mandag den 2. januar 2012

Kransekagen 2011


Nytårsaften blev fejret flere steder. Vi spiste ved Tommis far og familie hvorefter vi tog op til nogle venner og sprang ind i det nye år. Derefter til Esbjerg og feste til den lyse morgen.

Oppe ved vores venner skulle jeg stå for kransekagen til kl. 24. Jeg havde flere steder læst at det var nemt nok at lave og eftersom jeg var alene hjemme d. 30. besluttede jeg mig for at afprøve det.

Og det var nemt! Og smagte meget bedre end det købte! Til jer der ikke selv lavede det i år, kommer her den nemme nemme opskrift, så I kan gøre det næste år!

8-10 personer
500 g. marcipan
ca. 8 spsk. flormelis
2 bægere past. æggehvider.

Piske æggehvider og flormelis sammen med håndmixer (jeg kom det i Kenwood'en med piskeris i) og tilsæt marcipanen i mindre stykker. Tilsæt evt. mere flormelis for den rette konsistens (nogle vil rulle og forme med hænderne, mens andre vil bruge sprøjtepose - jeg valgte det sidste).
Kom massen i en sprøjtepose (gøres bedst ved at placere posen i en skål eller kop) og stil den på køl i min. 4 timer (gerne til næste dag).

Sprøjt massen ud i ringe, stænger, toppe, tal eller hvad du lyster på en bageplade beklædt med bagepapir. Stil en ekstra bageplade under (så der er to bageplader i alt), for at undgå de bliver sorte i bunden. Bag ved 175 grader i ca. 15 minutter til de er gyldne. Lad dem køle af og pynt med en glasur lavet af past. æggehvide og flormelis som er blandet med håndmixer til det er stiv nok til ikke at dryppe fra piskerne når disse tages op.





Dejen tog 5 minutter at lave, så skulle den hvile, sprøjtes ud, bages, køle og pyntes. Suverænt nemt! Pynten blev godt nok ikke den pæneste, men er ret stolt over første forsøg..

4 kommentarer:

  1. Mums det ser godt ud! Næste år må jeg altså igang selv :)

    SvarSlet
  2. Det er super nemt :)
    Og sikke en fin idé med at skrive 2012! Jeg plejer at lave sådan et "tårn" af faste stænger, men næste gang vil jeg da overveje at sprøjte det ud, det virker endnu lettere.

    SvarSlet
  3. Det smagte super lækkert! Måske fordi der ikke var ren sukker i...

    Det var nemt at sprøjte ud fordi jeg tilbagehldt flormelissen til det havde den ønskede konsistens :)

    SvarSlet
  4. Det er første år jeg også selv har bagt kransekage og jeg er virkelig overrasket over hvor nemt det er! Godt nytår til dig :)

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget