe det når jeg flekser ud, men det fylder meget i tiden på arbejdet.

Nå, nok torsdagsbrok! He he, jeg er vild med arbejdet og at der nogle gange følger nogle trælse samtaler med er jo bare noget jeg skal vænne mig til :)

Nu står den på sofa og en kold cola i håb om at hovedpinen snart forsvinder...

God torsdag - snart weekend til os som ikke har holdt vinterferie...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget