tirsdag den 4. oktober 2011

Let omelet med pølser og løg

Lørdag skulle vi i byen og vupti vapsi så blev madplanen igen igen igen skrottet til fordel for noget hurtigt mad. Jeg havde ikke taget noget kød op for vidste ikke om vi blev os to eller 10 personer.
Vi endte på tre mennesker, så jeg kiggede rundt i huset og fandt lidt forskelligt - så imens jeg lagde make up guidede jeg Tommi til at bikse en 'mandeomelet' sammen :)
Det smagte vildt godt! Vil prøve med noget tomat og evt. spinat i næste gang og evt. 'rigtig' kød som skinke, kylling eller oksestrimler.
Opskriften er så nem at selv din kæreste kan finde ud af det:

3 personer
6 æg
Salt
Peber
2 dåser cocktailpølser
2 hakkede løg
100 g. revet ost

Pisk æggene sammen med salt og peber. Smelt lidt margarine på en pande og hæld æggemassen ud på panden. Ved middel varme steges omeletten i ca. 10-15 minutter (alt efter pandens størrelse og dermed omelettens tykkelse). Imens steger du pølser og hakkede løg på en anden pande. Når omeletten er gennemstegt (uden at du har vendt den) hælder du pølser og løgene på og drysser revet ost henover. Når osten så er smeltet er den klar!

Man burde nok serverer den med en salat til, men Tommi og hans lillebror er ikke ligefrem kaniner og derudover havde vi ret travlt, så den blev spist sådan her, mums!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget