fredag den 9. december 2011

Chaisnitter


Hvert år laver jeg den samme bunke småkager, men der er altid plads til at afprøve nye opskrifter. I år blev det til et par stykker og en af dem er disse lækre krydrede chaisnitter. Jeg har smagt chai en gang og det var ikke lige mig, men jeg læste ingrediens-listen og så var jeg solgt.
De smager af rigtig meget og er rigtig lækre og mere friske end alm. smør-småkager.

35 stk.
100 g. smør
85 g. sukker
1 spsk. lys sirup
150 g. hvedemel
1 spsk. vaniliesukker
1 tsk. bagepulver
½ tsk. stødt anis
½ tsk. kardemomme
½ tsk. stødt nellike
½ tsk. kanel
½ tsk. stødt ingefær
½ tsk. sort peber
Evt. 2 tsk. vand

Pisk smør, sukker og sirup lyst og luftigt. Bland mel, vaniliesukker, bagepulver og krydderierne sammen. Vend melblandingen i smørret og saml hurtigt dejen - brug evt. lidt vand. Del dejen i 3 og rul hver portion til en stang - ca. 35 cm lang. Læg stængerne på en plade med bagepapir og tryk dem let, til de bliver ca. 3 cm brede. Bag dem ved 175 grader i ca. 15 min. Tag dem ud og skær dem straks i ca. 30 skrå snitter. Lad dem køle af på en bagerist.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget