onsdag den 19. oktober 2011

Gullash á la Rebelsig


Altså - kan I huske for halvanden uge siden da jeg skrev at jeg lavede gullash og såfremt det blev en succes måtte I få opskriften. Nu troede I sikkert at det blev helt forfærdeligt fordi opskriften ikke kom - men nixen bixen du! Det blev møg lækkert og var en kæmpe succes!

Opskriften blev en hjemmelavet version, lavet ud fra tre forskellige, så I får den her:

3 personer
600 g. gullashkød i mundrette tern
3 store gulerødder, skrællet i skiver på ½ cm.
3 løg, hakkede i grove tern
1-2 dl. piskefløde
1 okseboullionterning
Margarine
Salt og peber
Maizena
Vand
Kulør

Smelt en klat margarine i en gryde, lad det bruse op og tilsæt boullionterningen. Kom løgene i og lad dem stege et par minutter til de er gyldne og klare. Tilsæt kødet og brun det godt af imens du rører rundt. Tilsæt lidt vand (½ dl.) - lad det koge op i 1 min. Tilsæt herefter fløden og lad retten simre i min. 1 time med låg. Det må IKKE koge, det ødelægger kødet (siger min mor...), kun simre stille.
Tilsæt så gulerødderne og lad det simre igen i ca. 40 minutter. Smag til med salt og peber - jævn hvis nødvendigt og farv med kulør! Server med kartoffelmos - mums!!!






Fantastisk ret som er perfekt til efteråret - dejlig simremad! En favorit er født!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget