mandag den 31. oktober 2011

Melboller til suppe


Jeg har i et stykke tid ledt efter en bollesprøjte, så jeg kunne lave mine egne melboller til suppen. Min mor blev min redningskvinde med en god gammeldags en som er gået i arv mellem et par årgange. Jeg har ikke lige selv taget et billed af den, men den er næsten magen til Birthes.

Opskriften er inde fra Vibekes Mad, som er en rigtig lækker blog med udførlige opskrifter. Dejen var egentlig bare en vandbakkelsesdej og laves på samme måde og så var det ellers nemt at komme dejen i en smurt bollesprøjte, sætte enden mod maven, en urtekniv i den anden hånd og så ellers bare pres, skær, fald ned i vand, pres, skær, fald ned i vand... Det jeg vil sige er bare at jeg ALDRIG mere køber melboller - det er altså nemt og hurtigt selv at lave en ordentlig portion.
Ca. 80 melboller
75 g smør
2½ dl. vand
125 g. mel
Salt
3 æg
Bring vand og smør i kog. Kom melet i på én gang under kraftig piskning. Rør dejen, til den slipper ske og gryde. Tag gryden fra varmen og tilsæt salt. Rør æggene i lidt ad gangen. Sørg for, at den tilsatte ægge mængde er rørt ind i dejen, før der tilsættes mere. Dejen skal være så fast, at den bevarer faconen.
Kom dejen i en bollesprøjte og pres dem ud i melbollestørrelse og skær dem af. Kom melbollerne i næsten-kogende, saltet vand og lad dem 'koge' ganske sagte i 5 -7 min. - vandet skal holdes lige under kogepunktet. (De kommer selv op til overfladen når de næsten er nok). Tag melbollerne op med en hulske eller en pastaske og læg dem på et fad.




Jeg ved godt at der normalt ikke kommer melboller i en aspargessuppe, men jeg havde lyst til det og de var skønne! Derudover er suppen selvfølgelig hjemmelavet og cremet og så er der lidt kyllingekødboller i også, da mine hjemmelavede kødboller ikke virkede, så de endte i Buddys madskål... 

5 kommentarer:

  1. Total overskudsagtigt at lave det selv, plejer bare at købe dem! Lækkert med suppe :)

    SvarSlet
  2. Nøj det lyder lækkert. jeg vil også gerne prøve at lave melbollerne selv :) Tak for inspiration...

    SvarSlet
  3. Ja kom lige igang. Jeg fristede åbenbart en kollega til selv at lave dem. Så hun købte en bollesprøjte i genbrug til 8 kr.! Og efter en kogetur var den jo god som ny... Og det var SÅ nemt at lave dem, så igang... Overveje at prøve noget med persille i dejen måske :)

    SvarSlet
    Svar

    1. kan bollerne fryses, og hvad gør man--laver dem altid selv.

      Slet
    2. Hej.
      Ja de kan fryses, men start med at løsfryse dem enkeltvis - f.eks. på en bageplade. Når de er hårde enkeltvis kan du komme dem sammen i en frysepose.
      God weekend!

      Slet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget