søndag den 24. juli 2011

Nyheds-crap...

Efter at have læst et indlæg hos den evig sjove Maren Uthaug (hvis blog jeg faktisk har læst ALLE indlæg i løbet af en uge – vi taler næsten daglige indlæg siden december 2009. LÆS DEM LÆS DEM, hendes fortællinger om familien og alt det andet er skønne!) om at hun undgår stress ved at afmelde sig alle de nyhedsbreve som man alligevel enten sletter inden man åbner eller som man får dårlig samvittighed over ikke at gøre noget ved. Jeg læste indlægget, læste videre, klikkede op igen og tænkte. Hmm, tjo, det er da fedt at der er 40 ulæste mails hver eneste morgen man åbner mailboksen, men når facebookmails og nyhedsbreve er slettet er der måske 10 tilbage og det virker da også lidt ynkeligt – altså ikke at man får 10 mails, men at man sletter 75% af de mails man får uden at man overhovedet åbner dem.
Så jeg gik i gang og Maren har skrevet en lille kommentar til hendes og jeg vil da gøre det samme for at vise hvorfor disse nyhedsbreve ikke er velkomne hos mig mere:
Danske Spil:
Ja, jeg har engang (for 2 år siden) spillet Bogstavsjagt på nettet, hurra. Tommi og jeg er glade for bogstavsjagt-skrabene og køber dem gerne engang imellem og gemmer dem under hovedpuden hos den anden så der er noget at hygge med i soveværelset (holdmundholdmundholdmund, der sker også andet derinde, tak!). Men da vi boede i Esbjerg og jeg gik hjemme under studiet og manglede overspringhandlinger gik jeg ind og skrabede en, som blev til to, osv. Så efter at have tabt nok penge på det droppede jeg det heldigvis ellers havde I nok set mig sidde på gaden nu. Så at afmelde Danske Spils nyhedsbreve må være step 1 for ludomaner!
ParfumePlus:
SÅ billigt er det jo heller ikke vel?
Moods.dk:
Får jo aldrig råd til det og har desuden ingen smag så kunne nemt bestille både en hjort i 1:1 til entreen og lyserøde lamper til selv samme entre og det dur jo ikke.. Ud!
Isabella Smith:
Se ovenstående. Desuden er priserne så syge i hovedet at jeg sikkert skal ud og rive gruset i gårdspladsen når fragtbilen kommer, for det må satme være en guldkaret varene bliver leveret i!
Silvan:
Well, meldte mig vist til i sin tid for at deltage i en konkurrence, så den lukker vi bare…

Har I også nogle mærkelige nyhedsbreve I er tilmeldte?

3 kommentarer:

  1. Hehe, sjovt at læse :)
    Nej, jeg er ikke tilmeldt nogle sære. Af og til deltager jeg i konkurrencer, hvor jeg påtager mig nyhedsmails, men jeg afmelder mig igen så snart jeg kan komme til det. Facebook sender mig ikke mails. Ellers får jeg vist kun nyheder om ting, der interesserer mig. Det betyder så til gengæld, at min inbox er ret tom ;)

    SvarSlet
  2. Haha, jeg får også SÅ mange nyhedsbreve og sletter jo dem alle alligevel ;)

    Men aner ikke hvordan man framelder dem! :P

    SvarSlet
  3. Bitten: Ja, mange af dem er faktisk fra konkurrencer, men jeg glemmer at afmelde dem :)

    Trine: Nede i bunden af de fleste nyhedsbreve står der hvordan man framelder sig igen. Det er godt nok dejligt at åbne sin mail mandag morgen uden diverse nyhedsbreve som alligevel bare skulle slettes..

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Der var en fejl i denne gadget