fredag den 4. november 2011

Æbleskiver - første forsøg


I onsdags havde jeg en træls dag på arbejde - nogle gange er det hårdt at udøve lovgivning især når den ikke er individuel tilpasset :(
Om aftenen blev vi enige om noget lækkert til aftenskaffe og endte med at indvie den æbleskivemaskine fra OBH jeg købte for 2 år siden i Bahne.
Vi fik den generelle inspiration fra God Mad - Let at lave, men da vi ikke havde alle ingredienserne lavede vi en Rebelsig-version. De smagte skønt og nedenfor har jeg prøvet at fotografere hvordan den bages og vendes, da det kræver lidt øvelse!

18 stk.
2 æg - 1½ i dejen, der skal gemmes en æggehvide
2 dl. mælk
2-2½ dl. mel
Citronsaft
1 tsk. kardemomme
½ tsk. natron
1 spsk. sukker
Nip salt
10 g. blød smør
Smør eller palmin til stegning

Bland alle ingredienserne sammen undtagen æggehviden sammen med en elpisker. Stil den på køl i ca. 30 minutter. Pisk æggehviden stiv og vend den i dejen. Kom lidt smør eller palmin i hvert af huller i enten æbleskivemaskine eller æbleskivepanden og kom ca. ½ dl. dej i hvert hul. Bag dem i 1 minut inden du med en strikkepind/grillspyd i træ vender dem ved at prikke ned i den ene side til den slår en kolbøtte. Falder der dej ud skubbes dette ned i æbleskiven. Bag dem ialt ca. 4 minutter hvor du vender dem 2-3 gange. Sæt en tandstik ned i æbleskiven og tjek om der hænger dej på. Server!






Glæder mig allerede til at lege med forskellige versioner! :)

4 kommentarer:

  1. wohohow...! Jeg har aldrig kastet mig ud i æbleskiver... Måske at jeg skulle? Dine ser dælme godt ud!

    SvarSlet
  2. He he kom igang! :) Det var drøn nemt! Og de smager meget bedre end de købte!

    SvarSlet
  3. Mmmmm_ njam njam...
    Æbleskiverne er flot!!!
    Hvor kostede maskinen?

    SvarSlet
  4. Tak tak de smagte også skønt.
    Maskinen er fra OBH og kostede vist 199,- for 2 år siden...

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget